Lars Christian Lilleholt har kristentroen som udgangspunkt

Lars Christian Lilleholt fik troen med sig fra barndomshjemmet:

”Jeg er vokset op i et folkekirkeligt, kristent hjem. Min far kom fra en indremissionsk baggrund, og han og min mor mødte hinanden i KFUM og K. Kristendommen har altid spillet en rolle i mit barndomshjem. Jeg var selv aktiv i FDF som barn og ung. Det har været et udgangspunkt for, hvor jeg står i dag. Jeg betragter mig selv som et kristent menneske med kristne grundværdier om næstekærlighed, og min måde at gå til andre mennesker på udspringer af min kristne grundholdning. Så jeg er troende, og jeg deltager også i de andagter, vi har her i Folketinget, som Søren Gade, Ida Auken og jeg selv har taget initiativ til.”

Folketingspræst

Som et supplement til andagterne, som er ledet af forskellige præster, er Ida Auken kommet med en ide om at få ansat en folketingspræst, noget, som man bl.a. har i Norge. Det er dog endnu ikke blevet til noget. Men Lars Christian Lilleholt bakker op om forslaget:

”Jeg tror, det kan være fornuftigt. Vi havde jo lige fornyeligt et dødsfald, hvor vi måtte sige farvel til Søren Pape Poulsen. Her kunne det have været oplagt med en præst, som kunne være sjælesørger. Det skal ikke være på fuldtid, men det vil være godt med én, man kan kontakte og tale med om de spørgsmål, der optager den enkelte.
Det kræver dog, at der er en fornuftig, bred opbakning i Folketinget.”

En stigende bevidsthed

Barnetroen, som Lars Christian Lilleholt fik med fra barndomshjemmet, er altså flyttet med ind i voksenlivet:

”Bevidstheden om min tro er steget med årene, og den er også steget i takt med min erkendelse af og opmærksomhed på, hvor jeg kommer fra, og hvem jeg er. Min identitet er forbundet med et kristent livssyn. I takt med, at vi bliver påvirket af kulturer udefra, får vi også brug for at kunne finde os selv, og der har jeg fundet mig selv i kristendommen.” Her lægger Lars Christian Lilleholt særlig vægt på næstekærligheden:

”Samtidig er det vigtigt for mig at have respekt for mennesker, der tænker på en anden måde, end jeg selv. Det er for mig at se forbundet med det at have et kristent livssyn. Så kristendommen er rammen omkring min tilværelse.”

Troen på det evige liv

Lars Christian Lilleholt har i flere omgange været ramt af alvorlig sygdom. Han har diabetes og fik i den forbindelse en alvorlig betændelsestilstand i kroppen, som resulterede i en amputeret storetå, og under corona-pandemien blev han indlagt med en alvorlig corona, som betød, at han måtte have ilt. Når han skal komme med et eksempel på, hvornår troen har fået særlig betydning for ham, er det imidlertid ikke dette, han henviser til:

”Min sygdom ændrede ikke ved min tro. Det er mere i hverdagen, at troen spiller en rolle for mig. Det sker ofte, at jeg beder en bøn. Men det er ikke så meget for mig selv, men for mine børn og mine nærmeste, jeg beder. Og så spillede troen en vigtig rolle i forbindelse med min fars død. Da kom troen tættere på, og den fik betydning for, at jeg kunne komme videre efterfølgende. Troen på, at der er et liv efter døden, var væsentlig for mig. Det gjorde det ikke nemmere at komme igennem, men jeg kunne se nogle perspektiver, som jeg ikke ville have kunnet, hvis jeg ikke havde troen.”

