Tidligere præst, sjælesørger og redaktør er død, 83 år gammel

Troels Munk har skrevet følgende mindeord om sin far, Leif Munk, 1942-2026:

”Kære venner i Randers og alle, der gennem årene har kendt Leif. Det er med stor sorg, men også med dyb taknemmelighed for et langt og rigt liv, at vi fortæller, at vores elskede far, ægtemand, farfar, morfar, svigerfar og ven, Leif Munk, døde mandag den 20. juli 2026, 83 år gammel.

Sølvsmeden blev præst

Leif blev født og voksede op i Randers. Som ung blev han uddannet sølvsmed, men tidligt i livet oplevede han et tydeligt kald til at forkynde evangeliet. Efter sin uddannelse rejste han til Norge, hvor han læste til præst på Ansgar Teologiske Seminarium i Oslo. Efter sin første kaldelse til en frikirke i Thy kom Leif i januar 1970 til menigheden i Randers, som senere blev kendt som Den Evangeliske Frikirke. Her virkede han som præst i 21 år.

Årene i Randers fik en helt særlig betydning for Leif. Han var med til at opbygge et stort og levende menighedsfællesskab, og menigheden voksede i hans tid fra omkring 30 til mere end 300 kirkegængere. Mange lærte ham at kende som præst, forkynder, underviser, sjælesørger og ven. Randers og menigheden bevarede gennem hele livet en særlig plads i hans hjerte. Leif var gift med Tove, og sammen fik de fire børn: Troels, Anja, Maiken og Torsten.

Efter lang tids sygdom døde Tove i 1984. Det blev en stor sorg for Leif og familien. Senere giftede han sig med Anke, som blev hans trofaste livsledsager gennem mange år. Sammen fik de datteren Helene.

Præst i Norge

Efter tiden i Randers tog Leif imod en kaldelse til Salem Misjonsmenighet i Kristiansand i Norge. Menigheden gennemgik i disse år en omfattende fornyelsesproces. Leif var desuden med til at plante en ny menighed i Søgne, hvor mennesker med både luthersk og frikirkelig baggrund fandt sammen i et nyt kristent fællesskab.

Redaktør for Udfordringen og nye forkynderopgaver

Efter hjemkomsten fra Norge virkede Leif fra 1996 til 1999 som redaktør for den kristne ugeavis Udfordringen. Her arbejdede han blandt andet for at give større plads til kristen undervisning og forkyndelse. Han fortsatte derefter sin præstelige tjeneste i Citykirken i Tåstrup. I samarbejde med Karlslunde Strandkirke virkede han også som omrejsende forkynder og underviser. På Bornholm blev Leif ansat i Missionsforbundet og virkede i Missionskirken i Rønne. Han og Anke blev senere en del af fællesskabet i Nexø Frikirke, hvor Leif også blev en del af ledelsen.

Leder af retrætestedet Munksgården, Bornholm

Sammen med Anke drev han Munksgården, der fungerede som ferie- og retrætested. Her kunne mennesker komme væk fra hverdagens travlhed, finde ro og samle nye kræfter. Det lå Leif meget på sinde at hjælpe mennesker, som var ramt af sorg, stress, udmattelse eller andre af livets tunge byrder. På Munksgården var der plads til hvile, samtale, forbøn og stilhed. Leif var gennem hele sit liv optaget af at formidle Guds nåde og kærlighed. Han havde selv erfaret, hvor tung troen kunne blive, hvis den blev gjort afhængig af menneskets egen indsats.

En erkendelse, der kom til at præge både hans liv og forkyndelse, formulerede han sådan: ”Kristendommen kom ikke an på mig, men på Kristus.”

Forfatterskab med fokus på Guds nåde

For Leif handlede evangeliet ikke først og fremmest om menneskers evne til at leve op til bestemte krav. Det handlede om, at Guds kærlighed og nåde er en gave, som mennesket må tage imod.
Dette budskab satte han også ord på som forfatter. Han skrev blandt andet bogen Den sejrende taber, som handler om et gudsforhold præget af nåde, frihed og glæde. Senere udgav han erindringsbogen Tilfældigheder?, hvor han fortalte om sit liv, sit kald og de mange gange, hvor han oplevede Guds omsorg og ledelse.

Tilbage til Randers

I sine sidste år på Bornholm fik Leif konstateret en atypisk parkinsons sygdom. Efter nogle år på Bornholm flyttede han tilbage til Randers for at være tættere på sine børn, børnebørn og den øvrige familie – og tættere på den menighed, han elskede, og som han gennem mange år havde været med til at bygge op. Det glædede ham meget, at Den Evangeliske Frikirke og Pinsekirken i Randers fandt sammen. Han var taknemmelig for at opleve det nye fællesskab og det nye kapitel i menighedens historie som Frikirken Randers.

Leif var en markant personlighed i dansk frikirkeliv. Han tjente gennem årene som præst, forkynder, underviser, sjælesørger, redaktør og forfatter. Men for os, der stod ham nær, var han først og fremmest ægtemand, far, bedstefar, familiemenneske og ven. Han levede et rigt og virksomt liv og satte spor i mange menneskers liv – gennem sine prædikener og sin undervisning, men også gennem personlige samtaler, forbøn, omsorg og venskab.

Vi savner ham dybt, men er samtidig taknemmelige for alt det, han fik lov til at give, og for alle de år, vi fik sammen med ham. Leif efterlader sig sin hustru, 5 børn og 15 børnebørn. Æret være Leif Munks minde.”