Hovednavnet til årets Glow Festival er fundet

Hovednavnet på årets Glow Festival hedder This Beautiful Republic og kommer fra USA. Musikalsk set minder de om Switchfoot og Foo Fighters, dvs. melodisk rock med masser af guitar.
– Navnet This Beautiful Republic dækker over et rige af tro og kærlighed, forklarer forsanger Ben Olin.
This Beautiful Republic har netop udgivet deres debutalbum ”Even Heroes Need A Parachute”(Selv helte har brug for en faldskærm) i hjemlandet USA. Albummet udkommer i Danmark i starten af juli.
– Vi valgte albummets titel for at fremhæve den fælles grund, alle mennesker deler. Lige meget hvem du er, eller hvad du laver, er behovet for en frelser centralt.
Vi håber frem for alt at vise mennesker denne frelser, Jesus, og give vores lyttere et glimt af evigheden, fortæller Ben.
This Beautiful Republic lægger vægt på at skrive musik med omkvæd, som er nemme at lære for deres publikum. Deres sange er skrevet med henblik på at blive spillet live, så publikum kan tage del i sangen.
Annika