”Der er meget godt og vigtigt i livet, men husk det vigtigste”

Stig Christensen har været sognepræst i Sønderborg i 41 år og har været med i Udfordringens bestyrelse endnu længere. Han var med til at starte Dansk Oase i 1989 og har været med i en lang række andre initiativer. Nu fylder han 80 år, og vi har i den anledning mødt Stig til en snak og et tilbageblik på hans lidt mere end 50 år i dansk kirkeliv.

Har du hele tiden vidst, at du ville være præst?

”Nej, det har jeg bestemt ikke. Jeg var oprindelig jurist. Min baggrund er, at min far var fabrikant og forretningsmand, og i det miljø passede det meget godt ind at blive jurist. Det begyndte jeg på i 1963 efter at være blevet student på Viborg Katedralskole. Jeg blev færdig i 1969, hvorefter jeg blev ansat ved Socialdirektoratet i København.”

I mellemtiden skete der det, at Stig blev gift med Rhoda, som kom fra Skotland. Deres historie er helt speciel og kom til at ændre Stigs liv.

Stig og Rhoda

De traf hinanden i 1964 på en treugers rejse i Holland, hvor de var sammen med 12 unge mennesker fra forskellige lande i Europa. Stig og Rhodas fædre var medlemmer af organisationen Rotary, og det var Rotaryklubber i Holland, der stod for turen. De blev glade for hinanden og havde det sjovt sammen, men mere blev det ikke til.

De næste to år så de ikke noget til hinanden, men en dag i forsommeren 1966 modtog Rhoda et brev, hvor Stig skrev, at hvis Rhoda var gift, skulle hun rive brevet i stykker, men hvis hun ikke var, så ville han gerne giftes med hende. Hun skrev tilbage, at det ikke kunne blive til noget, da hun var forlovet og skulle giftes med en anden i sommeren 1967.

Derefter skrev Stig hver uge et brev til Rhoda, som ikke svarede, og endelig meddelte Stig så, at han ville komme til Dunfermline i efterårsferien. Rhoda ringede til Stig hos hans forældre og sagde, at han ikke skulle komme, men han kom alligevel.

”Vi blev gift i Dunfermline i Skotland i 1967, og nu sidder vi her og har været gift i 56 år og har tre dejlige børn og ti børnebørn,” siger begge med et stort smil.

Ægteskabet med Rhoda kom til at føre Stigs liv i en helt anden retning, end han havde ventet. Rhoda kom fra en troende kristen familie, hvor faderen var menighedsrådsformand og medlem af koret i en lokal presbyteriansk kirke, moderen var aktiv i kirkens kvindegruppe, og Rhoda selv var en del af ungdomsgruppen i kirken.

”Rhoda ville gerne begynde at gå i kirke i Aarhus, men det var jeg ikke særligt interesseret i,” siger Stig med et lille smil. ”Jeg sagde, sådan for sjov, at hvis hun tog en tur i Aarhus Domkirke, så kunne jeg da godt gå med. Jeg havde ikke den store interesse for det. Men på vores 1-års bryllupsdag forærede hun mig en bibel, og den begyndte jeg at læse i. Det medførte, at jeg blev mere og mere åndeligt vågen.

Jeg var jo både døbt og konfirmeret, og min mor havde også lært os børn Fadervor. Så det var ikke fuldstændigt fremmed, men jeg havde ikke noget bevidst kristent forhold.”

Nysgerrig på troen

”Efter at jeg havde fået Bibelen og havde læst meget i den, var jeg blevet mere åndeligt interesseret,” fortæller Stig videre. – Mens vi boede i København, fik vi nogle søde naboer, skræddermester Tvilling i Heines gade, der er omtalt i Peter Høeghs roman, Frøken Smillas fornemmelse for sne. Tvillings var metodister og medlemmer i Jerusalemskirken.

De inviterede os med i kirke, hvor Rhoda befandt sig meget godt, da det mindede hende en del om kirken i Skotland. Jeg fulgte med som ”det tynde øl,” siger Stig med et smil.

