Kronik: Mange forskere deler ikke frygten for fremtidige klimaændringer

Der er i dag mange mennesker, ikke mindst børn, der lider under en uhensigtsmæssig angst for, at jorden går under pga. menneskeskabt klimaforandring. Angsten er især et resultat af, at forskere, der ikke ser evidensen for dommedagsscenarierne, ikke kommer til orde i medierne.

Denne kronik er mit beskedne forsøg på at gøre opmærksom på, at der faktisk er mange forskere, der ikke deler frygten for fremtidige klimaændringer. Klimabenægtere udelukkes. I min bog ”Materialismens Død” skrev jeg i et afsnit om klimadebatten følgende:

”Det billede, vi får gennem medier og undervisning, er imidlertid meget ensidigt, og ligesom med big bang og evolution kan man få det indtryk, at der vedrørende klimaforandringer er tale om såkaldt etableret videnskab, at videnskaben er kommet til en konklusion, en konklusion, som der er konsensus om, og al debat er enten ophørt eller bør ophøre.

Den 26. august 2018 bragtes i avisen The Guardian en artikel under overskriften: ”Climate change is real. We must not offer credibility to those who deny it” (Klimaforandringer er virkelige. Vi må ikke tilbyde kredibilitet til dem, der benægter det). Artiklen handlede om, hvordan 57 forfattere, politikere og akademikere nægter at deltage i offentlig sammenhæng, hvis de fagfolk, som tvivler på menneskeskabt klimaforandring også bliver inviteret til at give deres besyv med.

Man stiller så at sige medierne det ultimatum, at hvis de fortsat inviterer til debat – altså hvor begge sider af sagen høres – så skal man ikke regne med deltagelse fra de 57 eksperters side. Med andre ord: Kun vi, der tror på menneskeskabte klimaforandringer, må blive hørt, tvivlerne skal udelukkes fra at blive hørt i medierne, det er vores krav.

Man argumenterer, at man naturligvis går ind for ytringsfrihed, men at medierne jo ikke er forpligtede til at lytte til ”klimabenægterne”, og at emnet simpelthen er for vigtigt til, at man skal give de folk en stemme, hvis holdninger er så latterlige, at de er på niveau med dem, der tror på en flad jord. Sådan lægges der altså pres på medierne, for at de skal udelukke ”klimabenægtere” fra debatten, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi i spørgsmålet omkring klimaforskning er i samme situation som med evolution og big bang.”

Brev fra 1.900 forskere

Det skrev jeg altså i 2018, og minsandten om det ikke er den virkelighed, der siden har udfoldet sig. Forskere, der ikke støtter de politisk motiverede klimatiltag, fordi de finder evidensen for en klimakrise komplet fraværende, har i dag ingen taletid i medier eller nogen indflydelse nogetsteds. Samtidig bliver de lagt for had med beskyldninger om, at de er konspirationsteoretikere og klimabenægtere.

Men nu har flere end 1.900 forskere offentliggjort en hastemeddelelse på internettet, der lyder: ”There is no climate emergency” – og oversat til dansk: ”Der er ingen klimakrise”. Dokumentet, der blandt andet har to nobelprismodtagere som medunderskrivere, lægger ud med denne opfordring:

”Klimavidenskab bør være mindre politiseret, mens klimapolitik bør være mere videnskabelig. Forskere bør åbent vedgå de usikkerheder og overdrivelser, som deres forudsigelser indeholder, mens politikere nøgternt skulle beregne de virkelige omkostninger, såvel som den gavn man forestiller sig, vil blive resultatet af deres politiske tiltag”.

Jeg vil citere nogle af de punkter, som forskerne, der underskriver dokumentet, alle er enige i:

1. Det geologiske arkiv afslører, at jordens klima har varieret, så længe planeten har eksisteret – med naturligt forekommende kolde og varme faser. Den lille istid endte så sent som i 1850. Derfor er det ingen overraskelse, at vi nu oplever en periode med opvarmning.

2. Verden er opvarmet signifikant mindre end forudsagt af IPCC på baggrund af deres model for menneskeskabt opvarmning. Afstanden imellem den virkelige verden og modellen fortæller os, at vi er langt fra at forstå klimaforandringer.

3. Der er ingen klimakrise. Derfor er der ingen årsag til alarm og panik. Vi er på det stærkeste imod den skadelige og urealistiske net-zero CO2-politik foreslået for 2050. Fokusér på tilpasning i stedet for afværgelse. Tilpasning virker, uanset hvad årsagerne er.

4. Klimamodeller har mange begrænsninger og er langt fra pålidelige som værktøjer for en global klimapolitik. De overdriver effekten af drivhusgasser som CO2. Oven i købet ignorerer de det faktum, at en berigelse af atmosfæren med CO2 er gavnlig.

5. CO2 er ikke et forurenende stof. Det er essentielt for alt liv på jorden. Fotosyntese er en velsignelse. Mere CO2 er gavnlig for naturen, da den gør naturen grønnere: tilføjelsen af ekstra CO2 har forårsaget en vækst i den globale biomasse. Det er også godt for landbruget, da det øger udbyttet verden over.

6. Der er ingen statistisk evidens for, at global opvarmning intensiverer orkaner, oversvømmelser, tørker og lignende naturkatastrofer eller øger antallet af sådanne. Imidlertid er der rigelig evidens for, at CO2 begrænsningstiltag er ligeså ødelæggende, som de er kostbare.

Hvis man besøger hjemmesiden World-Climate-Declaration, vil man blive bekendt med disse forskeres kvalifikationer, og man kan sikre sig, at de hverken er tossede eller konspirationsteoretikere.

Et sygdomstegn

Der er indtil videre 15 danske medunderskrivere på deklarationen, blandt andet professor emeritus Johannes Krüger, en af Danmarks bedst kvalificerede klimaforskere, som er forfatter til bogen ”32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på”. Det hævdes igen og igen, at der er konsensus omkring menneskeskabt klimaforandring. Johannes Krüger viser i førnævnte bog, at dette er et falsum.

Jeg selv vil påpege, at det netop er, fordi der ikke er konsensus, at den ene part i diskussionen prøver at vinde debatten uden brug af videnskabelige argumenter – og ved simpelthen at påstå, at alle er enige. Samme taktik har været brugt i evolutionsdebatten. Endvidere er konsensus i videnskab et sygdomstegn, for som Einstein sagde: ”Når konsensus er opnået, stopper al tænkning”.

Er konsensus opnået gennem undertrykkelse af den frie meningsudveksling, skal vi huske på Galilei og Semmelweis, der begge havde ret, men endte med at betale en høj pris for at gå imod konsensus.

Dogmer har erstattet debat

Jeg har for nylig haft kontakt med forskere fra klimarealisme.dk – blandt andre Jens Olaf Pepke Pedersen, som udover at være seniorforsker ved DTU, også er en flittig foredragsholder. Disse forskere er naturligvis fortvivlede over ikke at blive hørt og over, at klimaspørgsmålet nu ikke længere er evidensbaseret, men på det nærmeste har udviklet sig til en religiøs fanatisme, hvor fastetablerede dogmer har erstattet åben debat.

Videnskaben er en disciplin, som i høj grad er baseret på fortsat stillen spørgsmål og forholden sig kritisk – og undertrykkelsen af den resulterer i en fordummelse af os alle. Endnu mere uhensigtsmæssig er det da, når børn bliver angste for fremtiden, fordi forskere, der er uenige med dommedagsprofeterne, ikke længere har mulighed for at nå ud til offentligheden.