Amerikanske skoler vil bruge Bibelen som lærebog

USA – Flere amerikanske skoler indfører historieundervisning med Bibelen som lærebog. Det sker som et modtræk mod lovgivningen om adskillelse af stat og religion.Rundt omkring i USA er der dukket et nyt fænomen op på de offenlige skoler: Historieundervisning ud fra Bibelen.
Initiativet er taget af en række skoler, som tidligere har haft kristendom på læreplanen. De indfører nu faget som et modtræk til den forholdsvis nye lov om adskillelse af stat og religion, oplyser The Christian Post.
– Bibelen fortæller os så meget om, hvem vi er som amerikanere, fortæller John Brenke, medlem af Undervisningsudvalget i byen Ocean Springs i Mississippi.
– Og en veluddannet person bør da vide, hvad Jesus sagde i Bjergprædikenen. Det kan godt være, at han ikke er enig i det, der står, men han burde vide, hvad der står, siger John Brenke.
I staten Georgia er der ved lov indført bibel-baseret undervisning i de offentlige skoler, og i Texas er en tilsvarende lov netop ved at blive behandlet.
-mibo