Dansk vidne til folkemordet reddede armenske flygtninge
Sygeplejerske Maria Jacobsen blev øjenvidne til folkemordet under Første Verdenskrig. Senere oprettede hun et hjem for armenske flygtningebørn i Libanon.
”Jeg er betaget af det mod, den livsvilje og den ukuelighed, der strømmer ud fra historien om Maria Jacobsen og også fra det folk, hun viede sit liv til.”
Det fortæller Kate Royster, som netop har fået udgivet bogen ’Fra folkedrab til Fuglereden. Maria Jacobsen i Herrens hånd’. Maria Jacobsen var kun 24 år, da hun i 1907 blev udsendt som missionær og påbegyndte sin 53 år lange tjeneste for det armenske folk. I bogen fortæller Kate Royster om den stærke missionær på baggrund af et stort kildemateriale, blandt andet en meget vigtig dagbog.
En sygeplejerske i Herrens hånd
Hvad har gjort størst indtryk på dig i forbindelse med armenierne og Maria Jacobsen?
”Maria Jacobsen var en sygeplejerske i Herrens hånd,” siger Kate Royster og forklarer om baggrunden: ”I årene 1895-96 skete der omfattende massakrer på armeniere i Osmannerriget. I Danmark var man rystet over de rædsler, de kristne armeniere havde været udsat for, og både sekulære og kristne organisationer udsendte fra begyndelsen af 1900-tallet uddannede kvinder – sygeplejersker, barneplejersker og lærere – til Osmannerriget for at hjælpe de overlevende armenske kvinder og børn. Da folkedrabet på armenierne brød ud i 1915, blev disse kvinder på deres post og støttede i det omfang, det var muligt.”
Dagbog fra folkedrabet
En af disse kvinder var Maria Jacobsen. Hun blev udsendt som sygeplejerske og missionær af Kvindelige Missions Arbejdere (KMA) til Osmannerriget i 1907.
I årene mellem afrejsen fra Danmark til hjemkomsten i 1919 nedskrev hun sine oplevelser. Hendes dagbog er et uafrysteligt dokument, en øjenvidneberetning fra tiden før og under folkedrabet, der fortæller om ufattelig nød, brutalitet, myrderier og dødsmarcher, men også om insisterende og vedvarende tro.
Efter hjemkomsten fortsatte Maria Jacobsen sit arbejde for armenierne ved fundraising i Danmark og USA, men allerhelst ville hun have den direkte kontakt med de armenske børn. Det var deres overlevelse, hun brændte for. I 1922 blev hun igen udsendt af KMA; denne gang til Libanon, hvor hun stiftede børnehjemmet Fuglereden for armenske børn. Hun var daglig leder, inspirator og administrator indtil sin død i 1960.
”Hendes dagbog er et uafrysteligt dokument,
en øjenvidneberetning fra tiden før og
under folkedrabet, der fortæller om ufattelig nød,
brutalitet, myrderier og dødsmarcher,
men også om insisterende og vedvarende tro.”
Nogle af de børn, der voksede op på Fuglereden, mens Maria Jacobsen ledede stedet, lever endnu og bor i Danmark. De kan fortælle deres egen, børnehjemmets og Maria Jacobsens historie. Det er beretninger fyldt med taknemmelighed og kærlighed. Maria Jacobsens gerning er kendt af armeniere i hele verden, men kun af få danskere, slutter Kate Royster.
