Stærkt modsvar til problematisk teologi

Syv erfarne teologer belyser ud fra forskellige vinkler seriøst og indsigtsfuldt med vægtige argumenter, hvorfor Sandbecks lære om ”alles frelse” går imod Bibelens fundament og Folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Emnet er ikke helt så ligetil, så derfor er dette genmæle et modsvar til ph.d. lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) Lars Sandbecks bog ”Når kærligheden dømmer” 2024. Når titlen på modsvaret kan virke bombastisk, skyldes det, at opgøret med Lars Sandbecks forståelse af kristendom ikke er et opgør med en Hr. hvem som helst, men med en person, som underviser præster og kirkelige medarbejdere i FUV.

Det kalder på omhu og ansvar – ikke reformation eller deformation (kap. 6). Bogen maner til eftertanke og kan inspirere de, der bekymrer sig for angreb på Folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelse og grundlæggende teologske spørgsmål.

Frelse og fortabelse

Steen Skovsgaard (tidl. biskop) begrunder fint, hvordan bogen er blevet til – i samarbejde og diskussioner med en gruppe teologer. Titlen er inspireret af Grundtvigs kritik i 1825 af professor H.N. Clausen i ”Kirkens Gjenmæle”. Skovsgaard indrømmer, at nogle tekster kan virke karske, men det forekommer berettiget sammenholdt med Sandbecks egen debat stil. Det hindrer dog ikke ifølge Skovsgaard, at man kan diskutere frelse og fortabelse Måske flere præster og teologer er enige med Sandbeck, men det er problematisk, hvis man nedtoner klare bibeltekster om ondskab, synd, anger, anfægtelse, omvendelse, tro og tilgivelse samt konsekvenserne.

Nogle teologer ser det som et paradoks, at fortabelse er en mulighed, selv om det gennemsyrer hele Bibelen. Derfor peger Skovsgaard på nogle skævvridninger af teologiske spørgsmål og temaer i forhold til evangelisk-luthersk tro og lære fx ”Sandbecks skævvridning af Gudsbilledet”.

Bekendelsesskrifter beskytter

Fra begyndelsen i 300-tallet og frem til nutiden har bekendelsesskrifterne herunder Trosbekendelsen netop beskyttet mod kætteri, som opstod i oldkirken. Kapitel 5 har en god indføring i flere oldkirkelige teologers forståelse og fortolkning samt de græske filosoffers indflydelse og dermed også udvanding af gængs kristendomsforståelse – i klassisk forstand. Nogle teologer ønsker en mere spiselig teologi, men bogen opfordrer til erkendelse af, at Guds veje netop er uransagelige.

Dengang som nu anså man det for nødvendigt at opstille en grænse for, hvad der i lyset af Bibelens tekster kan accepteres og forstås som kristendommens kerne. I kap. 6 henviser Bendfeldt netop til G.K. Chestertons hegns-analogi i bogen The Thing (1929). Kapitel 9 ”Vi giver ordet til andre teologer” bidrager yderligere til en nuanceret forståelse af frelse og fortabelse. Hele modsvaret minder mig som anmelder om T. Grosbølls bog ”En sten i skoen” 2003.

Dengang gav det bred intens diskussion både blandt præster/teologer og lægfolk om, hvad kristen tro er, det var også positivt! Dengang var det for de fleste svært at forstå, ligefrem forargeligt, at man som underviser og forkynder taler imod den institution, man er ansat i.

Af: Steen Skovsgaard (Red.),
Helga Døssing Bendfeldt, Jesper Dupont Birkler,Lars Hougaard Clausen, Johannes Bartholdy Glenthøj, Erik Holmgaard, Flemming Baatz Kristensen, Steen Skovsgaard:
Et folkekirkeligt genmæle mod Lars Sandbecks
kristendomsforståelse
168 sider. 200 kr.
ProRex Forlag