Pinsekirkernes sommercamp i Mariager:
Lovsangen
banede vejen
Pinsekirker over hele landet var samlet i Mariager i uge 29 under temaet Når livet leves…, og det kom til udtryk gennem lovsang, forkyndelse, musik, performanceteater og campløb.Der var masser af liv og aktivitet på stævneområdet i Mariager, da omkring 2900 deltagere i alle aldre var samlet på pinsebevægelsens sommercamp i sidste uge.
Og meget passende var temaet for ugen Når livet leves….
Evangeliet er altid det samme, men måden det præsenteres på forandrer sig med tiden. Det handler om at være relevant som kirke og være tilstede, hvor mennesker befinder sig. En kirke med liv fornyer sig og er fyldt med mennesker, der interesserer sig for andre end sig selv, hvilket de udtrykker gennem inspiration og kreativitet. En vigtig pointe, som gik igen.
Det havde arrangørerne bag stævnet omsat i praksis. Der var en mangfoldighed af tilbud og endda målrettet den enkelte aldersgruppe. Med alt fra gode forkyndere, lovsang, natkirke, morgenbøn, jazz café, performanceteater, camp-løb og fodboldmatch.
Lovsangen banede flere gange vejen for stævnedeltagerne, der kom ind i tilbedelse og fik lov at opleve, at Guds ånd kom nær.
Lovsangsbandet fra Københavns kristne Kulturcenter har gennem flere år arbejdet intenst på at udvikle dansk lovsang. Det fik deltagerne glæde af, da flere nye lovsangsnumre fra den nyeste cd -Lige nu.. blev spillet.
Blandt andet vil numrene Lige nu, lige her skrevet af Katrine Høgenhaug og Jeg løber til dig skrevet af Sabina Mathew og Filip Lindell, blive husket fra dette års sommercamp.
Parret Flemming Lund og Ursula Svenningsen fra Odense pinsekirke var på sommercamp for første gang, men ikke for sidste gang, siger Flemming:
– Det er ubeskriveligt med den kærlighed, der finder sted her, og det sammenhold vi har. Vi er blevet modtaget på en hjertelig måde. Jeg er ikke færdig med sommercamp endnu. Jeg skal herop igen næste år.
Hvis du skal forholde dig til nogle af de ting, der foregår her. Hvad står så stærkest for dig?
– Livet i campen. Det er at opleve samværet med andre. Her ser folk dejligt på tingene. Det er ikke noget med, at du bliver tilsidesat på nogen måder. Du bliver bare accepteret, som den du er, og hvor du står.
Det har også været nogle gode møder. Især lovsangen. Jeg oplevede blandt andet på et af møderne, at lovsangen nærmest var mere forløsende end forbønnen.
Hvad kommer du til at tage med hjem herfra?
– Det er helt sikkert oplevelsen af hele campen, og så den kærlighed og de ord, der er kommet til hjertet. Også Ursula Svenningsen er begejstret:
– Det har været helt utroligt. Lidt overvældende den gang vi kom, fordi der var så mange indtryk. Vi har også teenagebørn med, som skulle bringes, og vi skulle have teltene op. Der var så mange ting, så der gik lige en dag med at komme til sig selv og ligesom få det hele væk fra sine egne skuldre. Men efter en dags tid, så begyndte vi bare at falde ind i det på en helt naturlig måde. Det har været helt fantastisk. Vi har fået en masse gode relationer og snakket med mennesker fra andre lande og talt andre sprog internationalt. Gud har ført os de rigtige veje hele tiden.
Hvad står stærkest for dig?
Lovsangen er noget af det, hvor jeg føler mig mest hjemme. Det er min lidenskab. Men også relationer og mødet med nye mennesker, hvor man finder sammen på nogen måder, hvor man kan give hinanden noget. Det er noget af det største for mig at få nye relationer. Også fordi jeg i min fortid har oplevet et tidspunkt, hvor jeg ikke har haft ret mange mennesker inde i mit liv, og nu er det kommet igen, så jeg kan bare ikke få nok af det, smiler Ursula.
Hvordan har det fungeret med at have teenagebørn med?
Det har fungeret fint. De har været på Kilifi-Gaf, som er ovre på Frydensberg Efterskole, så de har ikke boet her på pladsen. Men det fungerer fantastisk. Vi har slet ikke hørt noget til dem overhovedet, så jeg tror, de har haft det rigtig godt. Vi mødes med dem herude om aftenen, fordi de kommer til nogle arrangementer andre steder. De vil også med næste år. Det har de allerede spurgt om. De nyder det, og Guds ånd er jo også med dem, der hvor de er, slutter Ursula.
Sangerinden Bebiane Bøje
besøgte ny jazz café
Som noget helt nyt kunne sommercampen i år byde på en jazz café i den nye aula på Mariager efterskole. Det blev en succes.
Mange valgte at besøge caféen, der åbnede hver aften efter det store fællesmøde i hallen. Med lækker indretning og et udbud af kaffe og kage, der står mål med, hvad der hører sig til i en moderne café, hyggede folk sig med hinanden.
Hver aften bød på spændende musik fra scenen, hvor mange af campens dygtige musikere fik mulighed for at gå sammen og udtrykke sig frit inden for jazz, folk og rytmisk musik.
Blandt andet kom sangerinden Bebiane Bøje fra Århus forbi og gav nogle numre.
De små fik indsigt i
bondemandens univers
De yngste børn fra 2-6 år havde hver dag mulighed for at gå på opdagelse i bondemandens univers i Mini-GUF teltet. Og det benyttede de sig af. Hver dag var teltet fyldt med børn, der sammen med deres forældre ville ind og hilse på bondemanden, hans kone og alle deres husdyr. Børnene blev inddraget gennem sang og dans, mens koen spillede på obo og grisen på bas.
Samtidig blev der også tid til at undervise i, hvilke produkter vi får fra dyrene. Fåret trak en sweater op af dragten, koen en liter mælk og grisen en hel række pølser. Det morede også de små, da koen fik den idé, at den ville lave chokolademælk og gik i gang med at spise chokolade. Men øjnene ville have mere end maven kunne tåle, så koen måtte lægge sig på jorden med mavekneb (se billede).
Flot performanceteater
på campens missionsaften
Hvor din skat er, der er dit hjerte. Det var budskabet i et flot tilrettelagt performanceteater, som blev startskuddet til onsdagens missionsaften.
Performanceteatret var stærkt inspireret af den populære biografsucces Pirates of the Caribbean. Piraten, kaptajn Jack Sparrow var på scenen sammen med en engel i pirattøj, der hjalp Jack Sparrow med at indse, at diamanterne i skattekisten ikke betød noget i Himmelen. Det gjorde til gengæld den kærlighed, han viste i forhold til andre mennesker. Heldigvis endte han med at vælge rigtig og efterlade skattekisten på øen og sejle væk.
Også deltagerne på stævnet fik senere markeret, hvor deres skat var, ved at lægge 1.28 millioner i kollekten til missionsarbejde.
