Karen hadede sig selv, indtil hun fik troen på Jesus

Karen Graatens bog ”På jakt etter identitet: min vei ut av kaoset” er netop udkommet.

”Det var krævende at skrive den. Jeg måtte på ny grave i min vanskelige fortid,” siger hun til Kristelig Pressekontor fem år efter, at hun gav sig i kast med at sætte ord på den proces, som tog hende ind i en homoseksuel livsstil – og derefter ud af den.

”Dermed var det tid for en bogudgivelse. Jeg har oplevet det som Guds kald at sætte ord på denne del af min tros- og livshistorie, og dele den vidt og bredt. Selv om det koster, har det været godt at gennemføre det. Gennem bogen får jeg belyst den vej, jeg er gået i spørgsmålene om identitet og kaldet som efterfølger af Jesus. Jeg tror, jeg har fået det med, som har været vigtigt i min egen vandring og som jeg tror kan være til hjælp og med til at skabe klarhed for andre, som søger vejledning i disse spørgsmål,” siger Karen Graaten smilende.

Tungt

Hun tror, at bogen også kan tale til folk, som ikke er direkte berørt af temaet, men som helt enkelt ønsker at kende Jesus og følge ham. ”Det har været tungt i nogen tid at følge debatterne og den intense kamp mellem sandhed og løgn, som rækker langt ind i kirkelandskabet og har været så splittende. Biskopperne i Den norske Kirke vedtog i 1997, at homofilt samliv er kirkesplittende, og det har de fået helt ret i,” siger Graaten og påpeger, at den kristne kirkes opgave først og fremmest er at være lys og salt og at pege på det, som er sandt og rigtigt om Guds vilje for samliv og seksualitet. Hun mener, man over tid har fået præsenteret en vildfarelse i disse spørgsmål.

”Jeg skal være den første til at erkende, at det ikke er så let. Vi vil så gerne være imødekommende og kærlige, og det er vi også kaldet til. Men hvis det går på kompromis med sandheden, følger vi ikke vores mester. Det, at være sandheden tro i kærlighed, er vores udfordring i alle spørgsmål. Vi skal kende sandheden, og det er sandheden, som sætter os fri.”
Hun tilføjer: ”Jeg synes, det har været svært at høre på debatter og forkyndelse, som fører mennesker bort fra Gud og dermed også ind i ufrihed.”

Selvhad og selvmordsforsøg

På flere områder har hun selv oplevet at være bundet i synd og skyld, haft selvhad og har følt sig udenfor. På et tidspunkt prøvede hun at tage sit eget liv. ”Første skridt ud af en sådan tilværelse er erkendelse og bekendelse. Det har jeg selv erfaret. Da kan vejen videre frem åbne sig,” siger Karen Graaten, som er optaget af at udskifte løgnetanker med sandhed:

”Vi afspejler ikke Gud i vor synd. Hvis følelserne styrer, bliver vi afsporet. For menneskehjertet er svigefuldt,” siger hun og tilføjer: ”Det at slås mod begæret bliver en kamp i egen kraft. Der er vi dømt til at mislykkes. Her er der tale om stærke åndskræfter, og der skal omvendelse til, ikke bare én gang, men hver dag. Omvendelse betyder at ændre tankesæt. Det er i tankerne, forandringen begynder at ske,” siger hun og henviser til Romerbrevet 12,2, hvor der tales om at forny sindet efter Guds ord.

”Jeg må selv kapitulere. Det at give magten over sit eget liv fra sig koster alt. Og det er Gud, som må gribe ind og helbrede os.”

Forandrede følelser

Som ung voksen levede Karen Graaten i flere år i et lesbisk forhold, og hun forventede ikke så store ændringer, da hun tog de første skridt på vejen til at overgive sit liv til Jesus. ”Det har været en proces over tid, hvor Gud helbreder og sætter fri. Ændringen af følelserne kom ikke først, men derimod til sidst,” siger den 71-årige kvinde, som ikke vil kalde homofil praksis en ”special-synd”:

”Vi kan alle have synder, som vi kæmper med og må prøve at undgå. Men der er ingen tvivl ud fra Bibelen om, hvad der er Guds vilje, når det gælder homofil praksis. At velsigne et sådant samliv er at gøre folk blinde, så de lever i synd med de voldsomme konsekvenser, det får,” siger hun.

”Den, som er født på ny, ser på livet på en anden måde end den, som ikke er det. Det er et enten-eller. Det er umuligt at pynte på synden ved at velsigne den. Vi har med en hellig Gud at gøre,” siger Karen og peger på flere skriftsteder, som taler om et før og et efter.

Hun kender flere, som er i en lignende situation.
”Men der er kun få, som ønsker at stå frem, på grund af den modstand, de må regne med at møde. Her i landet er det meget vanskeligt at gå mod strømmen. I USA er det lettere. Jeg ved, at der er mange dér, som har vendt sig bort fra deres homofile livsførelse. I Norge er det vigtigt at være ”politisk korrekt”. Men heldigvis begynder det at slå sprækker,” tilføjer hun.

Fik reaktioner

– Får du reaktioner fra praktiserende homofile, som mener, at du svigter deres kamp?

”I starten, da jeg vendte om, mødte jeg stærke reaktioner fra miljøet og enkeltpersoner. Men nu er det længe siden. Derimod mærker jeg en generel modstand i samfundet. Pride er lykkedes med at få mange med sig, også kristne.”

– Hvad tænker du om forbuddet imod såkaldt konverteringsterapi og anklager om hadtale?

”Ja, anklager om hadtale er det våben, som bruges. Uenighed ligestilles med hadtale. Det er en effektiv måde til at lukke munden på folk. Men det handler virkelig ikke om had. Tværtimod vil jeg sige, at det er kærlighed at ville redde nogen ud af et brændende hus. Så har folk fuld ret og frihed til at vælge at leve deres liv, som de vil. Ingen kan forandre et andet menneske, men vi må have frihed til at søge hjælp og vejledning der, hvor vi ønsker det,” siger Karen, som lever alene, men langtfra er ensom. Hun tilhører menighedsnetværket Innlandskirken Livets Senter på Lillehammer.
”Her forkyndes Guds ord klart og tydeligt og giver støtte til personer, som ønsker at følge Jesus.”

Hun har længe boet på husmandsstedet Brøttum syd for Lillehammer, som hun arvede i 1984. Der drev hun i ti år retrætecenteret Johannesgården, som hun selv har startet. Karen er agronom og sygeplejer og har arbejdet hårdt gennem meget af livet, blandt andet som fåreavler i 20 år. Tre og et halvt år på bibelskole har hun også i bagagen. Nu er hun pensionist og har nedlagt retræte-virksomheden, men hun modtager pilgrimme om sommeren.

– Har du fået nogen respons på din bog?

”Ja, jeg har fået i hundredvis af henvendelser på Facebook, mail, telefon og SMS. Alle har indtil videre været positive. Folk er taknemlige og glade for at høre en anden røst i disse spørgsmål,” svarer Karen og tilføjer: ”Men jeg har været og er forberedt på negativ omtale. Jeg er ikke glad for debatter. Men samtidig har jeg mere og mere set behovet for at tale klart.” Bogen er trykt i 1.000 eksemplarer, og forlaget Ventura har allerede forberedt det andet oplag. ”Jeg føler mig tryg med det, jeg har gjort, og håber og tror at denne bog vil kunne være til hjælp, til tro og til at holde fast ved Jesu lære i disse spørgsmål,” slutter Karen Graaten.