Lad glæden fylde
Jeg synes, det er opmuntrende at læse i interviewet på side 3, om hvordan Arvid Asmussen oplever, at en lovsang, han skrev i 2008, var et profetisk ord ind i kirken i den tid, og i tiden der har fulgt.
Sangen tager udgangspunkt i Salme 8 fra Salmernes Bog, en salme, der handler om, hvor fantastisk Guds skaberværk er, og hvor værdifuldt mennesket er. Et fantastisk budskab ind i en tid præget af angst og usikkerhed – ikke kun på grund af usikkerheden i verden, men også på grund af en usikkerhed på sig selv i det hele taget. Man kan selvfølgelig med rette argumentere for, at salmen altid har haft et profetisk budskab til sin samtid lige siden, den blev skrevet af David for ca. 3.000 år siden, men det gør det ikke mindre rammende netop nu.
Salmen indeholder et budskab om, at vi må glæde os over Guds enestående skaberværk. Universet og jorden med al storheden og skønheden, men også et budskab om, at Gud har skabt os mennesker, dig og mig, som noget helt særligt, ja, faktisk kun lidt ringere end Gud. Den glæde og stolthed må vi godt lade fylde inde i os. Det giver et højt selvværd – og et passende selvværd. At have sin identetet i Gud vil bl.a. sige at have sit selvværd i Gud. At vide, at jeg er værdifuld og elsket og vide, at intet kan skille mig fra hans kærlighed. Det er en glæde, der både holder i medgang og modgang. Den giver medgangen mere dybde og giver lidt lys i modgangen.
Det kan vi glæde os over. Som et barn, der jubler over en fantastisk julegave, eller som et barn, der bare synes, at mor og far er de bedste i verden. Sådan kan vi glæde os over, at Gud elsker os og ser os som særdeles værdifulde og betydningsfulde. Den glæde kan fylde mig med et Gudgivent selvværd, som jeg kan tage med mig ud i hverdagen. Jeg håber, at den glæde vil præge dit 2025. Jeg håber, at du vil tage den glæde med dig ud i verden.
Tag den med dig, uanset om du skal i skole, på arbejde, på eventyr, er pensionist eller ledig. Uanset om du er på toppen, eller om du kæmper med sygdom, sorg eller anden modgang. Den glæde er ikke afhængig af livsomstændigheder eller følelser, men udspringer af glæden over at være Guds barn. Skabt af Gud og elsket af Gud – og den glæde kan ingen tage fra dig. Lad den synke helt ind, og giv den videre.
Med den glæde inden i mig kan jeg møde verden med oprejst pande og møde Gud med ydmyg, men oprejst pande. Lad bevidstheden om, at du er elsket af Gud, at du er værdifuld, at du er noget helt unikt blandt alle andre skabninger, være en del af drivkraften i dit kristenliv – dit trosliv, andagtsliv og bønsliv. Ikke krav, ikke frygt, men glæden over, at Gud elsker dig så højt.
Salme 8:
Herre, vor Herre!
Hvor herligt er dit navn
over hele jorden,
du, som har bredt din pragt ud på himlen!
Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
med herlighed og ære har du kronet det.
Herre, vor Herre!
Hvor herligt er dit navn
over hele jorden!
Godt 2025!