Jeg har tilgivet – men jeg kan ikke glemme det, der er sket!

Det med at tilgive og glemme er lettere sagt end gjort! En person, som står mig nær, har såret mig så meget med det, vedkommende har sagt og gjort overfor mig. Det er ikke bare sket én gang, men adskillige gange, og selv om det var svært, har jeg tilgivet – men det er så svært at glemme det. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det, og det holder mig vågen om natten.

Smerten er så stor, og det føles som en byrde, der ind imellem er helt ubærlig. Kan du hjælpe mig med at komme igennem dette?

Jeg er ked af at høre, at smerten er så svær for dig, men sådan vil det nok være for enhver i din situation. Nu håber jeg, at mit svar kan hjælpe dig med den proces, det er at komme igennem smerten. Det er min erfaring, at man kan ”komme igennem” på to måder: Somme tider sker det mirakuløst på et øjeblik. Som regel vil det dog ske i form af en proces, der strækker sig over nogen tid.

Men uanset, hvordan det sker, kan jeg forsikre dig om, at vi alle kan komme igennem processen, hvis vi gør en indsats og holder ud. Du må altså gå til opgaven med en positiv indstilling og en forventning om et gennembrud, der holder i længden! Som rådgiver har jeg oplevet, at der er et par ting, som kan forstærke processen for de allerfleste mennesker.

Det er så sandt som det er sagt, at noget af det sværeste er at glemme de ting, som er forbundet med stærke følelser og derfor sidder fast i hukommelsen. Vores hjerner er skabt til at huske, ikke til at glemme, og følelsesmæssige oplevelser bliver husket mere intenst, mere tydeligt og i meget længere tid end de mere dagligdags begivenheder.

Det kan være svært nok at tilgive, men de fleste mennesker er enige om, at det er langt sværere – om ikke helt umuligt – at glemme. Det mundrette udtryk Forgive and Forget kan ligefrem være irriterende, når man er meget plaget og er blevet såret utallige gange, selv om man igen og igen har tilgivet sin modpart. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den, der opfandt udtrykket Forgive and Forget, ikke anede, hvad de talte om! Det vil jeg nu prøve at forklare.

Når du kæmper med at glemme det, som du har tilgivet en anden, gør det ikke sagen bedre, hvis velmende kristne citerer Bibelen. Mange vil gerne fortælle dig, at vi skal glemme, fordi Gud selv siger det mange steder i Bibelen, at han ikke længere husker på vore synder.

Gud glemmer aldrig vore synder

Men faktisk siger Gud aldrig, at han vil glemme vore synder. I Salme 103,12 siger han, at han vil fjerne vore synder! I 1. Joh 1,9 står der, at han vil tilgive dem. I Esajas 44,22 står der, at han vil slette dem ud, i Esajas 38,17 at han vil kaste dem bag sin ryg, og i Mika 7,19 at han vil kaste dem i havets dyb. Der står ingen steder i Bibelen, at Gud vil glemme vore synder!

Hjerner er skabt til at huske

Ganske vist læser vi i Esajas 43,25; Jeremias 31,43; Hebræerbrevet 8,12 og 10,17 at Gud ikke vil huske på vore synder. Men det at glemme er noget andet, end det ikke at huske på. Gud siger nemlig ikke, at han ikke længere kan huske vores synder. Derimod siger han, at han ikke længere vil huske på dem. Det betyder, at Gud har besluttet sig for, at han ikke vil huske på vore synder.

Gud ville aldrig bede os gøre noget, som han ikke selv gør. Han skabte vore hjerner til at huske, ikke til at glemme. Hvis vi begynder at glemme ting, er det ikke normalt. Faktisk er det ret så bekymrende! Vi skynder os at komme til lægen, for at finde ud af, hvad der er galt, og det mest foruroligende er at høre lægen sige, at hjernen ikke længere er i stand til at huske. Det kan jo skyldes en af de mest frygtede sygdomme i moderne tid – Alzheimers!

Gør det, du er i stand til

Den smerte, som en anden var skyld i, var fuldstændig uden for din kontrol, uanset om det, de gjorde, var gjort med forsæt eller ej. Men det at tilgive er inden for din kontrol og dine muligheder. Når du så har valgt at tilgive, er næste skridt at lade tilgivelsen blive til en åndelig erfaring. Det sker ved, at du vælger ikke at huske på det, der sårede dig.Når det sker, kan du være sikker på, at du kommer helt igennem processen.

Tilgivelsens to dele

For at kunne vælge ikke at huske på, er det vigtigt at forstå, hvordan vi husker noget. Vi husker ved at tænke tilbage på noget, så vi ”afspiller” det inden i vore hoveder. Vi husker også ved at tale om det, der er sket, og jo mere vi taler om det, jo bedre husker vi det og holder det i frisk erindring. Tilgivelse er en proces, som består af to dele: Der er noget, vi skal gøre – og noget, som vi ikke skal gøre.

