Gudrun Toldam udgiver bog om Josef
Gudrun Toldam er netop udkommet med bogen ”Spejlinger – Josef set i historiens lys”, hvor hun tager læseren med ind i Bibelens fascinerende historie om Josef. Med udgangspunkt i de glæder og vanskeligheder, Josef gennemgik, trækker hun tråde til Jesu tid og til vores samtid.
”Jeg har altid været fascineret af historien om Josef. Den har fulgt mig gennem livet, og da jeg begyndte at skrive den bog, som havde ligget og rumsteret i mig i mange år, oplevede jeg bare, at motiverne i historien spejlede både Jesu liv, mine egne oplevelser og de ting, der sker i vores tid,” fortæller Gudrun Toldam. Bogen er ikke kun tilbageskuende, men lader også Josefs liv tale ind i den aktuelle konflikt i Mellemøsten.