Kampagne med Billy Graham

En stor kampagne i Tyskland med den amerikanske evangelist Billy Graham blev sendt til Forum i København. Forud for kampagnen spurgte pastor Poulsen i Metodistkirken, om der var nogen, der ville melde sig som rådgiver ved møderne i Forum. Formålet var at hjælpe de mennesker, der på Billy Grahams opfordring gik frem for at modtage Jesus som deres frelser.

”Jeg meldte mig – ikke fordi jeg var egnet til det – men jeg havde ret stor selvtillid og tænkte, at det kunne jeg sagtens være med til,” fortæller Stig. Før kampagnen var der et møde, hvor en af Billy Grahams medarbejdere gennemgik nogle fundamentale ting i kristendommen. Han fortalte et eksempel med en officer, der nok troede, at Gud var til, men han havde ikke et personligt forhold til ham.

Hertil havde medarbejderen sagt, at det heller ikke var muligt at få et personligt forhold til Gud, idet der var en uoverstigelig mur mellem Gud og mennesker, og den mur var menneskets synd i tanke, ord og gerninger. Men nu skal du høre den gode nyhed: Jesus Kristus har nedbrudt denne mur, da han døde på korset for menneskehedens synd. Derefter knælede de sammen. Officeren bekendte sin synd og tog derefter imod Jesus som sin frelser.

”Jeg havde det på samme måde som officeren,” fortæller Stig. ”Jeg vidste, hvem Gud var, men havde ikke noget personligt forhold til ham. Næste dag, da jeg sad på mit kontor, hvor jeg var alene, sagde jeg højt: ”Jesus, hvis det er sandt, at du er stået op fra de døde, så må du også kunne blive levende for mig.”

”Jesus, hvis det er sandt,
at du er stået op fra de døde,
så må du også kunne blive levende for mig.”

Da skete der det, at jeg oplevede det som en mur, der faldt sammen i min forstand. Jeg blev klar over, at Jesus lever. I dag kan jeg med stor taknemlighed sige, at det har jeg ikke været i tvivl om siden: At Jesus lever. Det har jeg fået mange bekræftelser på igennem livet. Møderne i Forum blev en meget stærk og bevægende oplevelse for mig, men jeg nåede aldrig frem for at rådgive nogen, da jeg jo blev klar over, at det var jeg slet ikke åndeligt egnet eller moden til.”

En ny vej

Mødet med Jesus medførte en afgørende ændring i Stigs liv, og han begyndte at spekulere på, om han skulle noget andet end at blive jurist.

”I første omgang begyndte jeg på universitetet for at blive teolog, men opgav hurtigt ved tanken om seks års studier.” Dernæst kontaktede han den skotske kirke, hvor han kunne blive teolog på tre år, da de godkendte hans juridiske embedseksamen som en bachelorgrad. Han var til optagelsesprøve i Skotland og blev godkendt.

”Da jeg kom hjem, sagde min bror Flemming, at der var mulighed for at blive præst efter den såkaldte akademikerparagraf. Jeg kontaktede Københavns biskop og fik tildelt professor Børge Didrichsen som lærer og vejleder.” I 1972 bestod Stig en række eksaminer efterfulgt af pastoralseminariet, hvorefter han blev ansat som sognepræst fra januar 1973 ved Sct. Marie Kirke i Sønderborg.

Mødet med det karismatiske

Et par år inden sin ansættelse i Sønderborg fik Stig og Rhoda kontakt med det karismatiske, som på den tid var kommet til København gennem Jesusbevægelsen. En morgen, hvor Stig sad i sin bil på vej til arbejde, havde han en meget speciel oplevelse.

”Jeg var begyndt at læse meget i min bibel, og jeg bad meget, men jeg var noget utilfreds med mine bønner. Så jeg sad der i bilen og sagde til Jesus: Jesus, jeg er så utilfreds med mine bønner. Er det ikke muligt at bede fra hjertet og få et dybere bønsliv? Da jeg havde sagt det, oplevede jeg, at der kom et eller andet ned over mig, men jeg vidste ikke hvad, det var.”

