Karina laver påskepynt med bibelske motiver
OnlyByGrace sælger brugskunst med et kristent strejf – som de selv kalder det. I butikken kan man finde diverse varer, som kan bruges i forbindelse med fx begravelser, barnedåb og højtider.
OnlyByGrace blev stiftet af Karina Nygaard Raabjerg tilbage i 2020, da hun selv savnede et sted, hvor man kunne købe brugskunst med kristne budskaber – fx påskepynt med tydelige kristne motiver.
”Man kan godt finde flot påskepynt på hylderne rundt omkring i landet, men hvis man, som jeg selv, gerne vil pynte op med andet end æg og påskeharer, er det virkelig svært at finde et alternativ herhjemme,” siger Karina Nygaard Raabjerg. Derfor lancerede hun tilbage i 2020 en serie med påskepynt, der skildrer den bibelske påskefortælling.
Giver indhold til samtaler
Nu har hun designet yderligere to produkter med tydeligt fokus på påskens centrale budskaber om Jesus, der ridder ind i Jerusalem palmesøndag, den sidste nadver skærtorsdag, korsfæstelsen langfredag og opstandelsen påskedag.
”Påskens budskab falder let lidt i baggrunden midt i påskefrokoster og chokoladeæg, det er virkelig trist, når det er så fantastisk et budskab. Det vil jeg gerne være med til at bringe frem. Især den store (figur, red.) giver en oplagt mulighed for, at man kan få en god snak om de forskellige dage i påsken, om hvad der foregik, og hvad det hele betyder.