MedieMissionen hjælper afrikanske kristne med at hjælpe lokalsamfundet

Ca. 30-40 afrikanske radiomedarbejdere deltog i en 5 dages konference, som MedieMissionen (Udfordringen) arrangerede i januar i storbyen Maroua i det nordligste Cameroun.

Blandt dem var også en kristen senator fra det camerounske overhus, som deltog for at lære om kristent radioarbejde i det muslimsk-dominerede område. Han driver selv en radio i et af de værste terrorområder. Flere kirkeledere, myndighedspersoner og ansatte på universitetet var gæster. Konferencen var på alle måder en succes.

Udover de mange foredrag havde deltagerne workshops, hvor de i grupper arbejdede med at producere udsendelser. Og bagefter blev disse afspillet og evalueret med stort engagement. MedieMissionen havde inviteret dem til millionbyen Maroua i Extreme Nord provinsen. Et område, der ellers er plaget af islamisk terror, men storbyen er nu ret sikker. Og radiolederne – som til daglig ofte må arbejde frivilligt eller på en meget lav løn – fik her betalt deres ophold og rejseudgifter.

Deltagerne nød at tilbringe denne form for personlig og åndelig retræte sammen med andre radioledere. Og der var et herligt fællesskab i mellem dem, som er fortsat i en fælles gruppe på WhatsApp bagefter.

Komave til morgenmad

Vi havde lejet os ind på Baptisternes store missionsstation, hvor der var værelser og mødelokaler nok til alle. Maden blev tilberedt af et hold kogekoner, og for en dansker som mig var det en særlig oplevelse at spise med. Morgenmaden fik vi først ved 10.30-tiden efter et par lektioner. Den altid varme morgenmad bestod af stumper af komave, som var kogt i en kraftig sovs. Maden blev serveret i en dyb tallerken med teksten ”La vie est belle!” Livet er smukt!

Komaven var ligesom gummi, der var svær at tygge færdig og sluge. Men sovsen smagte godt. Og heldigvis var der også lange franske brød til, som man kunne dyppe i sovsen. Til middag ved 13.30-tiden var der den ene dag stumper af lever i sovsen og andre dage hønsekød. Tilbehøret var enten brød eller plantin – en slags bananer. Der var også yams og ris. Og ind i mellem også en form for kogt salat, som smagte af kål og andre spændende ingredienser.

Afrikanerne skulle altid have ”pigment” på – dvs. et chili-agtigt tilbehør, som virkelig kan brænde i munden og maven. Så det holdt jeg mig fra.

Stadig flere radioer

MedieMissionen har gennem årene opbygget kontakt med næsten 30 lokale radiostationer. Det er en stor vækst i antal, og netop nu er der åbenhed for kristne radioer i Cameroun, Tchad og Centralafrika. Hvor længe det er muligt, ved vi ikke. Det gælder derfor om at hjælpe de afrikanske kristne med at bruge denne mulighed.

En model der virker

En del af radioerne har modtaget sendeudstyr fra MedieMissionen, hvorefter de selv står for driften. Og den model fungerer faktisk rigtig godt. Gennem mine mere end 25 år i Afrika har jeg ofte set, at hjælp fra Vesten gør afrikanerne afhængige. Store beløb fører ofte til korruption og magtmisbrug. Det er der desværre også mange eksempler på i kirkerne.

Desuden tiltrækker den form for hjælp ofte de forkerte mennesker, som herefter udnytter deres stilling på værste vis – til skade for kirkerne og projekterne. Penge får ofte det værste frem i mennesker. Det gælder derfor om at hjælpe på en måde, som ikke gør afrikanerne korrupte eller til passive bistandsklienter. I radioarbejdet gør vi det ved kun at hjælpe med investeringer i sendeudstyr.

Herefter må radiofolkene selv drive deres virksomhed med sponserede udsendelser fra bl.a. velgørende FN-organisationer samt gaver fra afrikanske kristne og frivillige medarbejdere. Langt de fleste af de ca. 30 stationer, som var repræsenteret, fungerer uafhængigt på denne måde. De er oprettet af grupper af aktive kristne fra forskellige kirker (lutheranere, baptister, pinsefolk), som har fundet sammen om at oprette en lokal radio. Presset fra muslimerne gør, at de ikke går så højt op i deres teologiske forskelle.

