– Apologetikken skal ikke bare konfrontere
C.S. Lewis regnede med at blive glemt efter sin død. Men her tog han fuldstændig fejl, siger Alister McGrath, der selv modvirker glemselen.
– Forfatteren C.S. Lewis kan både åbne for spændende måder at forsvare tro på og berige vor personlige tro, sagde McGrath på åbningsmødet under ’Veritaskonferansen’ i Grimstad den 20. oktober.
Stormstød, regnskyl og faldende træer dominerede udendørs, men det lagde ikke nogen dæmper på tilstrømningen i Normisjonshallen, hvor 706 samlede til konference. Det var en deltagerrekord, som passer godt i år, hvor ’Veritaskonferansen’ markerer sit 10-årsjubilæum.
Fantasi
Den verdenskendte apologet C.S. Lewis (1898-1963) og hans produktion var tema for weekendens konference med Oxford-professor Alister McGrath som hovedtaler:
– For Lewis handler apologetik om at invitere mennesker ind for at udforske en ny måde at se ting på. Han ser på kristendommen som et lys, der oplyser verden og lader os se os selv og verden, som den virkelig er, fortsatte McGrath, der i mange år har forsket i Lewis. Konferencens tema ”Imagine” handler om at have fantasi til at se nye ting for sig, nye løsninger og kulturelle udtryk. McGrath fortalte en fyldt mødesal, at det var læsningen af Lewis, som gjorde, at han selv som ung ateist begyndte at udforske kristendommen for alvor. En artikel om kristendom og poesi var det, som satte hjulene i gang. Der fangede han Lewis’ berømte og ofte citerede konklusion: ”Jeg tror på kristendom ligesom jeg tror, at solen er stået op, ikke bare fordi jeg ser det, men fordi jeg på grund af dette ser alt andet.”
Forventede at blive glemt
Det er 60 år siden, Lewis døde og 125 år siden ,han blev født, men McGrath mener, at Lewis fremdeles er en af verdens mest citerede kristne forfattere.
Det står i stærk kontrast til Lewis’ egen forventning.
– Lige før sin død i 1963 mente Lewis, at han ville være en glemt forfatter inden for fem år, siger McGrath til Kristelig Pressekontor. Præcis der tog Lewis altså grundigt fejl. Årets ’Veritaskonferanse’ var gennemsyret af Lewis’ forfatterskab, og selv mere end et halvt århundrede senere er det tydeligt, at Lewis fremdeles er aktuel. Mange af Lewis-entusiasterne på konferencen var da også teenagere og unge voksne, selv om Lewis også har bred appel blandt voksne. McGrath mener, at dette dels skyldes, at Lewis på en måde skrev både som en modernist og en postmodernist. Hvor ældre mennesker bliver tiltrukket af de klare svar, Lewis giver, tiltrækkes yngre mennesker af fantasien og hans fortællinger, sagde han til KPK.
Desuden tror han, at unge der er vokset op i en verden med pandemi og global konflikt, føler sig mødt af C.S. Lewis.
– Ikke bare konfrontere
Professor McGrath mener, at det er mange argumenter for at kristendommen er sand, men han anbefaler en ydmyg tilgang.
– Vi kan nævne gode grunde for det, men der er også et dybere niveau, hvor kristendommen handler om Guds samspil med mennesker. Det er der, vi kan se noget nyt og få en vision om, hvem vi er, og hvad evangeliet egentlig handler om i vor verden, sagde McGrath under åbningsmødet.
Til KPK siger han, at han ikke er tilhænger af konfronterende trosforsvar uden en forudgående menneskelig relation. Det tror han ikke er produktivt.
– Man har to former for apologetik. Den ene siger, at jeg har ret og du tar fejl. Den anden siger: ”Lad os snakke sammen og udforske dette sammen”. Det er den tilnærmelse, jeg foretrækker. Det fungerer bedre i vor tid, fordi det holder temperaturen nede, siger McGrath.
Han tror ikke, at en samtale om hvem, som har ret og hvem, som ta’r fejl, vil blive særlig lang.
– Hvis man har en mere udforskende samtale, kan den anden person få lov til at sige, ”det lyder interessant, og jeg vil gerne snakke mere om det senere”. Det er forskellen på en åben hånd og en lukket næve, siger professoren.
Krig og konflikt
Lewis var meget kendt med krig og konflikt, og det prægede hans forfatterskab. Han blev født i Belfast – som også er McGraths fødeby – og voksede op i det konfliktfyldte Nord-Irland. Han blev desuden traumatiseret som soldat i Frankrig under 1. verdenskrig. Desuden blev flere af hans mest populære bøger skrevet under luftangrebene i Storbritannien under 2. verdenskrig.
– Lewis taler på en meget stærk måde til mennesker, som føler en form for angst, usikkerhed eller følelse af ikke at høre hjemme i verden, fordi han føler, at det er den situation, mennesker alltid vil befinder sig i. Han kan virkelig ramme dem, som er bevidste om, hvor kompleks og farlig vor verden er, og som vil have en intelligent stemme at lytte til, siger McGrath.
FAKTA:
Alister McGrath
• Alister McGrath blev født i Belfast i 1953.
• Han blev kristen efter at have læst C.S. Lewis som teenager.
• McGrath har tre doktorgrader fra Oxford University i molekylær biofysik, i teologi, og litteraturhistorie.
• Han har udgivet over 50 bøger, inklusive Lewis-biografien C.S. Lewis, A Life: Eccentric Genius, Reluctant Prophet, Dawkins’ God: Genes, Memes, and the Meaning of Life, The Twilight of Atheism: The Rise and Fall of Disbelief in the Modern World og The Dawkins Delusion? Atheist Fundamentalism and the Denial of the Divine.