Mindeord For Ingvardt Tuxen Pedersen

Helle Hvid Maj
Randers

Et stort egetræ i skoven er faldet! Vores ven Ingvardt Tuxen Pedersen tog søndag d. 21-01-24 hjem til Jesus efter længere tids sygdom. Ingvardt var som et stort egetræ, mennesker kunne læne sig op ad og søge ly og læ ved. Altid hjælpsom, venlig og imødekommende. Ingvardt elskede livet og var udadvendt. Han var inkluderende i sine samtaler med mennesker, han mødte på sin vej. Hjemme eller ude. Ingvardt kunne samtale med alle fx de introverte, de ekstroverte, de generte, de talende, de store og de små.

Sammen med sin elskede hustru Suzanne skabte de nogle gode rammer for familien og mennesker omkring dem. Ingvardt og Suzanne har haft mange gæster bænket om et bord inde i deres hyggelige stue eller udenfor i haven omkring grillen eller Sct. Hans bålet. Børn og barnlige sjæle elskede Ingvardts finurlige humor med spas og overraskelser, som ofte indgik i et slags ”total-teater” med Suzanne som et næsten villigt offer.

Foruden disse menneskelige egenskaber var Ingvardt også udstyret med et godt ”talforståelseshoved”. Han var uddannet landmand og senere regnskabsmand. Ingvardt var med i en masse frivilligt arbejde og bestyrelser, fx medlem af skolebestyrelsen i sine børns skole i 12 år, aktiv i KrFs politik, i sin kirke og aktiv i sit lokalsamfund.

Vores træ i skoven, der faldt, har nu efterladt et krater. Men mindre træer kan ses skyde op, godt hjulpet på vej i deres vækst af træet, der faldt. Andre træer, nogle krogede, andre skæve, sårede, ensomme, fandt også en skyggefuld plet ved egetræet.

Egetræet havde sine rødder plantet i den dybe skovbund, hvor rødderne sugede vand af den levende kilde, som løber under det. Egetræet Ingvardt fandt også sin tryghed og glæde og solskin hos sin højtelskede hustru Suzanne, børn og børnebørn. Derfor ses der også smukke blomster, svampe, liv og solskin i skovbunden i dag.

”Tro, håb og kærlighed…For STØRST af alt er Kærligheden.
Kor.13.

Æret være Ingvardts minde.