At være eller ikke at være – troende

Der er mange spørgsmål, som kræver et svar. Men mange af dem, der har forsøgt at modbevise Jesu opstandelse, er endt med at forsvare den selv samme tro, som de kæmpede imod.

Skeptiske spørgsmål har eksisteret i århundreder.

– Døde Jesus Kristus virkelig, eller blev han efterladt som død for derefter at blive genoplivet og flygte fra en grav, der var forseglet med en sten på halvandet til to tons? Stjal hans disciple liget? Opstod han virkelig fra de døde? Hvis svarene på alle disse spørgsmål er nej, så er sagen afsluttet. Men hvis svaret er ja, så er det logisk og fornuftigt at lytte til hver enkelt sags troværdighed og derefter træffe et valg om at tro eller ikke at tro. Evigheden for hver enkelt af os afhænger faktisk af, hvad vi gør med svarene på disse spørgsmål.

Troen skal ikke være blind

Så langt tilbage som i 1800-tallet tog Simon Greenleaf, en af de mest berømte hjerner inden for advokatbranchen i de sidste to århundreder, “myten” om Kristi opstandelse for retten.

Viggo Olsen, en genial og berømt kirurg, sagde: “Ligesom en kirurg skærer i et bryst, vil jeg skære ind i Bibelen og dissekere alle dens pinlige videnskabelige fejl.”

Josh McDowell, en ung ateist, var sikker på, at beviserne om Jesus, inklusive hans opstandelse, var så svage, at dommen ville lyde “Ikke sand”.

Lee Strobel, en undersøgende journalist med en jura-uddannelse, satte sig for at modbevise Jesu opstandelse for at vise sin kristne kone, at hendes nyfundne tro var grundløs.

Anthony Flew, en britisk filosof og en kendt fortaler for ateisme, skrev et kort bevis i 1950, ”Teologi og forfalskning”, hvor han afviste Guds eksistens.

Rosalind Piccard, en lærd opfinder, hånede kristne og deres tro, før hun begyndte sin undersøgelse: “Jeg plejede at tro, at religiøse mennesker havde smidt deres hjerner ud af vinduet,” udtalte hun.

Ateisten J. Warner Wallace besluttede sig for at anvende sine overlegne færdigheder som efterforsker gennem 25 år til at modbevise Jesu opstandelse.

Fair nok. Uddannede mennesker vil have en grund til at tro. De vil have logik, som passer sammen med alt, hvad de vil satse på. Troen bør ikke være blind, og det er et gyldigt krav at have en tro, der vil overleve livet og bestå tidens prøve.

Tro er baseret på solide beviser

Når selv ateister finder beviser for Jesu opstandelse og bliver troende, ved man, at der må være mere om sagen end blot blind tro. I tidens løb har der været en række spottere, skeptikere, agnostikere og ateister, som satte sig for at modbevise eksistensen af Jesus som en historisk person – og især opstandelsen som en gyldig kendsgerning. Men mange endte med selv at blive kristne i stedet.

Mange brugte fra et par år til et par årtier på deres søgen. Da deres resultater førte dem til den konklusion, at opstandelsen er en ægte kendsgerning, vendte de sig ikke kun til den kristne tro, de dedikerede endda resten af deres liv til at udbrede den tro, de engang satte sig for at bevise som grundløs. Hver af dem kæmpede mod blind tro, og deres forskning førte dem til en tro på Jesus, der hviler på solide beviser.

Der findes beviser for tro

Viggo Olsen blev i 1951 udfordret af sin kones forældre til selv at undersøge kristendommens påstande. Han husker, at han havde problemer med at finde videnskabelige fejl i opstandelsesberetningerne. Efter at have undersøgt beviserne blev han kristen og senere missionær i Bangladesh. Han sagde: “De beviser, der understøtter Jesu opstandelse, er så overvældende, at de kræver en domsafgørelse, og kristendommen lever og dør af opstandelsens kendsgerning – uden den holder kristendommen ikke vand.

