Vigtig bog om det forbilledlige uperfekte

I sin debutbog ”Forbilledlig uperfekt. I spændingsfeltet mellem jantelov og perfekthedskultur” viser Peter Kofoed Herbst, hvordan det er muligt at være et forbillede for andre uden at lade sig stoppe af janteloven på den ene side eller perfekthedskulturen på den anden side.

Til forskel fra visse andre bøger, man kan læse, og udtalelser, man hører, udmærker bogen sig ved sin balance og sit totale fravær af enhver tendens til at falde i den ene eller den anden grøft i iver efter at tydeliggøre farerne ved den modsatte grøft. Forfatteren viser, hvordan den ældre halvdel af befolknings største fare er at ligge under for janteloven, hvis de da ikke er blevet så influeret af den moderne perfekthedskultur, som størstedelen af den yngre halvdel af befolkningen er drevet af.

Begge grøfter dræner, fordrejer eller berøver mennesket mod og evne til at være sande forbilleder for andre. Den, der ligger under for janteloven, tør ikke tro på, at man har noget at give til andre, mens den, der har fået perfekthedskulturen ind i systemet, enten heller ikke vover det, fordi man ikke kan gøre det perfekt, eller ens stræben efter at blive et forbillede styres af de forkerte motiver, da man har ophøjelsen og beundringen af en selv som mål.

Det, der imidlertid sætter både den under janteloven og den under perfekthedskulturen fri til at blive et ægte forbillede, er, at man peger væk fra sig selv og hen på noget, man brænder for, noget, der ligger udenfor en selv. Det bliver altså målet, ikke forbilledet, der kommer i centrum. Dermed bliver man fritaget for kravet om perfektion – man bliver et uperfekt forbillede.

Selvom det gør sig gældende også i ren menneskelig forstand, får det først virkelig dybde og mening i troens perspektiv, hvilket gennemsyrer hele bogen.
Peter Kofoed Herbst kommer med flere eksempler fra Bibelen på, hvordan Gud har brugt syndige og uperfekte mennesker i sin frelsesplan, om det så er Abraham, David eller Paulus. Gennem disse eksempler viser han, at ”Den forbilledlige tro [ikke] er en stoisk, ophøjet ro, men en tro, som består midt gennem livets kampe”, ”For troen er ikke en indre superkraft, som giver os et ekstra gear eller gør os usårlige.

Derimod klynger troen sig til Guds løfte om den velsignelse og frelse, som han giver os gennem en af Abrahams efterkommere” (s. 98). Her tænker forfatteren selvfølgelig på Jesus, som er den egentlige årsag til, at vi frimodigt kan være forbilledlige uperfekte – også som forbilleder og medvandrere for andre i vores menighed.

”Forbilledlig uperfekt” er en uvurderlig og særdeles vigtig bog. Den er en modvægt til den modløshed, som opstår i kølvandet på perfekthedskulturen, og den peger hen på den eneste perfekte, ham, der kan sætte os fri af kravet om at være perfekt og sætte os i tjeneste med blikket rettet mod ham – ikke os selv.

Peter Kofoed Herbst: Forbilledlig uperfekt. 165 sider.
200 kr. Forlag: Inspirato


Artiklen fortsætter efter annoncen: