Om krydsfeltet ytringsfrihed/forsamlingsfrihed

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Jens Erik Rasmussen
Vesterled 10
8600 Silkeborg

Hvad er vigtigst – insisteren på gennemførelse, trods massive protester, af et åbent, lovligt arrangement eller en gruppe aktivisters demonstrationer og chikanerier med indtrængen i en kirke? Vi har ytringsfrihed i Danmark! Så demonstranter skal jo have fuld ret til at fremkomme med deres holdninger! Men hvor megen mediedækning med store overskrifter, i praksis gratis reklame, skal de have i tilgift?

Der blev for nogen tid siden annonceret og indbudt til et foredrag i Citykirken i Århus ved journalist Jotam Confino om den dramatiske politiske situation i Israel og Mellemøsten – oven på det bestialske terrorangreb ind i Israel 7. oktober 2023, og hvad der derpå er fulgt efter. Forud for mødet havde propalæstinensiske aktører på forskellig vis massivt forsøgt at spærre for foredraget ved at true arrangørerne og kirken til at aflyse arrangementet.

Et udemokratisk initiativ imod andres ytringsfrihed og forsamlingsfrihed! Kristeligt Dagblad havde lørdag, den 6. juni en stor overskrift: ”Aktivister vil demonstrere med ”døde palæstinensiske babyer” foran kirke.” Og aktivisterne fik i den store artikel megen spalteplads med fremlæggelse af deres synspunkter. Artiklen handlede mindre om, hvorfor der er god grund til at lave et sådant arrangement – for at tilvejebringe en mere afbalanceret information om, hvad der er årsag og virkning i den ulykkelige politiske situation i Mellemøsten!

Oven på arrangementet, som blev gennemført som planlagt, blot i nogle få korte øjeblikke forstyrret af indtrængende provokatører, har KD så tirsdag, den 9. juni fulgt op i form af en ny artikel med overskriften: ”Palæstina-aktivister afbrød foredrag i kirke i Aarhus.” Med stort billede af nogle demonstranter, som havde skaffet sig adgang ind i kirken og medbragt et banner med påskriften ”Jesus var palæstinenser” – en påstand lige så usand som en stor del af anden propaganda imod jøder. Jesus var, som alle ved eller burde vide, jøde!

Hovedtema i KD´s artikel er ikke arrangementets vigtighed og relevans, men tager afsæt i og handler fortrinsvis om demonstrationerne, uanset deres beskedne indflydelse på afholdelsen af mødet  – med mindre fokus på, hvad begrundelsen var for at afholde foredraget. Og ikke med fokus på, at flere hundrede deltagere havde trodset den forudgående dramatiske modstand, inklusive trusler, som betød en ressourcekrævende politiindsats i form af, at adskillige politibiler kørte rundt i området, og at en halv snes politifolk måtte bruge en søndag på at holde vagt, både ude og inde, for at sikre, at aktivisternes demonstrationer ikke fysisk gik ud over hverken foredragsholder eller de tilstedeværende deltagere.

Med andre ord:Hvorfor er der mere fokus på yderliggående demonstranter og deres aktiviteter, som forstyrrer almindelig ro og orden og retten til at samles, end på indholdet i og baggrunden for det arrangement, som der demonstreres imod? Hvorfor ikke prioritere en beskrivelse af, hvad baggrunden er for, at der er behov for og grund til at afholde et sådant arrangement? Herunder spørge nogle af deltagerne om, hvorfor de møder op, uanset trusler mod arrangørerne.

Hvorfor ikke lave en analyse af baggrunden for at flere hundrede mennesker trodser trusler og møder op fremfor at bøje sig for udemokratiske pressionsmidler? Fremfor at hovedinteressen er rettet mod dem, der ønsker at boykotte forsamlingsfriheden. Hvorfor ikke lade overskriften beskrive, hvordan foredragsholderen, arrangørerne og deltagerne – bortset fra et par minutters afbrydelse – gennemførte det over to timer lange møde som planlagt. Med et vigtigt indhold, fremført sobert og kompetent!

Når en forsamling ønsker at mødes på fredelig vis, uanset at nogle få vil forstyrre og chikanere, ja spærre for forsamlingsfriheden – hvad er så de rette og relevante proportioner og dimensioner? Hvad er op og ned i en sådan sag? Min holdning er: Sæt fokus på årsagen til mødets afholdelse og lad det være det primære – og beskrivelsen af dem, som er utilfredse, være det sekundære.