To ord i trosbekendelsen har delt Øst- og Vestkirken i 1.000 år

En ny æra ser ud til at være på vej i forholdet mellem Øst og Vest, efter at man på et stort anlagt møde har forsøgt at nå til enighed om en gammel strid om ordlyden i den trosbekendelse, der første gang blev formuleret i år 325.

To små ord har delt Øst- og Vestkirken i verden i 1.000 år; nemlig ordene ”og sønnen”. Den vestlige katolske kirke lavede i 1054 en tilføjelse til den urkirkelige nikænske trosbekendelse – det latinske ord ”filioque”, der betyder ”og sønnen”. Det accepterede den østlige, ortodokse kirke ikke, fordi det kom til at lyde, som om Helligånden ”udgår fra Faderen og Sønnen”. I den originale formulering lyder det kun, at Helligånden ”udgår fra Faderen”.

Skismaet – også kaldet Filioque-striden – åbenbarede også en række andre teologiske, politiske og kulturelle spørgsmål. Men nu har en såkaldt ”Dialogkommission” i Kairo i Egypten af lutherske og ortodokse teologer i maj opnået enighed. Fremover skal formuleringen i den gamle Nikæa-trosbekendelse bruge den originale græske tekst uden ordene ”og sønnen”.

Nikæa-trosbekendelsen

Den kristne Nikæa-trosbekendelse blev udviklet på det første koncil i byen Nikæa i 325 e.Kr. og fuldført på konciliet i Konstantinopel i 381. Deraf det fantastiske navn, der også blev brugt som spiritusprøve: ”Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse”. Trosbekendelsen er en central formulering af kristen tro, der beskriver troen på Den Hellige Treenighed, Faderen, Sønnen og Helligånden. Trosbekendelsen blev skabt for at modvirke vranglære, især fra arianismen, som benægtede, at Jesus Kristus er Gud.

En ny æra

Den nye aftale markerer en ny æra og er et betydeligt skridt mod heling af århundreder gamle splittelser mellem Øst- og Vestkirken, og også de luthersk-ortodokse relationer. ”Vi håber, at det kan give en vigtig økumenisk tilskyndelse og åbne vejen for andre vestlige kirker mod forsoning,” siger professor Dirk Lange, der er assisterende generalsekretær for det lutherske verdensforbund LWF’s økumeniske relationer.

Ved mødet blev det besluttet at fremme brugen af den oprindelige græske tekst af Nikæa-trosbekendelsen i alle kirker for at læge gamle splittelser og styrke den fælles bekendelse. Det er et betydeligt fremskridt i stræben efter kristen enhed. “Lutheranerne og de ortodokse har taget et stort skridt mod hinanden i denne udtalelse,” fremhæver Dirk Lange, samtidigt med at han understreger betydningen af at implementere bekendelsen i de lokale kirker:

“Modtagelse på lokalt niveau er afgørende, så disse vigtige udviklinger ikke blot forbliver på papiret, men tjener til at bringe folk tættere sammen.”

Fælles erklæring

Samtidig blev der udarbejdet en fælles erklæring om Helligånden, Kirken og Verden, som tilbyder teologiske refleksioner over den tredje person i Treenigheden i skabelsen, liturgien og kirkernes arbejde i nutidens samfund. For at fejre det første økumeniske koncils 1.700-års jubilæum anbefalede LWF’s nyligt overståede generalforsamling i Geneve 13.-18. juni at lave undervisningsmaterialer til brug i menigheder og på uddannelsesinstitutioner.

Lokale lutherske menigheder opfordres til at søge bevidst engagement og tættere relationer med ortodokse naboer.