Er bedre kontrol over tankerne nok til at få ro i hjernen?

HjerneRO er titlen på en ny bog, som giver fire konkrete redskaber til at få ro for bekymringer og tankemylder. Bogens forfattere er de to psykologer Martin Kastrup og Mads Hyldig, der også er værter for en meget populær podcast med samme titel som bogen. Udover deres faglige viden er de ikke er bange for at bruge deres personlige erfaringer til at hjælpe mennesker med at slippe af med bekymringer og overtænkning.

Når podcasten HjerneRO allerede i mange måneder i træk har været en af de mest lyttede i landet, vidner det om, at tusindvis af danskere hver dag er plaget af negative tanker og bekymringer. Martin Kastrup og Mads Hyldig stiller derfor også spørgmålet: Hvorfor er vi danskere så stressede? De fortæller om en samtale med en taxichauffør fra Afghanistan, som stillede dem samme spørgsmål. I hans land er der krig, farer og mangel på alt, men folk er ikke stressede, som vi er i Danmark.

De to psykologer forklarer årsagen til danskernes stress med, at selvom ydre stressfaktorer naturligvis påvirker os, så undervurderer vi ofte den stress, der kommer indefra – fra tankerne. Selvom sygdom og krig er stressende, så har begge forfattere måttet indse, at det, der stressede dem mest, var deres tanker. Eller mere præcist: Deres bekymringer om alt det, de alligevel ikke kunne kontrollere.

Hvis vi skal få ro i hjernen, handler det ifølge de to psykologer derfor om at få bedre kontrol over, hvad vi tænker, fordi det, som de understreger, er minimalt, hvad vi rent faktisk har kontrol over i livet. Vi kan ikke kontrollere, hvad der sker i morgen, hvor mange opgaver der kommer, hvad folk tænker, eller hvad de spørger om til mødet. Men vi kan lære at styre vores tanker.

Fire øvelser som skaber ro

Bogen er bygget op som en praktisk guide, der sender læseren igennem et fire uges forløb med forskellige praktiske øvelser. Først gælder det om at finde frem til hvilke tankemønstre, der præger ens tankeaktivitet. Ifølge de to psykologer er der fem, som er karakteristiske: Tankelæseren (min chef synes sikkert, jeg er dum), spåkonen (hvad nu hvis jeg bliver fyret?), den indre kritiker (er jeg god nok?), grubleren (jeg burde have købt hus tidligere), overtænkeren (er det den bedste måde at løse opgaven på, eller er der en bedre?)

Herpå følger fire øvelser, som hjælper med at få styr på tankerne. Den første er taknemmelighedsøvelsen, som går ud på hver dag at finde et bestemt tidsrum, hvor man tænker på alt det, man er taknemmelig for. Det kan være selv små ting som for eksempel, at der kommer rent vand ud af hanen. På den måde flytter man fokus fra det negative til det positive.

Den anden øvelse er tænkeøvelsen. Her tæller man sine vejrtrækninger i to minutter. Undervejs vil tanker dukke naturligt op, men målet er ikke ro. Begynder en tanke dog at bide sig fast, og man bliver fanget i tankemylder, så man ikke kan koncentrere sig om at tælle, så skal man sige “tænker”, give slip og vende tilbage til vejrtrækningen. Som de to psykologer forklarer, så kan vi ikke kontrollere, hvilken baggrundsmusik (tanker), hjernen giver os, men vi kan selv kontrollere, om vi vil skrue op eller ned.

Den tredje øvelse hedder tænketid. Den handler om at udskyde bekymringerne til et senere tidspunkt i stedet for at forholde sig til dem i det øjeblik, de opstår. Tænketid er et fast tidspunkt på dagen, hvor man giver sig selv lov til at håndtere sine bekymringer, f.eks, fra kl 20-20.30. En slags daglig bekymringskvote. Forholde sig til de ting, der fylder, på en struktureret måde.

Tænketiden må højst vare 30 minutter, hold tænketiden på samme tidspunkt hver dag, skriv ikke bekymringerne ned. Definér bekymringen, løsningsmuligheder og handling. Tænketiden kan også bruges til at træffe beslutninger. Det fjerde redskab til at bekæmpe uroen med er mindset-analysen. Her finder man de punkter, der trigger ens tanker, samt tankevaner, som ikke er det samme som triggere.

