Margot oplevede kontrasten mellem onsdag og lørdag

– Der var en kæmpe kontrast mellem festen onsdag og alt det frygtelige, der skete lørdag, fortæller Margot Meincke, som rejste hjem med sidste fly den dag, Hamas angreb Israel.

– Nu bagefter er det også mærkeligt at tænke på, at jeg stod lige ved muren til Gaza, hvor palæstinenserne har gravet sig igennem, tilføjer Margot.

Onsdag gik hun med i marchen gennem Jerusalem sammen med flere tusinde glade kristne, der var i Israel for at vise deres kærlighed til det jødiske folk.
Torsdag var også en helt særlig dag, hvor Margot og hendes gruppe på 12 personer besøgte Sderot. Her optog hun et 20 minutters interview med en kvinde, der fortalte om hverdagen i byen og takkede for de ca. 170 shelters (beskyttelsesrum af beton), som var blevet doneret af ICEJ Danmark og placeret langs grænsen.

– Kvinden udtrykte også stor taknemlighed for vores støtte til deres folk, det betød ”en mere sikker hverdag,” som hun udtrykte det. Men det med freden viste sig snart at være en illusion. Det var ”fred, fred, men der var ingen fred,” sukker Margot og tilføjer: ”Også borgmesteren i Sderot takkede os for vores støtte og udtrykte, at han ville kæmpe til det sidste for sit land. Lørdag blev han skudt og dræbt.”

ICEJ har mistet venner

– Vi får dagligt kendskab til flere venner, som er blevet skudt, oplyser Nick Hansen fra ICEJ, der var guide for gruppen.
Han har nu travlt med at sende nødhjælpsforsyninger til israelske soldater i form af vand, mad, tøj og skudsikre veste samt genhusning til befolkningen. Mange af soldaterne måtte smide alt, hvad de havde i hænderne for at stille op til forsvaret af Israel.

Læs også: Hamas’ og Israels naboskab må slutte efter chokerende terrorangreb

Holocaustmuseet vokser

Fredag var den danske gruppe på Holocaustmuseet i Jerusalem.
– På Holocaustmuseet bliver de ved med at udbygge lageret af dokumentation, for de modtager hele tiden nye billeder, tekster og genstande fra overlevende eller pårørende til de jødiske kz-fanger. Og intet af det må blive glemt. Utroligt, hvad det jødiske folk har gennemgået og stadig må gennemgå. Der er al mulig grund til at bede for dem hver eneste dag, understreger Margot.
– Da damen i Sderot fortalte sin historie, følte hun sig mere tryg end før. Der har været stor tilflytning til byen af unge familier, fordi de har været tiltrukket af det stærke fællesskab i netop denne by. Beboerne var vant til at leve med skyderier, men nu kunne de bedre nå at komme i beskyttelsesrum. Troede de.

I beskyttelsesrum

– Lørdag morgen var vi allerede i lufthavnen kl 5.30. Der var meget stille, kun få mennesker. Men pludselig blev vi beordret i beskyttelsesrum. Det skete to gange uden forklaring, vi blev bare gennet afsted. Vi spejdede efter røg på himlen, men så intet. Da vi endelig sad i flyet, ventede vi endnu en time før afgang. Der var stadig meget stille udenfor.
Jeg begyndte at bede uden at vide, at raketterne allerede var på vej mod Tel Aviv. Først da vi mellemlandede i Istanbul og kunne komme på nettet, var vi i stand til at læse om det frygtelige angreb, slutter Margot Meincke.

Læs også: 60.000 deltog i den 68. Jerusalem-march