Deres mål er at udbrede kristendommens velsignelser til deres område. Det foregår indirekte gennem sociale udsendelser og familieprogrammer, men også direkte gennem forkyndende programmer. Afrikanerne skammer sig ikke over at tale åbent om Gud. For alle tror. Hvis de ikke er kristne, er de muslimer eller animister (åndedyrkere). Så spørgsmålet er ikke, OM der findes en gud, men om hvordan man skal forholde sig til, at Gud er der.

Og radiobølgerne trænger jo igennem fysiske, religiøse og andre forhindringer – og lige ind i hjertet på dem, der lytter.

Ærefrygt for Gud

De fleste mennesker, som er involveret i det kristne radioarbejde, er mennesker, der ”frygter Gud”, som man siger hernede. For os lyder det måske lidt negativt, at man ”frygter Gud”. Men der er tale om en ærefrygt for Skaberen, for Frelseren og Den Hellige Ånd. De respekterer, at der er en Gud, som ser alt – og som i sidste ende vil dømme eller frikende ethvert menneske.

En kristen, der frygter Gud, vil ikke svindle med pengene. Han vil ikke misbruge sin stilling. Han kan nok falde i en synd, men han kan ikke leve i synd uden at miste troen og gå fortabt. For ham er kristendom og kirke meget mere end en overfladisk religiøsitet. Han lever og ånder dagligt i sin relation til Gud. Han beder dagligt. Han faster jævnligt. Og takker Gud under alle forhold.

Det er en stor glæde at arbejde sammen med den slags seriøse mennesker. De brænder for mission, ligesom man gjorde for et par generationer siden i Danmark, hvor missionsselskaber blev oprettet for at nå stadig flere mennesker med det kristne budskab. De var overbeviste om, at troen er det eneste, som virkelig kan forandre både enkeltpersoner og samfundsforhold.

Ny fælles forening af lokale radioer

Den sidste dag på konferencen stiftede afrikanerne på eget initiativ en fælles organisation af radiofolk fra de tre lande. Afrikanerne brugte timevis på at gennemgå vedtægter og vælge personer til de mange poster som præsident, vicepræsident, generalsekretær, vicegeneralsekretær, bestyrelse, rådgivere osv. Der blev en post til de fleste. Og den før nævnte senator fik også en post, hvilket godt kan være en fordel overfor myndighederne.

Cameroun, Tchad og Centralafrika er verdslige stater, hvor man i princippet har frihed til at have den religion, man vil. Men i praksis har muslimerne ofte en dominerende position i politik og økonomi, som gør det svært for omvendte muslimer at bryde ud. Ved at stå sammen kan de enkelte radioer støtte og opmuntre hinanden i det daglige arbejde, og de står stærkere overfor myndighederne.

Den nye organisation gør det også lettere for os fra MedieMissionen at hjælpe som partner, da bankerne herhjemme også stiller store krav for at undgå pengevask og terrorisme. Men selv om de muslimske terrorister stadig skaber død og ødelæggelse næsten hver uge på grænsen til Nigeria, så kunne radiolederne fortælle om, at stadig flere muslimer kontaktede dem for at vide mere om det fantastiske budskab om tilgivelse og evigt liv. Radioerne har en stor effekt i de lokale områder.

Sådan kan vi hjælpe

Vi kan give gaver med skattefradrag via Missionsfondens projekt ”5984 Udfordringens radiomission i Afrika” på konto nr. 9570 – 0006 139450. Husk at nævne projekt-nummeret, da Missionsfonden har ca. 150 projekter. Husk navn, adresse og cpr-nummer, så Missionsfonden kan sørge for, at du får skattefradrag. Du kan i alt give op til 18.300 kr. pr. person årligt til velgørende foreninger. Men tak for hver en gave. Stor eller lille.