Triggere er det, som udløser bekymringer, og tankevaner er, hvad vi bruger til at håndtere dem med. Hvis en tankevane ikke er hensigtsmæssig, men derimod stresser, gælder det om at skifte den med en anden vane, som i stedet har en positiv effekt.

Når folk i dag bekymrer sig over om de er gode nok,
er det så ikke fordi de faktisk mangler en målestok for,
hvad det sande gode faktisk er?

Kognitiv terapi i Bibelen

Hvis man laver øvelserne, vil man uden tvivl opnå at få mere kontrol over ens tanker. Metoden er nemlig afprøvet af 3.000 personer og gennemtestet af psykologer og læger. Den er dog ikke noget quickfix, understreger bogens forfattere. At få ro i hjernen kræver tålmodighed, vedholdenhed og øvelse. Men er alene kontrol nok til at få ro i hjernen? Måske kræver det også et klart ideal om, hvad det gode er. Når folk i dag bekymrer sig over, om de er gode nok, er det så ikke, fordi de faktisk mangler en målestok for, hvad det sande gode faktisk er?

Mange tror, at den kognitive terapi, som går ud på at erstatte den negative tanke med en positiv, og som øvelserne i HjerneRo bygger på, er en ny praksis. Men faktisk finder man den allerede hos apostlen Paulus og de første kirkefædre. De var nemlig meget bevidste om, at menneskets største fjende kan være dets egne tanker.

At Paulus var en pionér hvad angår den kognitive terapi, demonstrerer han, når han opfordrer mennesker til ikke at lade verdens værdier og tankevaner forme deres tænkning og adfærd. I stedet opmuntrer han dem til at lade deres sind blive fornyet, så de kan forstå det gode og fuldkomne, som behager Gud, og hvad der er hans vilje for deres liv (Romerbrevet kapitel 12,2).

Det indebærer, at man ser på sit liv med udgangspunkt i Guds sandhed og godhed, i stedet for at lade ens egne erfaringer, sårbarheder, traumer, ens egen eller andres meninger forme ens opfattelse.

Paulus taler også om at nedbryde tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud – vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus (Andet Korintherbrev kapitel 10,5). Hvad Paulus her siger er, at man, som den kognitive terapi også lærer, ikke skal lade sig styre af tanker, som kan være falske konstruktioner og løgne.

En sådan tanke skal med det samme sendes til Kristus som en fange. Til forskel fra den moderne terapi så handler det ikke kun om, at mennesket selv tager kontrol, men at Kristus træder til og overtrumfer tanken med sin godhed og kærlighed.

Erstat negative tanker med bibelvers

I praksis betyder det, at man bruger bibelvers til erstatte negative tanker og bekymringer. Får man en tanke om, at man ikke dur til noget, kan man for eksempel citere verset: “Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft “( Filipperbrevet 4,13). Eller er man overvældet af bekymringer, er det godt at gentage Jesu ord om, at han vil give hvile til alle, som er trætte og bærer tunge byrder. Mange er som sagt plaget af tanker, om de er gode nok. Guds sandhed er, at: “Jeg kalder dig ved navn, du er min” ( Esajas’ Bog 43,1). Det er Guds ord, der for alvor bryder med den negative tankegang, fordi det altid giver håb.

Desværre er denne opbyggelige del af den kognitive terapi blevet sorteret fra i den moderne kliniske udgave. Hvis man ikke bare skal opnå ro i hjernen, men have fred i sjælen, er det oplagt at bruge kirkefædrenes teknik om at erstatte de negative tanker med Guds eget ord. Fordi Guds ord er levende, vil vores mentale tilstand ofte ændre sig nærmest øjeblikkeligt, hvis vi afviser destruktive tanker med Guds ord – i stedet for selv at forsøge at få kontrol over tanker, som vi faktisk ikke kan styre.

Det er ikke et enten-eller mellem psykologi og kristendom, men et både-og. De første kristne var fremragende psykologer. Derfor kunne det også være interessant, om ’HjerneRo’s forfattere i en anden bog ville afprøve, hvordan bibelvers indvirker på deres tankeunivers og sindstilstand.

Titel: HjerneRO – Slip tankemylder, bekymringer og overtænkning
Forfatter: Mads Hyldig og Martin Kastrup
Omfang: 192 sider
Pris: 269,95 kr.