Stor opbakning til støttearrangement for Israel

Søndag den 21. januar deltog over 700 mennesker i en demonstration i København til støtte for Israel, jøder og israelere. Bag arrangementet stod syv forskellige organisationer fra det jødiske samfund, fra dansk-israelske organisationer og fra kristne organisationer.

Allerede inden arrangementet HoPe var gået i gang, var sikkerhedsopbuddet ganske tydeligt og gjorde et stort indtryk på den del af deltagerne, der ikke normalt er en del af det jødiske eller dansk-israelske samfund i Danmark, og som stod i kø uden for synagogen på Krystalgade i København. Det fortæller Ole Andersen, der er generalsekretær i Ordet & Israel, og som var med til at arrangere HoPe.

”Hele arrangementet begyndte kl. 14 i synagogen, men den første time gik med sikkerhedstjek for at komme ind i synagogen,” fortæller Ole Andersen. Ifølge generalsekretæren var det dog en lærerig oplevelse for de fleste:

”Det grundige sikkerhedstjek var i sig selv meget lærerigt. Det er jøder vant til, når de skal i synagogen, i skole eller til arrangementer, men vi kristne, der deltog, har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Det var en meget tankevækkende lille prøve på en jødisk hverdag.”

Som repræsentant for de kristne organisationer, der var med til arrangementet, holdt Ole Andersen en tale i synagogen, ligesom blandt andre Inger Støjberg som repræsentant for oppositionen og Rasmus Stoklund som repræsentant for regeringen også gjorde.

”Et af mine personlige højdepunkter på dagen var faktisk, da et par ældre danske jødiske kvinder kom hen til mig efter min tale og sagde tak – tak, fordi de ikke længere følte sig helt så alene og isoleret i Danmark,” fortæller Ole Andersen.

Danske og israelske flag

Efter indslagene i synagogen gik deltagerne i samlet optog med fakler og store danske og israelske flag gennem de københavnske gader og sluttede på Israels Plads, hvor der blev holdt yderligere taler – bl.a. af Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet.

”For en gangs skyld var det ikke folk, der hader israelere og jøder, der dominerede i de københavnske gader. Det var virkelig stort, at vi kunne gå over 700 mennesker i et flere hundrede meter langt optog med danske og israelske flag og synge sange på hebraisk og manifestere, at de har lov til at være her, og vise, at vi er nogen, der støtter jøderne og Israel,” siger Ole Andersen.

Arrangørerne havde på forhånd listet seks punkter op, som arrangementet og demonstrationen havde på dagsordenen. Et af punkterne var ’Nej til antizionisme’, og det er der en ganske særlig grund til, forklarer Ole Andersen:

”Vi siger nej til jødehad, og vi siger nej til antizionisme. Der er mange, der siger, de ikke er imod jøder, de er kun imod zionister. Det vil vi gerne protestere imod, for zionisme er en fuldstændig legitim politisk retning, der kæmper for staten Israels ret til at eksistere. Folkestemningen forsøger at gøre zionisme til noget ondt, det siger vi nej til. Er det ondt, at danskere siger, at Danmark har ret til at eksistere? I Israel er næsten alle zionister, fordi de går ind for, at Israel har ret til at eksistere. Zionisme er ikke lig med den israelske højrefløj. Zionisme er ideen om en jødisk stat i Israel.”

Masser af politi

På trods af de følsomme budskaber, bl.a. om at de 130 tilbageværende gidsler skal frigives, var der ingen uroligheder i forbindelse med demonstrationen.

”Der var masser af politi, men der var på ingen måde nogen eller noget, der gjorde os utrygge, og alt blev gennemført som planlagt, men jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at man uden problemer kan færdes med palæstinensiske flag overalt i København uden at skulle frygte noget. Men så snart vores optog var færdigt, fik vi at vide, at vi skulle fjerne flag og andre jødiske kendetegn for vores egen sikkerheds skyld. Den frygt er hverdag for jøder i København,” fortæller Ole Andersen.

Men kan du ikke godt forstå, at palæstinensere og mange danskere er frustrerede og vrede over, at så mange dør i Gaza?

”Jeg kan virkelig godt forstå frustrationen, sorgen og smerten over, at så mange er blevet dræbt. Det kan jeg virkelig. Det, jeg ikke kan forstå, er, at for de fleste af dem, der deler smerten over de dræbte palæstinensere, er der ingen smerte over de jødiske ofre. For mig gør begge dele ondt, men det oplever jeg ikke fra palæstinensiske demonstranter. Jeg forstår ikke, at man ikke kan have medfølelse for begge,” siger Ole Andersen og tilføjer:

”Jeg kan heller ikke forstå, at Israel får al skylden. Hvis Hamas ikke havde angrebet, hvis Hamas havde frigivet gidslerne, og hvis de havde nedlagt våbnene, var alle liv blevet sparet. Derfor mener jeg, at Hamas bærer den alt overvejende skyld for de mange dræbte.”

Værste bølge af antisemitisme

At der ligger stærke følelser lige under overfladen på begge sider af konflikten er tydeligt for de fleste, og det gør der også hos Ole Andersen. Han mener, at vi som kristne har pligt til at vise vores støtte til Israel.

”Vi har pligt til som kristne at støtte det israelske folk. Vi skal ikke være antipalæstinensiske, selvom virkeligheden er, at mange af dem, der støtter og demonstrerer for palæstinenserne, er antiisraelske og antijødiske. Jeg er chokeret over det had til jøder og til staten Israel, som man ser på gader og sociale medier. Det er næsten, som om alt det forfærdelige, der skete 7. oktober, er gået i glemmebogen, men det er det altså ikke for jøderne. Verden er ikke den samme efter 7. oktober. Det er deres 11. september. Det er chokerende, at i stedet for at verden har vendt sig mod Hamas efter deres forfærdelige terrorangreb, så oplever vi i øjeblikket den værste bølge af anitisemitisme siden Anden Verdenskrig. Der har vi som kristne en særlig pligt til at vise, at de ikke står alene,” mener Ole Andersen

Arrangementet blev arrangeret af Kehila, fællesskab for dansk-israelere, Det Jødiske Samfund i Danmark, Dansk-Israelsk Selskab, ICEJ – den internationale kristne ambassade i Jerusalem, Ordet & Israel, Dansk-Jødisk Venskab og Midtjyllands Frikirke.