TV-serien Responder bliver bid for bid mere dyster – men ender med håb

DR’s TV-serie The Responder er en særdeles anbefalelsesværdig serie med en meget stærk historie, som bid for bid bliver mere og mere dyster, men i allersidste øjeblik ender overraskende i et meget fint, troværdigt håbsglimt.

Serien serveres i udgangspunktet som en traditionel krimiserie, men den er meget andet og mere end det. Først og fremmest er det en serie om den menneskelige svaghed, som hen over lang tid kan få alt til at bevæge sig mere og mere mod afgrunden, men som så kan afbrydes og ændres ved hjælp af små modige, selvopofrende modspil. Filmseriens historie er skrevet af en tidligere politibetjent, Tony Schumacher, som har tilkendegivet, at historien er fiktiv, men at dens karakter har meget at gøre med ham og de kampe, han befandt sig i som politibetjent.

Vi befinder os i Liverpool. Chris Carson er en af politiets nattevagter i byens centrum efter at være fyret som leder på samme politistation. Hver nat er propfyldt med et væld af besværlige mennesker og deres halv- og helrodede liv. Chris mister i sin overbelastede nattevagt dagenes almindelige lys og hverdagsglæde. Det rammer mere og mere i hans lille familie med kone og et barn. Kærlighedsforholdet til konen fordamper sagte.

Oveni det banker gradvist noget meget værre på. Chris er involveret i nogle relationer, som uundgåeligt involverer ham i kriminalitet. En af disse relationer handler om Carl, som er narkohandler på et beskedent niveau, men med tiden løber han ind i modspillere fra samme miljø, og det ender katastrofalt med hans død. Og Chris kan ikke holde sig fri af det, men trækkes dybere og dybere ind i mørket med tiltagende risiko for at miste alt.

Hele tiden forsøger han at lappe på det ene og det andet for at komme nogenlunde uskadt videre, men vejen går kun nedad, og det er, som om han selv er klar over det og alligevel fortsætter i samme spor. Filmserien, som består af to sæsoner, kan et langt stykke vej minde meget om Breaking Bad, en de mest populære filmserier nogensinde. Meget længe har man sympati for hovedrollen, en mand, der kæmper for sit liv og sin familie.

Han gør det ganske snart med kriminelle metoder, som bliver værre og værre. Han er breaking bad. Han knækker mere og mere i retning af ondskab, af umenneskelighed. Og alligevel bliver man ved med at holde lidt med ham og finde forståelse for ham. Han gør det for familien – sådan som han også hele tiden signalerer det for sig selv og sin kone. Ja, hvad vil man ikke gøre for sin familie.

Meget langt henne i den alenlange serie løber alt ud i afgrunden. Som seer ender man også med at miste sympatien for hovedpersonen. Man mærker til sidst, at den egentlige bevæggrund er og bliver egoismen. Den egocentriske drivkraft står tilbage som hoveddrivkraften i manden (plus i de fleste andre personer i historien). Alt det formildende er forduftet.

Jeg så mere og mere noget lignende for mig med The Responder. Men så vender det til allersidst i sidste afsnit. Chris formår at bryde forløbet og gå i en bedre retning. Jeg undlader detaljerne af hensyn til jer, der fristes til at se serien, men seriens hovedperson, Chris, går i den modsatte retning af Breaking Bads hovedperson. Han tager til sidst skyld og ansvar entydigt på sig. Han forsøger ikke længere at skubbe noget fra sig, men er villig til at bære konsekvenserne, uanset hvor omfattende de bliver. Og lige netop da dukker de små lyspunkter op, bittesmå håbefulde forandringer.

I The Responder spiller kristendom og kirke ikke nogen videre rolle udover en katolsk præst, som tidvis rager sanseløst rundt fyldt med alkohol, men som også af og til byder ind med lidt menneskelig klogskab. Men udløbet af serien kan ikke desto mindre give lidt association til et af den kristne tros centrale udsagn: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os” (1. Johannesbrev kap 1 v 8). Chris går ud af vildsporet, da han omsider tager al skyld og skam på sig. Modsat hovedpersonen i Breaking Bad. Og dét skaber til syvende og sidst en afgørende forskel.

Chris spilles af Martin Freeman, som spillede hobbitten Bilbo i Peter Jacksons Hobbitten. Som den pudsige hobbit fungerede han fortrinligt. I The Responder har han en rolle af en ganske anden slags, og han spiller den fremragende. Ligesom samtlige af de andre roller spilles usædvanligt godt. Man har jævnligt følelsen af, at skuespillerne ikke spiller en rolle, men selv er det menneske, de spiller. Og vel at mærke i flere tilfælde meget specielle mennesketyper. Jeg anbefaler serien meget.

Titel: The Responders
Forfatter: Tony Schumacher
To sæsoner/ 12 episoder
Aldersgrænse: 15 år
Dancing Ledge Productions/BBC Network
Tilgængelig på dr.tv