Josh McDowells forskning endte med, at han skrev “Evidence that Demands a Verdict”, som kraftigt forsvarer det faktum, at Kristus virkelig opstod fra de døde. Han blev så overbevist om, at det skete, at han bruger snesevis af sider i Evidence That Demands a Verdict på at bekæmpe falske teorier om, at Jesus ikke opstod fra de døde.

Skeptikere siger, at Jesus i de bibelske beretninger kun viste sig for sine nærmeste tilhængere, altså dem, der var mest tilbøjelige til at lyve om hans opstandelse.

Men McDowell sagde, at det modsatte er sandt. ”Han viste sig for apostlen Paulus, Saulus fra Tarsus, som foragtede Kristus som en falsk Messias og var alt andet end en efterfølger.”

Lee Strobel startede på en 2-årig rejse, hvor han brugte alle sine undersøgende journalistiske evner til at bevise, hvor grundløs Jesu opstandelse var. I stedet bragte denne 2-årige rejse ham til tro på den samme Jesus, som han satte sig for at modbevise. Lee blev kristen i en alder af 29. Han skrev en overbevisende bog med titlen “The Case for Christ”, og der findes en film af samme navn.

Bogen og filmen er blevet effektive måder at autentificere de bibelske beretninger om Jesu liv, død og opstandelse til et skeptisk sind. Anthony Flew var søn af en prædikant, men blev en berømt intellektuel stemme for ateisme og skrev flere bøger for at miskreditere Guds eksistens. Men i 2004 meddelte han, at han troede på Gud, hvilket sendte chokbølger ind i det ateistiske samfund.

Tre år før sin død, skrev han bogen, “There Is a God: How the World’s Most Notorious Atheist Changed His Mind”. Rosalind Picard blev opdraget som ateist, men hendes perspektiv ændrede sig, da hun begyndte at studere værker af kristne filosoffer og teologer, såsom C.S. Lewis og Thomas Aquinas, og hun konverterede til kristendommen som ung voksen.

Picards arbejde involverer udvikling af enheder og teknologier til at fortolke menneskelige følelser og kommunikere mere intuitivt. Hun er den lærde opfinder, der grundlagde MIT’s Affective Computing Research Group. Hun modtog den højeste faglige udmærkelse tildelt en ingeniør. J. Warner Wallace var en succesfuld kriminaldetektiv, der blev så kendt for at løse årtier gamle mord, at han endte som førende ekspert på nationale tv-shows om virkelige forbrydelser.

Mens han forskede for at modbevise Jesu opstandelse, blev han omvendt og skrev ”Cold Case Christianity” i stedet. Beviserne førte ham til en fast tro på opstandelsen, så han blev en lidenskabelig forsvarer af Jesu opstandelse som fakta og ikke fiktion. På grund af pladsmangel har jeg kun inkluderet seks personer, der var garvede ikke-troende, men deres søgen efter sandheden tog dem på en rejse fra tvivl til tro.

J. Warner Wallace var en succesfuld kriminaldetektiv,
der blev så kendt for at løse årtier gamle mord,
at han endte som den førende ekspert
på nationale tv-shows om virkelige forbrydelser.
Mens han forskede for at modbevise Jesu opstandelse,
blev han omvendt og skrev ”Cold Case Christianity” i stedet.

Men der er mange flere, fx Gilbert West, forfatter til ”Observations on the History and Evidences of the Resurrection of Jesus Christ”, George Lyttelton, en engelsk statsmand og forfatter til ”Treatise on the Law of Evidence”, William Ramsay, en berømt arkæolog, der blev slået til ridder af den britiske krone for sit arbejde inden for arkæologi, Richard Lumsden, en darwinistisk ateist og Jordan Petersen, en intellektuel og ”rationel ateist”, der blev kristen.

Jesus sagde til disciplen Thomas i Johannesevangeliet kapitel 20,29, ”Thomas, fordi du har set mig, har du troet. Salige er de, der ikke har set og alligevel tror.”

Og Johannes sagde til os alle i Johannesevangeliet 20,31: ”Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I ved troen skal have liv i hans navn.”

Og igen i 1. Johannes Brev kapitel 5,13-15: ”Dette har jeg skrevet til jer, som tror på Guds Søn, for at I skal vide, at I har evigt liv.”