”Frihed alene gør ikke mennesket lykkeligt”

Mens mange taler om familien som et politisk begreb, taler Lisa Perkins om familien som levet virkelighed – med alt hvad det indebærer af pligt, kærlighed, kompromis og hverdagsvalg. Hun forsvarer det traditionelle ægteskab, argumenterer for, at børn har brug for stabile rammer, og udfordrer en kultur, hvor selvrealisering ofte vægtes højere end ansvar. I en tid præget af opløsning, uro og tvivl er Lisa Perkins blevet en stemme for det gamle, der forbløffende nok lyder nyt.

I en tid, hvor familiepolitikken ofte reduceres til institutionspladser, skattefradrag og arbejdstimer, taler Lisa Perkins om det, som normalt holdes bag hjemmets fire vægge. Den tidligere folketingskandidat for Liberal Alliance har gjort sig bemærket ved uden filter at fortælle om sit eget ægteskab, familieliv og de værdier, der bærer det. Hun siger åbent, at hun og hendes mand har valgt pornografien fra. Hun fortæller, at hendes mand tager hensyn til hendes cyklus og kvindelige rytme. Hun deler erfaringer om moderskab, ægteskabelig loyalitet, hjemmeliv og det at sætte familien før karrieren.

Netop den personlige og usminkede tone har gjort hende til en opsigtsvækkende stemme i den danske debat. Lisa Perkins bor i Favrskov Kommune tæt ved Aarhus sammen med sin mand og deres fem børn. Hun var opstillet som kandidat for Liberal Alliance, men trak sig senere i uenighed om ledelsesstilen. Siden har hun fundet en anden platform. I podcasts, debatprogrammer og på sociale medier taler hun med en bramfrihed, som både provokerer og tiltrækker.

Måske er det derfor, spørgsmålet melder sig: Har hun i virkeligheden taget over, hvor Kristendemokraterne har sluppet? Hun afviser det ikke. “Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Jeg er jo i virkeligheden kristendemokrat, hvis man tager partiet ud af ligningen.” Lisa Perking fortæller, at hun i dag oplever at nå længere ind i et kristent borgerligt miljø, end hun tidligere gjorde.
“Jeg ser en voksende bevægelse, hvor praktiserende kristne på tværs af kirker og retninger begynder at finde hinanden. Det er jeg meget begejstret for.”

Friheden er løbet løbsk

Når Lisa Perkins skal pege på den største trussel mod familielivet, taler hun om et samfund, der har gjort friheden til mål i sig selv. “Jeg ser det som et overfokus, eller et isoleret fokus, på frihed. Både fra venstrefløjen og højrefløjen.” Hun mener, at frihed ofte forstås som frihed fra noget – fra bånd, pligter og forpligtelser – men sjældnere som frihed til noget. “Vi taler meget om retten til at være fri fra forpligtelser, som om frihed i sig selv er meningsfuldt. Men vi overser, hvad der faktisk gør mennesker lykkelige – og det har aldrig været frihed alene.”

For hende hænger lykke sammen med ansvar, mening og formål. Når frihed og ansvar skilles ad, mister mennesker retning. “Det er netop balancen mellem frihed og ansvar, der mangler i vores kultur. Når de skilles ad, mister vi retning, formål, og vi stjæler grundlaget for vores egen lykke.” Hun nævner selv møder, der har sat sig fast. Som ung hjemmegående mor besøgte hun gennem Ældresagen en ældre kvinde, der havde valgt ægteskab og børn fra.

“Vi er nødt til at interessere
os lige så meget for familiernes
vilkår, som vi gør for virksomhedernes.”

“Hun fortalte, hvordan hun i sin tid takkede nej til flere mænd, der ønskede ægteskab og familie med hende, fordi hun ikke ville bindes og i stedet prioriterede karrieren og friheden.” Senere kom ensomheden. “På det tidspunkt føltes det rigtigt. Men senere oplevede hun, at prisen var for høj.” Den slags samtaler har gjort indtryk. “Jeg har desværre også haft lignende samtaler med kvinder fra min egen generation, som, først efter de er blevet mødre, oplever, at de måske er blevet fortalt en fortælling, der ikke holder.”

