Mission East holder akutindsamling til katastrofens ofre i Nepal

”På bare fem minutter mistede Samjhana Poudel næsten alt, men det lykkedes hende at redde sig selv og sine børn.”

Mission East (Mission Øst / MØ) fortæller om den dramatiske morgen den 26. august, at Samjhana på 35 år var ved at gøre sine børn på syv og ni år klar til skole i Nuwakot-distriktet i Nepal, da højttalere begyndte at advare om stigende oversvømmelser.

”Hun bor sammen med sin mor, søster, mand og sine to børn, og hun troede først, at det var endnu en af de rutinemæssige advarsler om flodens vandstand – den slags meldinger, hendes lokalsamfund havde hørt mange gange før. Hun tog fejl. Omkring klokken ni om morgenen brød panikslagne skrig ud på gaden. Samjhana kiggede ud og forstod med det samme, hvad der var på vej: Vandet nærmede sig hendes hjem. Hun greb sine to børn og løb mod højere terræn. “På kun fem minutter væltede oversvømmelsen ind i vores hus. Den skyllede alt væk – vores ejendele, vores mad, tøj og selv dele af vores hjem. Jeg nåede kun at redde mine børn,” fortæller Samjhana,” skriver Mission Øst.

Helt lokalsamfund under åben himmel

Både Samjhanas familie og seks til otte nabofamilier mistede deres hjem på få minutter og står nu uden husly, mad, tøj og selv de officielle papirer, de har brug for for at kunne genopbygge deres liv. Da floden nu løber, hvor deres huse tidligere lå, kan mange familier ikke vende tilbage til det, der er tilbage af deres ejendom. “Mine børn bliver ved med at spørge til vores ødelagte hus, og hvornår vi får noget mad. Havde vi bare fået besked lidt tidligere, kunne jeg have reddet vores vigtige papirer, tøj og noget af vores mad,” fortæller Samjhana.

Familierne i området er i chok efter at have set deres hjem og ejendele forsvinde for øjnene af dem. Samjhana fortæller, at hendes familie og de andre ramte familier har akut brug for rent drikkevand, mad, tøj og midlertidigt husly.

Indsamling og nødhjælp

For familier som Samjhanas er den umiddelbare prioritet at dække de mest basale behov i dagene efter katastrofen. Inden for 24 timer efter oversvømmelserne besøgte Mission Easts lokale partner, KIRDARC Nepals beredskabsteam, Dhunge Bazar i Bidur Kommune, Nuwakot, for at vurdere situationen og tale direkte med de berørte familier. Disse hurtige vurderinger på stedet hjælper med at identificere de mest presserende behov og danner grundlag for, hvordan den humanitære bistand skal prioriteres.

I samarbejde med KIRDARC Nepal vil Mission East nu vurdere behovene i de berørte lokalsamfund, yde bistand til at dække de mest presserende behov og koordinere indsatsen med de relevante nepalesiske myndigheder. Mission East har nu startet en indsamling for at kunne yde katastrofehjælp til familier som Samjhanas.

Folk bor på skoler

Fra Bruxelles fortæller international direktør Peter Drummond Smith om situationen i Betrawoti-området nær grænsen mod Tibet. Mission East har et mindre kontor i Nepal med en ansat, og i samarbejde med den lokale partnerorganisation KIRDARC var MØ hurtigt fremme med nødhjælp til Betrawoti. I første omgang handlede det om mad (ris og dhaal), senge, kogegrej og hygiejneartikler, for mange kan ikke vende tilbage til deres hjem.

– Vi har et godt samarbejde med de lokale myndigheder, som koordinerer hjælpeindsatsen, fortæller Peter Drummond Smith. Han tilføjer, at mange af dem, der har mistet deres hjem, har fundet husly på skoler, så det er ikke et akut behov at skaffe folk tag over hovedet.

– Til gengæld er der stort behov for rent drikkevand. Og hvis der er vand at få, er der behov for vandrensningstabletter.

Hjerteskærende nød

Folk i Nepal har ofte været udsat for store katastrofer, men denne gang er det fuldstændig hjerteskærende, fortæller MØ’s samarbejdspartnere. Alle har mistet familiemedlemmer eller venner, og folk er tydeligt traumatiserede. Det betyder også, at man ud over den akutte livreddende katastrofehjælp må forholde sig til folks overvældende psyko-sociale nød.

– Samtidig må man se på sikkerhedssituationen, siger Peter Drummond Smith. Han forklarer, at der er mange uledsagede børn og kvinder, som risikerer at blive udsat for seksuel vold på deres midlertidige opholdssted.

Transportudfordringer

Over 1.000 mennesker var fundet døde, mens flere tusinde stadig meldtes savnede ved redaktionens slutning. For MØ og KIRDARC er det også blevet en større udfordring at få katastrofehjælpen frem til det berørte område. Det handler helt konkret om at finde de rette firehjulstrukne køretøjer, der kan komme frem gennem kratskove og grusveje, der er fyldt med mudder efter det enorme jordskred, oplyser Peter Drummond Smith fra kontoret i Bruxelles.

Nepals kirker beder om hjælp og forbøn efter jordskredet

World Evangelical Alliance, den internationale organisation for evangeliske kirker, oplyser, at to ud af ialt seks kirker i området er skyllet væk af oversvømmelser og jordskred i Nepal. WEA deler en appel om bøn og støtte fra pastor Kiran Das, der er formand for Nepals Nationale Kirkefællesskab. I en opdatering efter de ødelæggende oversvømmelser og jordskred i Nepal siger Kiran Das:

”Denne frygtelige katastrofe har forårsaget tragiske tab af menneskeliv, efterladt mange mennesker savnet og ødelagt eller alvorligt beskadiget hjem, bosættelser, virksomheder, veje, broer og anden kritisk infrastruktur. Adgang til flere berørte samfund er fortsat ekstremt vanskelig, og situationen fortsætter med at udvikle sig, mens redningshold arbejder på at bjærge ofre, finde savnede personer og vurdere det fulde omfang af skaderne.

”Vandet kan vælte huse og mure,
men det kan ikke nedbryde håbet
i Herren Jesus Kristus.”

I samarbejde med kirkelige organer i Nepal, både National Churches Fellowship of Nepal og Nepal Christian Society, inviterer vi vores globale evangeliske familie til at lytte, bede og stå sammen i solidaritet med Nepals befolkning i denne vanskelige tid. Vandet kan vælte huse og mure, men det kan ikke nedbryde håbet i Herren Jesus Kristus. Derfor beder vi jer hjælpe ofrene sammen med os. Giv dem håb om overlevelse, selv om deres lokalområder er skyllet væk. Må Gud bringe trøst til dem, der sørger, styrke til dem, der reagerer, og håb til alle berørte samfund.”