Det første skridt er at vælge at tilgive, uanset hvad vi føler. Når vi har taget dette valg, må vi stole på, at Gud vil sende Helligånden som vor hjælper til at støtte os i at gøre det. Det andet skridt er, at vi vælger ikke længere at afspille situationen i vore hoveder. Det samme gælder andre, inklusive den person, vi har tilgivet.
Som sagt var det uden for vores kontrol, at vi blev såret.

Men når det gælder valget om at tilgive og efterfølgende ikke at ”afspille” minderne – ja så er det noget, som ligger inden for vore muligheder. Og det, som vi kan kontrollere, er det, Gud holder os ansvarlige for. Når vi gør det, vil Helligånden hjælpe os og hele vores smerte.

Tilgivelse helbreder

Tilgivelse er virkelig en helbredelse for smerten. Vi kender alle til det, at helbredelse somme tider sker hurtigt og let, og andre gange er noget langsomt og svært. Det samme gælder tilgivelse. Hvis vi er blevet såret af en person, som står os nær, er smerten langt værre, end hvis vi bliver såret af en person, vi ikke har nogen nær relation til.

Hvis vi igen og igen bliver såret af den samme person og af den samme årsag, bliver det sværere og sværere at tilgive. Og det er præcis derfor, Jesus gav os Helligånden, og det er derfor, vi har brug for ham som vores hjælper. Måske er der mange, som ikke ved, at tilgivelse er en vigtig del af det almindelige, daglige liv som kristen. Faktisk er det så vigtigt, at det er formuleret som et påbud, ikke bare som en opfordring.

Jesus siger det i Luk 17, 3-4 og Paulus gentager det i Kol 3,13 at vi skal tilgive hinanden. Det er en befaling, og det forventes af os, at vi adlyder. Faktisk siger Jesus i Mark 11,25 at tilgivelse ligefrem er en forudsætning for bøn. Vi ser det samme i Matt 6,14-15 og Luk 6,37. Jesus siger det klart og tydeligt, at vi kun kan forvente Guds tilgivelse for vore egne synder, hvis vi tilgiver andre, som har syndet imod os.

Er kravet om tilgivelse fair

Det kan lyde meget unfair, at det er den krænkede person, som skal tilgive, mens krænkeren går fri. Men det er en fejltagelse. Bibelen fortæller os, hvorfor vi nødvendigvis skal tilgive. Det er nemlig til vort eget bedste. I lignelsen om den gældbundne tjener i Matt 18,21-35 læser vi, at den tjener, som ikke ville tilgive sin medtjener, blev overgivet til bøddelknægtene.

Det betyder, at hvis vi ikke tilgiver, er det os selv, ikke krænkeren, der kommer til at lide. Den bedste måde, hvorpå vi kan sætte os selv fri fra mental og følelsesmæssig lidelse, er at vælge at tilgive og arbejde på det ved bevidst ikke at mindes eller huske på den eller de krænkelser, vi har været ude for.

Jesus døde for at gøre tilgivelsen mulig

Under den sidste nadver (Matt 26,28) sagde Jesus, at hans blod blev udgydt til syndernes forladelse. Hans blod blev udgydt, så vi kunne få Guds tilgivelse for vore synder, og så vi kan tilgive andre deres synder mod os. Jesus betalte prisen, men vi må tage beslutningen om at tilgive. Han bar smerten for os, så vi må vælge ikke at huske på forseelsen. Kun derved kan vi undgå de smerter, som vil ramme os, hvis vi ikke vil tilgive.

I Salme 25,7 beder David om, at Gud ikke husker på hans ”ungdoms oprør”, men i stedet vil vise ham trofasthed og nåde. Hvis vi ønsker, at Gud ikke skal huske på vore synder, er vi nødt til ikke at huske på det forkerte, som andre har gjort mod os. I Ef. 4,31-32 læser vi, at vi skal have den samme standard mht. tilgivelse som Jesus havde:

”Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt. Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.” Gud forventer, at vi tilgiver hinanden, ligesom han selv har tilgivet os på grund af Kristus. Hvordan tilgav Gud? Ved at vælge ikke at huske på vore synder.

Prøv det – det virker!

Sådan virker processen. Der er to skridt, som skal tages: Vælg at tilgive og lad være med at afspille det skete igen. Så vil mindet efterhånden falme, og når det sker, vil også smerten mindskes. Jeg vil bare opfordre dig til at prøve det. Jeg har gjort det, og jeg gør det hele tiden – og det virker. Hver gang.