IPSICC

Israels kamp imod terror

Jørgen Vium Olesen
København

”Israel gør hele verden en tjeneste, ved at bekæmpe terrororganisationen Hamas”
Ebba Busch, forkvinde for kristendemokraterne i Sverige.

”Uden Israel vil den vestlige civilisation dø”
Melanie Philips, Britisk, jødisk debattør.

”Der bør ikke være nogen tvivl om, at Danmark støtter Israel, imod terrororganisationen Hamas”
Alex Vanopslagh, medlem af det danske folketing.

Det er opmuntrende at læse Simon Thidemanns støtte til Israels kamp imod Hamas, i hans leder i Udfordringen den 10. august. Men det er ikke særligt opmuntrende at læse, at han sidestiller information fra Israel og Hamas med hinanden. Hamas iscenesatte propagandabilleder, hvor kvinder og børn med gryder i hænderne, maser sig op imod en afspærring, for at få mad, viser sig iflg. Süddeutsche Zeitung og Telegram-kanalen Abu Ali Express, samt israelske medier, at være falske billeder og videoer arrangeret af Hamas journalister.

Süddeutsche Zeitung viser i en video, hvordan Hamas-journalisterne instruerer børn og kvinder, før optagelserne, om hvordan de skal spille komedie og kæmpe for at få mad, så videoerne og billederne, skaber den størst mulige forargelse og antisemitisme i de vestlige medier. Disse FAKE News lykkedes alt for godt. Hele den vestlige verden var i oprør! En løgne-kampange, som de fleste internationale medier bragte videre som et sandt billede af situationen i Gaza.

Der blev også bragt billeder af 2 meget udmagrede børn, hvor en nærmere undersøgelse viser, at disse børn ikke var udmagret af sult eller underernæring, men af andre sygdomme. Hamas brugte disse billeder, som et bevis på, at Israel sultede Gazas børn til døden. Læs KDs artikel af Allan Sørensen fra fredag den 8. august 2025. ”Strid om informationsstrømmen fra Gaza tager til”. Desværre var det ikke kun de vestlige medier, der blev forført af disse falske optagelser, men også mange vestlige politikere, lod sig rive med af denne hetz af falsk propaganda.

Det bygger på løgn og komedie, iscenesat for den vestlige presse af Hamas’ antiisraelske journalister. Bla. af én journalist ved navn Anas Zayed Fteiha, som fik sine falske billeder viderebragt af et tyrkisk nyhedsbureau Anadolu Ajansi. Mon Udfordringens redaktør mener, at Israel kunne finde på det samme løgnagtige komediespil over for den udenlandske presse? Det ville simpelt hen ikke være muligt, da Israels befolkning lever i et frit demokratisk samfund.

I samme nummer af Udfordringen kan man læse et læserindlæg af Nikolaj Hartung Kjærby med overskriften: ”Kan kristne støtte krigsforbrydelser”? Underforstået at Israel i sin krig imod Hamas, udfører krigsforbrydelser? Man kan videre læse i samme indlæg, at Danmarks allierede, Israel, systematisk udsulter civilbefolkningen. Accepterer at dræbe tusindvis af sagesløse civile… lader sine væbnede styrker skyde på ubevæbnede civile, der står i kø for at modtage nødhjælp. Dette er simpelthen FAKE-News.

Nikolaj Hartung Kjærby skriver videre, at alle disse forbrydelser er vel dokumenteret? Er Nikolaj Hartung Kjærby virkelig så godtroende, at han tror, at den israelske hær skyder ind i en palæstinensisk folkemængde for at dræbe 70 til 80 palæstinensere hver dag, blot fordi dette bliver nævnt af internationale nyhedsmedier? Det er FAKE-News efter min opfattelse, produceret af Hamas’ journalister, viderebragt af Qatars TV station: ”Al Jazeera”.

Hvorefter FN, UNWRA og derefter af de internationale medier, tager disse falske nyheder op som den rene sandhed og bringer dem videre. Det er skuffende, at Udfordringens redaktion bringer et sådan indlæg med denne overskrift! Israel kæmper for sin overlevelse på syv fronter, imod terrorister støttet af Iran. Israels sejr over disse terror organisationer vil være en sejr for hele den vestlige civilisation, fordi den muslimske terror ellers vil tage til i de vestlige lande i de kommende årtier!