EU-debat på Det Kristne Gymnasium
Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing var vært for kandidater til Europa-Parlamentsvalget, som debatterede de store spørgsmål om klima, forsvar, værdier med mere. Eleverne fik også mulighed for at vælge debatemner, og så var der gode råd til førstegangsvælgere.
Over 60 procent af danskerne kan ikke nævne navnet på ét dansk medlem i Europa-Parlamentet siger en undersøgelse fra Voxmeter. Interessen for EU er ikke stor iblandt danskerne. Men mon en debat imellem EU-kandidater kunne vække interessen hos mulige førstegangsvælgere blandt eleverne på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing?
Peter Kofod (Dansk Folkeparti), Manuel Vigilius (Konservative), Ulla Tørnæs (Venstre), Villy Søvndal (SF) og Nana Højlund (Enhedslisten) mødte op i Det Kristne Gymnasiums auditorie for at debattere, levere folkeoplysning og forhåbentligt høste førstegangsstemmer. Der var stillet an med langbord til debat og EU-kandidaterne fik delt flyers ud og opstillet bannere, imens gymnasiets elever lidt mere spændt samtalende end normalt tog plads. Det her var uvant for en fællestime på KG, hvor man normalt lytter til kun én taler.
Jacob Daniel Leinum, Det Kristne Gymnasium rektor, tog plads oppe ved siden af langbordet med kandidaterne og bad om ro. ”Ja, vi går i gang!” Tidsrammen blev sat, hvert medlem fik lov at introducere sig selv et halvt minut, men først efter alle havde fået en klapsalve.
Linjerne blev trukket op
Politikernes korte pitch om dem og deres mærkesager kunne koges ned til: Klima, forsvar og værdikamp. Og så var der også en tilbagevendende fløjkrig imellem højre og venstre, der startede, da Villy Søvndal fik sagt, at han også var nervøs for, at den politiske højrefløj fik for meget indflydelse, hvortil Peter Kofod tilkendegav: ”Det er mig.” Peter Kofod skulle vise sig også at være debattens største EU-skeptiker, da han til en stikpille fra Villy Søvndal, om at Brexit havde kostet Briterne 5% i BNP, fik kommenteret: ”Der er en dummebøde ved at forlade en bande.”
Linjerne var trukket op, energien og debativeren imellem deltagerne var stor, og rektor Jacob Daniel Leinum fik nok at styre. Det store omdrejningspunkt for debatten i starten blev atomkraft. Skulle Danmark satse 100% på vind og sol og undgå mere af A-kraften i EU, eller skulle EU åbne op for mere af A-kraften? Efter A-kraften var fokus på EU i Danmark og verden. Hvordan var EU vigtigt for en by som Ringkøbing? Hvad kunne EU gøre i den store konkurrence på verdensplan?
Samtlige kandidater var enige om, at EU og handel hang uløseligt sammen, men EU’s reguleringer og effekt på virksomheder splittede igen partierne i fløje.
Hvad er vigtigst?
Jacob Daniel Leinum bad eleverne tage et minuts pause, hvor de skulle rejse sig og spørge sidemanden: ”Hvad har været det vigtigste spørgsmål indtil nu? Og hvad kunne jeg spørge om?” Efter pausen bad rektoren eleverne om at tilkendegive med håndsoprækning, hvilket emne indtil videre der havde været vigtigst for dem. Forsvaret? Klimaet? Reguleringerne? Få hænder rejste sig ved hvert emne, men ingen klar majoritet. Især i forhold til hvor meget klimadebatten havde fyldt, også i kandidaternes præsentation af dem selv, var interessen for klima slående lav.
”Hvad vil I så gerne høre om?” spurgte rektoren sine elever. Svaret blev hurtigt fra salen, at man gerne ville høre, om kandidaterne mente, man skulle anerkende Palæstina som stat – hvortil især en utvetydig tilkendegivelse af støtte til Israel og kritik af Hamas fra Manuel Vigilius mødte spredte klapsalver. Så var der et spørgsmål fra salen om, hvordan man skulle regulere sociale medier. Et senere spørgsmål til Ulla Tørnæs om hendes mands landbrug i Rusland førte til en længere debat om EU’s muligheder for at sanktionere Rusland, når enkelte lande som Ungarn nedlagde veto imod.
Er Europa et kristent kontinent?
Hen imod slutningen af debatten bad Jacob Daniel Leinum, med henvisning til at vi befandt os på Det Kristne Gymnasium, kandidaterne om at forholde sig til værdier: Hvilke værdier præger og skal præge EU? De fem kandidaters holdninger fulgte næsten et spektrum fra forkæmpere for kristen kultur startende ved Peter Kofod og Manuel Vigilius til humanistiske rettighedstænkere i Ulla Tørnæs og Villy Søvndal til bredt favnende multikulturalisme i Nana Højlund.
Peter Kofod slog et slag for, at ikke alt kultur var lige godt. Manuel Vigilius ønskede, at EU skulle være en røst for de forfulgte kristne i verden. Ulla Tørnæs påpegede, at EU’s arbejde for menneskerettigheder fint favnede vigtige kristne værdier. Villy Søvndal så værdierne: Demokrati, retsstat og tolerance, også overfor andre religioner, som nogle af de mest grundlæggende værdier. Og Nana Højlund troede på næstekærlighed og rummelighed på tværs af religioner og folkeslag, da løsningen på krige og klimakrise ville kræve samarbejde.
Gode råd til en førstegangsvælger
Før debatten var helt afsluttet, og der blev klappet, blev kandidaterne bedt om at give råd til førstegangsvælgere som dem i auditoriet. De følger her i forkortet udgave. Nanna Højlund: Stem på en, I kan se jer selv i. Og engager jer. Ungdomspartierne vil byde jer velkommen. Ulla Tørnæs: Benyt jer af jeres demokratiske ret. Demokratiet lever kun, når vi bruger det. Villy Søvndal: Stem på en, I deler synspunkter med.
Manuel Vigilius: Lad være med at nøjes med en valgtest. Tjek personerne, valgtesten giver, ordentligt efter. Stem ikke taktisk. Stem efter værdier. Peter Kofod: Hvis man synes EU er godt, så stem på de andre. Hvis EU fylder for meget, så stem på DF. Der blev klappet, deltagerne fik en KG-drikkedunk af rektor, og politikerne blev hængende for at samtale med nysgerrige elever.