Spiritisme:
Gud advarer mod at søge kontakt til de døde

Påskelørdag den 7. april var der i Lemvig Folkeblad en artikel om en klarsynsdemonstration, der skal afholdes på Hotel Lidenlund tirsdag den 22. maj.

Henrik Bo Jacobsen,
sognepræst i Gudum/Fabjerg samt sygehuspræst

Den er arrangeret af to medier, som hævder at de vil skabe kontakt til den åndelige verden, så at deltagerne kan komme i forbindelse med afdøde personer.
Mediet Rikke Rasmussen forklarede til avisen, at formålet med dette klarsyn (=clairvoyance) er at skabe kontakt til den åndelige verden og etablere kontakt til afdøde, der har en relation til en eller flere blandt publikum.
Med andre ord er det en spiritistisk seance, der bliver indbudt til.

Ordet spiritisme kommer af det latinske ord ”spiritus”, der betyder ånd. Spiritisme er det, at man søger kontakt med de døde ved hjælp af medier. Den skyldes en tro på, at ånden overlever legemet og kan meddele sig til de levende mennesker gennem særligt egnede mennesker, medier, der dermed kan bekræfte, at de afdøde lever videre efter døden.
Spiritister mener, at kroppen blot er et hylster, og at den menneskelige ånd skal gennemgå en udviklingsproces, som starter i denne verden og fortsætter efter døden i andre sfærer eller på andre kloder.

Men det er ifølge Guds bud i Bibelen strengt forbudt at forsøge at få kontakt med de afdøde. Mens Guds udvalgte folk vandrede gennem ørkenen på vej fra Egypten til Israel, fik de gennem deres leder Moses nøje besked på, at de ikke måtte efterligne skikkene hos de folk, der boede i det land, de skulle ind at tage i besiddelse:
”Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som … spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig.” (5. Mos. 18,9-12)

I Israels tidlige historie var der en ung mand, der prøvede at få kontakt med en død person. Det var folkets første konge, Saul, der engang oplevede at Gud ikke svarede ham, når han bad.
Kong Saul var i en håbløs situation, fordi hans hær blev angrebet af fjenderne, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Derfor gik han til en dødemaner og fik hende til at hente den døde profet Samuel op fra dødsriget.
Samuel bebrejdede Saul, at han havde forstyrret ham og hentet ham op fra de døde, og han forudsagde, at Saul og hans sønner ville blive dræbt næste dag, så de selv ville komme i dødsriget. (1. Sam. 28,3-19)

I Det Nye Testamente finder vi i Lukas-evangeliet fortællingen om den rige mand og Lazarus. Den rige mand havde levet et luksus-liv, hvor han havde været ligeglad med den fattige og nødlidende Lazarus, der lå ved hans port.
Da de begge var døde, var den rige mand i et pinested, hvorimod Lazarus var i Paradiset, i Abrahams skød.
Den rige mand bad om, at der måtte blive sendt bud til hans brødre, så de kunne blive advaret og undgå at få den samme skæbne.
Men Abraham svarede den rige mand, at brødrene blot kunne høre Moses og profeterne. Det vil sige, at de jo havde deres Bibel, som de kunne rette sig efter. Den rige mand mente imidlertid, at det ikke var nok; men hvis der kom en fra de døde, så ville hans brødre omvende sig. Til det svarede Abraham:
”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.” (Luk. 16,19-31)
Det fremgår altså klart, at de afdøde ikke kan kontakte os, og vi ikke kan kontakte dem. Det er en menneskelig umulighed.

Men hvad så med de oplevelser, som mennesker kan fortælle om, hvor de har haft kontakt med deres afdøde?
Mange mennesker har ladet sig fascinere af spiritismen, fordi der jo sker noget. Derfor har de troet på de spiritistiske teknikker og de budskaber, de fik fra den åndelige verden.
En del af de tilsyneladende forbløffende overnaturlige fænomener er senere blevet afsløret som bevidst eller ubevidst bedrag. Men selv om vi så kunne finde en naturlig forklaring på de spiritistiske teknikker, kan de dog ikke betragtes som uskyldige fænomener.
Der er en store fare for, at man underlægger sig de budskaber, man får. De kommer til at styre ens liv. Man indretter sig efter diverse budskaber og svar, der kommer gennem mediet. De bliver midler til at kunne opnå en skjult, hemmelig viden. Man åbner sig for en dæmonisk indflydelse og føres ind under et dæmonisk herredømme, hvor Guds plan med os mennesker var, at vi skulle eje friheden i Jesus Kristus.

Ifølge den kristne tro er der et liv efter døden. Det er et liv, der er skildret med de mest vidunderlige billeder, sådan som vi kan finde dem i Bibelens sidste bog, Johannes’ Åbenbaring.
Det mest vidunderlige er, at vi skal være sammen med Gud og få del i hans herlighed. Der skal ikke længere være nogen synd, sorg eller død: ”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« (Åb. 21,3-5)
I den kristne trosbekendelse, som siges eller synges hver søndag i folkekirken, hedder det, at vi tror på kødets opstandelse og det evige liv. Dvs. vi tror på, at der er et evigt liv, som vi allerede her i tiden får lov at opleve i troen på Jesus, som sagde om sig selv: ”Jeg er opstandelsen og livet”. Hans opstandelse fra de døde påskemorgen beskrives i Det Nye Testamente som en førstegrøde. Det betyder, at han blot er den første, der er stået op fra de døde. På samme måde som han skal ethvert menneske blive rejst af graven på den yderste dag, når Jesus kommer igen for at dømme verden. Til den tid skal de, der har troet på ham som Guds Søn og verdens frelser gå ind til den himmelske herlighed. Vi kan derfor, når vi her i tiden mister nogle af vore kære, se frem til engang at skulle mødes med dem i den kommende verden. Men vi skal pænt vente til den tid, Gud har bestemt. Vi må under ingen omstændigheder selv søge at etablere kontakt til dem, der er gået bort!