Guds bud – Guds godhed

Peter O.K. Olofson
Østervej 54,
Vålse,
4840 Nørre Alslev

Nogle af os husker endnu, da vi fik gennemgået Luthers lille Katekismus og hørte, hvordan gudsfrygten og kærligheden til Gud netop viste sig i, at vi fulgte de ti bud. ”Vi skal frygte og elske, så vi….” Vi lærte, at det seksuelle samliv hørte til i ægteskabet mellem mand og kvinde. Det var den ramme og det værn, Gud i sin hellighed og godhed havde sat om dette gode. Der blev en gang imellem brugt et billede: De ti bud er som et hegn om en prægtig have. Lev livet i haven og glæd dig over alle de skønne blomster og nyd frugterne.

På trods af denne skønhed var der nogen, der hele tiden skulle se ud over hegnet, klatre op på hegnet, hænge ud over hegnet, for det måtte da være mere spændende, dét, der var udenfor hegnet. Og en dag var de på den anden side af hegnet. Hvilken sorg. Det var ikke alle, der blev på den anden side af hegnet. Der var nogen, der siden vendte om, bekendte deres synd og fik en ny start under Guds nåde bag det beskyttende hegn. De måtte høre de befriende ord: ”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere” (John 8,11). Hvilken glæde.

Hvor finder vi i dag den menighed og det folk, der frygter og elsker Gud, og som leder efter dem, der kom udenfor hegnet, som hjælper dem hjem igen og støtter de hjemkomne til at leve livet i haven og glæde sig over alle de skønne blomster og nyde frugterne? Finder vi det i folkekirken? Det kan vel ikke udelukkes, at der findes præster og menigheder i den folkekirkelige ramme, der frygter og elsker Gud.

Men i sin helhed går folkekirken en anden vej. Folkekirken fjerner ganske enkelt hegnene. Formanden for Præsteforeningen fortæller, at ca. 80 % af folkekirkens præster vil vie to af samme køn (TV2 FYN 13/2 2022). Gang på gang får vi officielle breve fra institutionen folkekirken, der fortæller, at nu har kirken ansat en, der bor sammen med sin kæreste eller flytter ind i en præstegård sammen med sin kæreste. Efter katekismen er konklusionen klar: Hvis de frygtede og elskede Gud, ville de leve radikalt anderledes og der ville blive ansat radikalt anderledes.

Finder vi det i frikirkerne? Nu er det vel ikke muligt at se på alle frikirker over én kam, men i Udfordringen d. 23. juni 2024 berettes, at et af højdepunkterne på Folkemødet på Bornholm var en økumenisk gudstjeneste som 13 kirkesamfund og organisationer stod bag (https://folkemoedet.dk/events/2024/06/15/kan-tro-skabe-fred). Den kaldede prædikant til arrangementet levede i utugt kunne Kristeligt Dagblad orientere om nogle dage senere (KD 28/6 2024), og det samme kunne så ses på Folketingets hjemmeside.

Efter katekismen er konklusionen klar: Hvis vi frygter og elsker Gud, så hverken lever vi sådan eller kalder nogen til at prædike, der lever sådan. Det er at svigte alt og alle, der har brug for prædikantens gode eksempel i deres liv. At beskyttende hegn også fjernes nogle steder i frikirkekredse, når det gælder homoseksuelt samliv (f.eks. baptisterne jfr. KD), gør ikke sagen bedre.

I Udfordringen d. 7. juli 2024 kunne vi læse et vigtigt indlæg om, hvorfor kirker ikke skal bevæge sig i retning af en kirkelig vielse eller velsignelse af to af samme køn. Der er dog et aber dabei, når forfatteren skriver: ”Vores unge står ofte helt fremmede overfor…..at sex er noget, som man venter med til et forpligtet forhold ….” Et forpligtet forhold. Ja, jo. Hvorfor ikke tale helt klart: Sex er noget, som man venter med, til man er gift! Vi har alle brug for klar tale. Både når det gælder Guds lov og Guds nåde.