”Søndag aften tog jeg til et møde i Missionsforbundets kirke på Amager, hvor den engelske prædikant Cecil Cousen talte. Han fortalte om de første kristnes erfaring af Helligånden, som det berettes i Apostlenes Gerninger. Han indbød til sidst til forbøn. Jeg knælede ned for at blive døbt med Helligånden på samme måde som de første kristne, men jeg blev noget skuffet, der skete ikke noget særligt. De næste dage gik jeg og tænkte over, hvordan det kunne være, men så gik det op for mig, at Helligånden faktisk var kommet over mig den dag i bilen. Det ændrede mit bønsliv, og nogen tid efter modtog jeg også tungetalens nådegave, som jeg er meget taknemlig for, da denne gave er en stor hjælp under bøn og forbøn.”

Helbredelsen

I 1964 var Stig på vej fra universitetet til sine forældre i Hammel. Han kørte galt på sin scooter og endte med hovedet mod et træ. Det resulterede i en voldsom hjernerystelse og en diskusprolaps. Lægen sagde, at hvis han ikke tog det roligt de næste tre måneder, ville han få hovedpine resten af sit liv. Han tog det roligt og har aldrig lidt af hovedpine, men havde dog stadig sin diskusprolaps, som han siden kom til at opleve helbredelse for:

”I 1972 var jeg til møde i Zions Kirke på Østerbro, hvor Mel Tari fra Indonesien fortalte om den store vækkelse på øen Timor. Til sidst opmuntrede han folk, der var syge, til at lægge hånden på det syge sted, så ville han bede for dem. Jeg lagde hånden på min dårlige ryg, og miraklet skete, jeg blev fuldstændig helbredt, hvilket jeg fik bekræftet et par år senere, hvor jeg fik et hold i ryggen i forbindelse med en tenniskamp. På sygehuset i Sønderborg tog de et røntgenbillede og min private læge sagde senere, at det var meget mærkeligt, at der på røntgenbilledet ikke var noget tegn på, at jeg havde haft en diskusprolaps.”

Karismatisk præst i folkekirken

Stig har samtidig med præstegerningen været meget aktiv i det karismatiske, og det har givet nogle knubs undervejs, fortæller han.

”I Sønderborg fik jeg kontakt med en bedekreds med bl.a. gynækolog Michael Harry og lærerparret Helga og Kristian Kristensen, der i 1973 solgte deres hus og købte et tidligere drengehjem. Det blev til Asserballeskov Bibelcenter, hvor man i de kommende år arrangerede mange karismatiske møder med talere fra ind- og udland. Jeg holdt også mange møder og lovsangsgudstjenester i Sct. Marie Kirke.”

Efter en møderække i kirken i 1979 kom det på forsiden af JydskeVestkysten, at der skete guddommelige helbredelser ved gudstjenester i Folkekirken. Det blev fulgt op af mange andre aviser og ugeblade, og det medførte at kirkeministeren ønskede en redegørelse herom. Det var åndeligt rige år, hvor mange fik et møde med Herren. Så jeg skrev en redegørelse. Biskoppen skrev i sin kommentar til redegørelsen, at der jo også var forbøn for syge og helbredelser i Bibelen, så det kunne man jo ikke have noget imod. På den måde løste det sig, og jeg kunne fortsætte mit arbejde. Men det var ikke altid lige let, og jeg mødte ofte modstand, men der var også mange velsignelser.”

Udover de faste opgaver som gudstjenester, dåb, begravelser, vielser og sjælesorgssamtaler arrangerede Stig også Alphakurser og engagerede sig i en del foreningsarbejde. Stig har desuden altid haft en stor interesse for Israel, hvilket har medført mange ture som rejseleder til Mellemøsten.

”Livet er værd at leve,
og som troende er livet jo
ikke kun værdifuldt, men evigt.”

”Det er en stor oplevelse og også meget åndeligt opbyggeligt at få mulighed for at besøge alle de bibelske hellige steder,” fortæller Stig, der i en årrække også var formand for den danske afdeling af Den Kristne Ambassade I Jerusalem.

Medstifter af Dansk Oase

Stig har været en del af Dansk Oase i mange år, og var en meget central figur i oprettelsen af Dansk Oase.

