Han er træet, vi er grenene
Midt i alverdens uro og underligheder blev mine tanker forleden optaget af et gammelt billede. Det er et simpelt billede, men også et ualmindeligt stærkt billede. Det er Jesus selv, der introducerer billedet. Det er der, hvor han siger, at vi er grenene, og han er træet, og skilt fra ham kan vi slet intet gøre.
Jesus bruger billedet med et vintræ, men selvom jeg har hørt det forklaret mange gange, kan jeg alligevel lidt bedre forholde mig til billedet med noget så pæredansk som et æbletræ. Jeg kan se en afknækket tør gren for mig, ligge på jorden ved siden af æbletræet, absolut ude af stand til at frembringe et æble. Omvendt kan grenene på æbletræet bære frugt, fordi de sidder på stammen og får deres kraft derfra. Den enkelte gren kan i sagens natur på ingen måde tage æren for frugten. Den fremkommer kun i kraft af stammen.
Der findes utallige gode bibelsteder, der minder os om vigtigheden af at holde os til Gud, lytte til hans ord, grunde på hans lov nat og dag, bede uden ophør, få kraften fra ham, så det netop er hans kraft, hans ånd, der strømmer i os og virker i os. Så det bliver i kraft af ham, at vi bærer frugt – og så det bliver ham, der bestemmer frugten. Og så er der jo også den fantastiske detalje, at som grene på et træ, der bærer meget frugt, er alle grenene en del af det samme træ. Alle grenene kan kigge på hinanden og sige ”wow, hvor bærer vi meget frugt”.
Paulus bruger udtrykket, at vi er indpodet på ham. Altså at vi som grene er podet ind på stammen. Det er et dejligt billede at se for sig, at Gud kærligt samler grenene op og poder dem fast på træet igen, hvis de af en eller anden grund enten er knækket af, hugget af eller måske aldrig har været på træet. (Og så lige en lille parentes, bare for at vise, at jeg altså godt ved, hvad der foregår i verden omkring mig. Jeg havde egentlig overvejet i denne leder at skrive om noget aktuelt som pavens begravelse, den nye abortlov eller den 4. maj.
Det store show omkring pavens begravelse har jeg lidt svært ved at forholde mig til, men sådan er det, og fred være med det – men jeg er da lidt stolt over, at vi har vores egen freelancemedarbejder i Rom for at dække det. Den nye abortlov og sundhedsministerens fejring med champagne og hans skåltale om en storslået sejr for ligestilling og kvinders rettigheder over egen krop er noget af det mest chokerende, jeg har set længe. Et djævelsk bedrag. Vi snakker om abort af et lille barn i 18. uge.
I den sammenhæng ville en leder om 80-året for Danmarks befrielse være en mere livsglad anledning til at give udtryk for den taknemlighed, vi bør have for den historiske frihed og fred, vi har haft her i landet i mange år – og som vi forhåbentlig med den ulmende uro omkring os bliver bedre til at sætte pris på.) Men altså, når man ikke kan vælge, og hvis man i det hele taget godt kan blive lidt desorienteret i ny og næ, så er det bedste sted at søge hen; til stammen. Til livets, kraftens, åndens og frugtens kilde. Dvæle lidt ved det og finde ro, fred og energi ved det.
Han er træet, vi er grenene. Han er kilden, som vi nødvendigvis og på befriende vis skal modtage det livgivende og kraftgivende vand fra.
