IPSICC

OaseWeekend på Rudehøj Efterskole

7.- 9. februar er der Oaseweekend med temaet ”Helligåndens herliggørelse af Jesu nærvær”.

Keld Dahlmann er præst og generalsekretær i Dansk Oase.

Anden weekend i februar er der Oaseweekend på Rudehøj Efterskole i Odder.

Fredag aften taler Keld Dahlmann om: ’Helligåndens betydning for mit billede af Jesus’ med erfaringer fra sit liv som kristen og som leder. Lørdag kl. 10.45 og 16.00 taler Jonas Rahbæk om: ’Helligånden som vejleder – om tegn, undere og mirakler i Vestjylland’. Herefter vil der være mulighed for drøftelse i grupper. Kl. 14.00 taler Michael Bobjerg om: ’Ind i det profetiske’. Kan alle lære at høre Guds stemme? Hvordan åbne sig for det profetiske?

Kl. 20.00 taler Erling Tychsen fra Acts Mission om: ’Mirakler og vækkelse i Venezuela’. Søndag taler Mogens Svendsen om: ’Friheden i Kristus og betydningen af aktivt at gribe ud efter den’.

Om talerne

Mogens Svendsen er medlem af KRIS´s bestyrelse (Kristen terapi og Rådgivning for Incestoverlevere og Seksuelt misbrugte) og pastor emeritus og kendt for at turde tale om dæmoniseringer og udfrielse. Helene Svendsen er psykoterapeut og arbejder med terapi i KRIS. Helene og Mogens Svendsen har begge stor erfaring i sjælesorg, og sammen beder de for syge – både fysisk og psykisk syge.

Helene og Mogens Svendsen har stor erfaring med sjælesorg og forbøn for syge.

Jonas Rahbæk. Et valg om fuld overgivelse til det kald, Gud havde, ændrede Jonas, men også mennesker omkring ham. Jonas vil fortælle om sin vandring fra tradition til relation med Jesus og om dagligdagen med Helligånden som vejleder – om tegn, undere og mirakler i Vestjylland. Michael Bobjerg. Alle kan lære at høre Guds stemme. Det er Guds ønskeliste for dig, at lukke op for den profetiske gave – så andre får hjælp og styrke fra Gud, og så han får ære, fortæller Michael Bobjerg.

Med udgangspunkt i sin egen historie vil Michael fortælle om og give redskaber til, hvordan man kan bevæge sig fra intet – eller lidt – kendskab til det profetiske, til at det bliver en del af ens hverdag. Erling Tychsen fik i 2014 et kald til at drive mission i Venezuela i tilknytning til organisation Acts Mission i Kolding, som samarbejder med over 460 lokale kirker i landet, hvor de driver discipelskoler, evangeliserer, deler hjælp ud til fattige og yder lægehjælp, fremstød i fængsler blandt fængselspersonale og i politiet og meget mere.

Keld Dahlmann har fra 2002 til 2022 været præst i Aarhus Valgmenighed. Han er generalsekretær i Dansk Oase og har mange års erfaring med at sparre med præster og menigheder, opbygge netværk samt arbejde med vision og retning for kristne og menigheder

Pris og tilmelding

Weekendpris: 800,- kr. inkl. to overnatninger og fuld forplejning. Lørdag alene: 500,- kr. inkl. fuld forplejning. Tilmelding senest den 15. januar 2025.