Familien før systemet

Lisa Perkins mener, at dansk familiepolitik alt for ofte er blevet til arbejdsmarkedspolitik. “Fokus har været på, hvordan familier kan tilpasses arbejdsmarkedet, snarere end hvordan samfundet kan understøtte familierne og gøre dem stærkere.” Hun peger på, at arbejdet for mange er blevet en større del af identiteten end familien. “Vi er nødt til at interessere os lige så meget for familiernes vilkår, som vi gør for virksomhedernes.”

Derfor efterlyser hun både politiske reformer og en dybere kulturforandring. Men hun er ikke i tvivl om, hvad der kommer først. “Kulturen kommer først. Det er i sidste ende kulturen, der driver politiske forandringer. Kultur er grundlaget for politik, ikke omvendt.”

En tro kom uventet

Som 17-årig blev Lisa Perkins medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og det var en uventet drejning i hendes liv. “Jeg oplevede ikke selv, at jeg søgte noget. Jeg betragtede mig faktisk som ateist på det tidspunkt.” Hendes forældre kom i mormonkirken, da hun var barn, men forlod den igen, da hun var omkring fem år. Men det var dog ikke en fortsættelse af familiens tradition. Tværtimod.

“Min far var meget imod organiseret religion og ønskede ikke, at jeg tilsluttede mig en kirke. Slet ikke den, han selv havde forladt.” Vendepunktet kom på efterskolen, hvor en veninde ofte sagde, at hun var vred på Gud. Det satte tanker i gang. “For mig gav det ikke mening at tro på en skaber af universet og samtidig være vred på den skaber.” Tankerne fulgte hende videre gennem sabbatåret. Hun begyndte at reflektere og forsøgte sig med bøn.

Så kom oplevelsen, hun stadig taler om med stor alvor. “En dag fik jeg en meget stærk oplevelse, hvor Helligånden vidnede for mig om, at jeg var Guds barn. Ikke bare som en tanke, men som noget jeg mærkede dybt i mig selv som sandt.” Det blev begyndelsen på hendes vej til troen på Kristus. “På baggrund af flere teologiske overvejelser og de svar, jeg oplevede at få på de spørgsmål, jeg havde, blev jeg døbt.”

Familien som kald

Troen præger hendes syn på ægteskab og familie den dag i dag.“Jeg tror på, at sandheden om mennesket og verden kommer fra Gud.” Samtidig understreger hun, at principperne også giver mening i en sekulær sammenhæng. “De virker, fordi de er sande – ikke kun fordi de er religiøse.” Hun ser ikke sig selv som en, der opfinder noget nyt. “Jeg finder ikke selv på noget nyt. Det er principper, der har været der gennem hele menneskets historie. Jeg forsøger bare at forstå dem, leve efter dem og dele dem.”

Et råd til familierne – og til kirkerne

Hvis Lisa Perkins skal give ét råd til familier i Danmark, er det enkelt og krævende på samme tid. “Prioritér familien, også når vilkårene ikke er ideelle. Vent ikke på, at politikken bliver perfekt, men vær selv villig til at ofre for at gøre det, der er rigtigt for jer.” Men samtalen stopper ikke ved det enkelte hjem. For Lisa Perkins handler det også om kristnes rolle i samfundet. Hvis Danmark skal opleve en reel kulturforandring, må kristne begynde at finde tættere sammen.

“Hvis vi ønsker at gøre en reel forskel i Danmark, så tror jeg, vi er nødt til at kunne stå stærkt sammen om det, vi er enige om.” Og netop dér ser hun et fælles udgangspunkt på tværs af kirkeskel. “Det, vi er enige om, er familiens betydning og status i samfundet.” Hun oplever både behov for og plads til en sådan bevægelse i Danmark. Andre steder i Vesten ser hun allerede kristne finde sammen på tværs af traditioner, og hun mener, at også mennesker uden tro søger mod noget mere fast.

“Vi ser også, at ikke-troende finder mening i den bevægelse, fordi de kan se, at vores civilisationer er bygget på værdier, der er fast forankret i det kristne budskab.” Særligt blandt unge mærker hun en længsel efter retning og mening. “Vi ser en tilstrømning blandt unge, som søger noget mere fast og meningsfuldt end det, de ellers bliver tilbudt.” Derfor ser hun ikke sin stemme som et soloprojekt, men som del af noget større.

“Det er en bevægelse, jeg meget gerne vil være med til at styrke.” Og her står Lisa Perkins’ hovedbudskab klart – og som måske også er forklaringen på, hvorfor flere og flere lytter netop nu: “Husk at familien er fundamentet for samfundet. Et land er ikke stærkere end dets familier.”