”I 1985 var jeg sammen med en gruppe danskere til en konference i Gøteborg sammen med karismatikere fra Norge, Sverige og Finland. Ved et møde fortalte en nordmand om Norsk Oase, og mens jeg lyttede, begyndte Gud at tale til mig med ordene: ”Så siger Herren”. Da jeg hørte det, ventede jeg spændt på et profetisk ord, men der kom ikke noget fra nogen. Da blev jeg klar over, at det var mig Gud talte til og sagde, at vi skulle starte et Dansk Oase. Jeg delte det senere med den danske gruppe, og det profetiske ord blev bekræftet ved nogle syner og almindeligt samtykke heraf. Da vi kom hjem, indkaldte jeg til et møde herom på Vejen Højskole Kibbutz. Der blev nedsat et udvalg, der skulle arbejde med det teologiske grundlag for Dansk Oase. Foruden mig selv var vi nogle folkekirkekarismatikere, en IM-mand og en mand fra KFS. Det mundede ud i, at Dansk Oase blev officielt stiftet i Aarhus i 1989 med mig som formand. Jeg fortsatte i lederskabet indtil 2007. I 2017 var jeg med til at stifte Plus Oase.”

”I 1979 kom det på forsiden af JydskeVestkysten,
at der skete guddommelige helbredelser
ved gudstjenester i Folkekirken. […]
det medførte, at kirkeministeren ønskede en redegørelse herom.”

Udfordringen

”I 1979 spurgte Jørgen Vium Olesen, om jeg ville træde ind i bestyrelsen for avisen Udfordringen, der var en del af forlaget Scandinavia i København. Jeg blev næstformand i bestyrelsen, indtil man udskilte Udfordringen i 1991 og flyttede til Christiansfeld.” Siden da og indtil i dag har han været formand for bestyrelsen.

”Det har jeg altid været meget glad for. Jeg har i mange år haft et meget godt samarbejde med Henri Nissen som redaktør, og jeg er også meget glad for vores nye redaktør Simon Thidemann. Udfordringen er et barn af den karismatiske fornyelse og vækkelse, og den ånd, der er knyttet hertil, håber jeg, kan bevares.
Det er en såkaldt økumenisk ånd, der går på tværs af kirkesamfundene, fordi Helligånden og de centrale bibelske sandheder er fælles for alle sande kristne retninger. Bestyrelse og redaktion har derfor altid været sammensat af både folke-og frikirkefolk. Udfordringens vision har altid været at fremme åndeligt liv i Danmark og dertil kommer radiomission i Afrika. Jeg synes, det er en vigtig opgave, og jeg har altid deltaget heri med glæde”.

Tilbageblik

Stig er nu 80 år og har levet et langt og spændende liv. Men hvordan er det at se tilbage?

”Jeg har haft mange gode åndelige oplevelser, men mødet med Jesus er det største og vigtigste. For Jesus vil jeg ikke være foruden, og min frelsesoplevelse er lige så levende for mig i dag som dengang. Det er der ikke noget, der kan sammenlignes med. At kende Guds barmhjertighed og nåde er så stort. Som ung søgte jeg sandheden. Da Jesus blev levende for mig, fandt jeg sandheden og livet og vejen at gå.”

”En negativ oplevelse var mit møde med den dæmoniske verden gennem yoga, som jeg dyrkede en årrække i min ungdom på grund af min dårlige ryg. Den positive lære heraf er så, at jeg ikke er i tvivl om Djævelens og dæmonernes eksistens.”

Jeg er taknemlig for min kone Rhoda, og mine børn og børnebørn. Jeg er også taknemlig over, at jeg har levet på et sjældent tidspunkt i historien, hvor der ikke har været krig i nærområdet. Livet er værd at leve, og som troende er livet jo ikke kun værdifuldt, men evigt. Til sidst spørger jeg, om han som Udfordringens formand har noget, han vil sige til læserne:

”Der er meget godt og vigtigt i livet, men husk det vigtigste og brug tid herpå: Hør Guds ord. Læs i Bibelen. Bed, og gå fremad med Herren.”