Troens rolle i det politiske liv

Også når det kommer til livet som politiker, spiller troen en rolle for Lars Christian Lilleholt:

”Jeg bygger mit politiske arbejde på et kristent idegrundlag, på næstekærligheden, på respekt for andre mennesker, på at omgås andre mennesker på en ordentlig og fornuftig måde og på at vise hensyn til de svageste i vores samfund. Det er for mig at se vigtige kristne grundpiller, som også er grundpiller for mig selv i det liv, jeg fører. Så for mig spiller kristendommen ind i alt, jeg foretager mig.”

Lars Christian Lilleholt har selv ønsket at være kirkeordfører, hvilket ikke er en af de største ordførerskaber, for, som han siger, er hans vigtigste opgave at være Venstres gruppeformand, og det tager meget af hans tid. Det betyder dog ikke, at han ikke brænder for kirkeområdet: ”Det er faldet mig naturligt at påtage mig jobbet som kirkeordfører, da jeg har været medlem af kirkeudvalget i flere perioder i Folketinget, og jeg synes, det er vigtigt, at der sidder en som kirkeordfører, der har en positiv tilknytning til Folkekirken, og som har nogle kristne grundværdier.”

Kirkens eller Folketingets område

Netop Folketingets behandling af kirkesager har af flere omgange givet gnidninger mellem Folkekirken og Folketinget og mellem nogle præster og kristne i almindelighed og den til enhver tid siddende kirkeminister – senest i sagen om afskaffelsen af Store Bededag. Når det kommer til, hvor grænsen går mellem, hvad der er Folketingets, og hvad der er kirkens anliggender, siger Lars Christian Lilleholt, at det er op til den enkelte kirkeminister.

Hvad angår Store Bededag, som Lilleholt som medlem af et regeringsbærende parti har været med til at afskaffe, kan han ikke se det helt store problem, da det ifølge ham ikke er en kristen helligdag. Han medgiver dog, at det er et område, der ligger lidt imellem, hvad der er kirkens, og hvad der er Folketingets område. Samtidig glæder han sig over at se, at der er en del kirker, der har indført en aftengudstjeneste på Store Bededag.

Et andet område, der i sin tid udfordrede skellet mellem kirkens og Folketingets område, var indførelsen af homoseksuelle ægteskaber. Lars Christian Lilleholt stemte selv imod kirkelig vielse af homoseksuelle, men han siger også, at han siden har rykket sig lidt på det område:

”Men jeg har det godt med, at præster kan sige fra, hvis det går mod deres samvittighed”, understreger han, ”og jeg mener, at man skal være meget forsigtig med politisk at blande sig i kirkens indre anliggender”. Men det gælder også den anden vej:

”Jeg er meget betænkelig ved, hvis man begynder at bruge kirken som politisk talerør for forskellige synspunkter. Jeg bliver træt af det, når jeg hører præster bruge prædikestolen til politiske anliggender.”

Når troen og politikken clasher

Lilleholt medgiver, at forholdet mellem tro og politik sommetider kan give visse dilemmaer. Han nævner her områder som abortgrænser og aktiv dødshjælp, som er oppe til overvejelse for tiden. Til spørgsmålet om, hvorvidt han har måttet indgå kompromisser, svarer han: ”Jeg synes hele tiden, jeg indgår nogle kompromisser med mig selv. Men det ændrer ikke på, at min tilgang er en kristen tilgang.”

Venstre som bærer af kristne værdier

Ifølge Lars Christian Lilleholt har Venstre stærke rødder i det kirkelige landskab:

”Venstre favner meget bredt på det kirkepolitiske område. Vi har fx vores storkredsformand fra Vestjylland, en fisker fra Hvidesande og Christian Mejdahl, som var i folketinget for Venstre i en årrække, og som har dybe rødder i Indre Mission. Jeg tror derfor også, at Venstre som parti kan appellere til kristne vælgere. Men det er nok noget, vi skal være mere bevidste om, og jeg har planer om at dyrke det kirkelige noget mere – også i Venstre. Vi vil fx lave et netværk på kirkeområdet for at samle op på det og også få inspiration fra de kirkelige miljøer.”