Mange kristne ser porno

Mange kristne ser porno. Børn, unge, voksne og ældre. Det sætter vi lidt fokus på i denne uges avis med et par artikler om emnet.

Jeg synes helt grundlæggende, at porno er et problem. Ikke bare, fordi jeg er kristen og ikke bare for kristne, men i det hele taget. Jeg synes, det er et problem, at børn helt ned i otteårsalderen med ganske få klik på telefonen bliver præsenteret for porno i alverdens afskygninger. Jeg synes, det er et problem, at helt unge teenagere, at unge i det hele taget, at voksne og ældre bliver præsenteret for det. Jeg tror ikke, det gør noget godt for det generelle syn på kvinder og mænd. Jeg tror heller ikke, det gør noget godt for selvværdet. Jeg tror ikke, det gør noget godt for evnen til at kigge på en af det andet køn uden at se det som et potentielt objekt.

Jeg tror faktisk ikke rigtig, porno gør noget godt for nogen, og jeg kan ikke forstå, hvorfor det er en nærmest forbudt holdning at have i det almindelige samfund. Hvorfor er det så vigtigt, at der skal være frihed til porno? Hvad godt gør det for nogen som helst? Da pornoen blev frigivet i 1969, tog det ti år, før man forbød salg og besiddelse af børneporno. Kristeligt Folkeparti var i lang tid de eneste på Christiansborg, der kæmpede for et forbud, men blev rystet på hovedet af som snerpede og gammeldags.

Der var forskere, der argumenterede for, at børn også har en seksualitet, og at den lovlige børneporno ville mindske mængden af overgreb på børn generelt – derfor var det bedre, at det så bare var nogle få, det gik ud over. For mig er det et godt eksempel på, at flertallet ikke altid har ret. Og at ”gammeldags” ikke altid er dårligt.

Ja, porno tilfredsstiller nogle lyster, men er det virkelig så slemt, at skulle begrænse sine lyster og drifter? For at indgå i et parforhold er det netop en nødvendighed, at man forsøger at begrænse sine lyster og drifter til kun at være målrettet sin partner. Det er helt åbenlyst det bedste for et parforhold. Og er vel trods alt også bredt anerkendt som værende det mest acceptable, altså at man netop tilsidesætter sin eventuelle lyst efter andre end sin partner. I det tilfælde er det altså socialt acceptabelt at begrænse sin frihed – hvorfor må det så ikke være det i andre situationer?

I kristen optik hører sex til i ægteskabet mellem én mand og én kvinde, og det er faktisk en ret god ordning. Når Paulus i sine breve til de første kristne formaner til ikke at leve utugtigt og hæmningsløst, gælder det helt sikkert også for os i dag og også ind i denne sammenhæng. Tag derfor et opgør med porno og tag mod til dig til at snakke med andre om det. En del af bedraget er, at mange kristne tror, de er de eneste, der bøvler med det.

Hvis det at se porno generelt er et tabu, så er det det formentlig gange 100 i kristne kredse. Mange kristne føler en form for tredobbelt skam. Almindelig skam, skam overfor Gud og skam over ikke at leve op til egne kristne idealer. Men porno er ikke værre end alt muligt andet, så der er ingen grund til at føle større skyld og skam over det end over andre ting, til gengæld kan det være sværere at holde sig fra end så mange andre ting – og derfor kan det potentielt blive et større problem.

Og det er selvfølgelig lige præcis her kritikere af det klassiske kristne synspunkt og tilhængere af fri porno har en sag. For hvis det bringer så meget skyld og skam ind over en kristens liv, så kan det da aldrig være godt. Det er jeg faktisk langt henad vejen enig i, jeg er bare ikke enig i, at løsningen på problemet er fri porno. Tværtimod er den frie porno i høj grad årsag til problemet, men da det næppe bliver ændret lige foreløbig, må vi hjælpe hinanden til at finde vej i det.