Kender du typen?

Du har måske set DR-programmet: ”Kender du typen”, hvor Anne Glad og Jacob Mouritzen træder ind i folks hjem og skal gætte sig frem til personen, som bor der? Jeg bliver altid forundret over, hvor dygtige de er til at aflæse mennesker og se dybere ind i personens holdninger og værdier ved blot at se på deres hjem, kunst, madvarer og litteratur.

Flere gange, når jeg ser programmet, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvilken type værterne ville beskrive mig som, hvis de trådte ind i mit hjem. Ville de jordiske værdier skinne højere end de ’himmelske’? Altså, vil de se mere materialisme, end de vil se et rum fyldt med værdier? Vil de mærke et fredeligt hjem eller et hjem, som skriger af uro og travlhed? Vil det overhovedet skinne igennem, at jeg tror på Gud?

Ikke blot, når jeg ser programmet, strejfer disse tanker mit indre, men tankerne kommer også, når jeg får gæster på besøg – specielt studiekammerater og folk, som ikke kender Jesus. Jeg har et skilt hængende i min indgang, som siger: ”God doesn’t give you what you can handle, he helps you handle what you are given” – og det, synes jeg selv, er noget af en tese.

Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke: ”Gad vide, hvad mine venner tænker om mig, når de læser skiltet?” Måske du kender det, når man pludselig får en følelse af at være lidt flov over sin umiddelbare tro? Nu er jeg helt ærlig. Selvom jeg elsker Gud, og han er en stor del af mit liv, kan jeg alligevel få tanker som disse. ”Hvad mon de tænker…?”.

Nogle gange har vi en tendens til at fordømme os selv, før vi er blevet fordømt, og tro, at personer, som ikke kender Jesus, vil se ned på os for vores tro.
Men oftere end ikke har jeg oplevet folk være nysgerrige, være oprigtigt interesserede og faktisk have respekt og interesse for, at jeg har valgt at tro på noget større.

Jeg har arbejdet meget på at ændre min forestilling om, hvad folk tænker, og stiller mig selv spørgsmålet: ”Hvad er det værste, der kan ske, hvis de kunne se lige igennem mig?” Måske de bliver inspirerede, eller måske de vil se mig som den ’mærkelige’ type – og så hvad så? Det bedste, vi kan gøre, er at give folk en chance for at møde Jesus – og måske endda en chance for at vise, at de er mere interesserede, end de er fordømmende.

Jeg har oplevet mange samtaler med mine ikke-kristne studiekammerater, som bliver lidt tøvende, når jeg fortæller, at jeg er kristen, men som senere har været ivrige efter at have en dybere snak med mig om tro. Måske er du lige præcis typen, som de har håbet på at møde.

Jeg kan klart anbefale dig en dag, du er på arbejdet eller i skole, at prøve og lade være med at pakke troen ind og bare svare direkte på spørgsmål som: ”Hvad har du lavet i weekenden?” eller ”hvad går du og laver i fritiden?” og ærligt fortælle dem, at du går i kirke eller mødes med nogle venner fra kirken, går til gospelkor eller hvad end det er, du gør, som reflekterer din hverdag som kristen.

Jeg kan næsten love dig, at hvis de ikke interesserer sig i starten, så vil de ofte komme tilbage til dig senere og specielt i tider, hvor de har brug for selv at blive mødt med øjne, som ikke er fordømmende. Lige meget om mennesker kan lide os eller ej, så er vi med til at plante et lille frø om tro, som måske først kommer til at blomstrer langt senere i deres liv. Men måske du er et frø på vejen og lige præcis den ’type’, som de havde brug for at møde?