Tillykke med gaven

Pinsedag. Kirkens fødselsdag. Den dag Helligånden, Talsmanden, Sandhedens ånd, Guds ånd kom til verden.

Vi kan læse i Det Nye Testamente, at der lød en susen, og der var tunger som af ild over disciplenes hoveder. Det var et voldsomt øjeblik og endda sammenligneligt med beskrivelser af Gud fra Det Gamle Testamente. Og ikke så mærkeligt, for med Helligåndens komme til jorden kom Gud til verden på en måde, som han ikke har været siden Adam og Eva.

Det sendte vel nærmest fysiske chokbølger gennem verden, da Gud kom med sin ånd, en gennemtrængning fra én dimension til en anden. Det var så markant og på en måde så voldsomt, som når et fly bryder lydmuren med et voldsomt brag. Da Helligånden kom til jorden, var det mere end bare en følelse. Det var fysisk. Det var synligt og hørbart. Og med det samme fulgte forandringen. Vi kan læse om, at flere tusinde mennesker kom til tro allerede samme dag. Disciplene begyndte mod al logik pludselig at fortælle vidt om bredt om, at Jesus var opstået.

Der er mig bekendt bred enighed blandt kristne om, at det er Helligånden, der gør, at vi kan tro. Der er også ret bred enighed om, at der sammen med Helligånden følger nogle åndelige gaver fra Gud. Det kan vi læse om flere steder i Det Nye Testamente, og det har mange erfaret siden.

Man fornemmer også i flere bibeltekster, at Jesus nogle gange nærmest ikke har kunnet være i sin egen krop, fordi han glædede sig så meget til, at disciplene skulle få lov til at opleve Helligånden med citater i stil med: ”Det kan godt være, I synes, det, I ser mig gøre, er vildt, men bare vent til Helligånden kommer, så kommer I til at opleve endnu vildere ting.”

Men, men, men, som jeg går ud fra, at de fleste, der har prøvet at leve i en familie og har haft søskende, har oplevet, så findes der vel nærmest ikke den fællesgave, som det ikke kan lykkes for søskende at komme op at skændes om. Det kan være alt fra, hvordan man skal bruge en trampolin til, hvordan man skal dele en plade chokolade.

Sådan er det desværre også gået blandt kirkens søskende. Vi er alle sammen enige om, at gaven er fantastisk, men vi kan blive temmelig uenige om, hvordan vi skal bruge den. Den uenighed ophører nok desværre ikke, det er emnet simpelthen for vigtigt til, og det er da eksempelvis også ærgerligt at have en trampolin, hvis man tror, den kun skal bruges til at sidde på. Det er klart, at de, der har prøvet at hoppe på trampolinen, gerne vil give oplevelsen videre, ligesom de, der har prøvet at komme alvorligt til skade på en trampolin, føler det magtpålæggende at advare om, hvor galt man kan komme af sted.

Når det gælder Helligånden, tror jeg, vi med fordel både kan lytte til hinandens bekymringer og lytte til hinandens erfaringer og lade os inspirere af hinanden og lære af hinanden for om muligt at få det optimale ud af gaven – og så må vi i øvrigt også øve os i at respektere, at vi simpelthen bare ikke er ens på alle punkter. Glædelig pinse. Tillykke med fødselsdagen. Tillykke med gaven.