Religion dræber

Religion er yderst skadelig for dig og dine omgivelser. Religion ælder huden og kan beskadige sæden og medføre impotens. Det er i hvert fald tilfældet, hvis følgende overskrift fra Nyhedsavisen d. 8. marts talte sandt: Religion er ligesom tobak!!I grunden et ganske interessant udsagn, men muligvis bare en 2007-version af Marx’ ord fra 1843: ”Die Religion ist das Opium des Volkes”. Hvad enten religion er ligesom tobak eller opium, så er påstanden i Nyhedsavisen, at disse rusmidler på lige fod med mad, sex og alkohol alt sammen er noget, vi kan blive afhængige af. Det er en klog hjerneforsker, der hedder Albert, der har fundet ud af, hvordan det lige er, det hænger sammen. Han har fundet ud af, at de samme hjerneprocesser bliver taget i brug, hvad enten du indtager chokolade, lidt nikotin eller et ”åndeligt fix”. Han påpeger, at religiøsitet muligvis er den ultimative euforiske oplevelse og forklarer, at religionen er et sæt af påstande og forklaringer, som gør, at verden giver mening og giver os et formål med livet. Den indsigt udløser et stof, der hedder dopamin, som også smøger og alkohol frigiver ved indtagelse. Det lyder måske en smule indviklet, men det er altså den kemiske forklaring på dit trosliv, du kan læse her.

I artiklen har de interviewet en mand, der tror, og som tilsyneladende har fået frigivet noget dopamin, for at blive i den kemiske terminologi. Han hedder Lars og er præst i Baptistkirken, og han fortæller om sin omvendelse fra stofmisbrug. Han fortæller, at takket være Jesus har han nu kraften til at stå imod fristelsen. Han siger, at han bliver ved med at vende tilbage til Jesus, fordi Jesus gør ham til en person, han godt kan lide. Hans liv giver mening, fortæller han, og de første par år efter han kom til tro, var han helt høj og nærmest nyforelsket.

Artiklen slutter mere eller mindre efter Lars’ historie, og vi kan jo så konkludere som de gode kritiske humanistiske statsborgere, vi er, at Lars jo selvfølgelig bare har fundet noget andet, der kan udløse den mængde dopamin, som han er blevet så afhængig af. Ikke…?

Lige nu er der en voldsom trend til at ville forklare Gud psykologisk, sociologisk, videnskabeligt og nu også kemisk, men fred være med det, Gud bliver ikke anderledes, selvom vi bliver ”bedre” til at forklare ham. I stedet for at forklare Gud kunne jeg måske have mere lyst til at fokusere på det, nogle sætter i stedet for Gud. Jeg tror ikke på en omvendt historie af Lars’, jeg tror ikke på, at stoffer kan stå i stedet for Gud, men der kan sikkert sagtens være dopamin begge steder; dopamin er bare ikke nok, og derfor kan jeg ikke nøjes med mad, sex eller smøger.

Egentlig er jeg ganske enig med artiklens budskab. I hvert fald kan jeg afsløre, at troen på Gud er noget, jeg selv er blevet ganske afhængig af, da den giver mig en mening med tilværelsen. Dog må jeg afslutningsvis tilføje, at hverken mine omgivelser, min hud eller min potens har taget skade af troen på Jesus. Såå – ”Prøv det”.