Fra glæde til dyb sorg
Denne kristne familie flygtede fra Irak. En dag fik de at vide, at de havde fået opholdstilladelse i Danmark. Men 14 dage senere meddelte udlændingestyrelsen, at det var en fejl… De skal udvises – og riskerer at blive dræbt, fordi de er kristne. Det fremgår af sagen, at du den 12. juni 2007 er blevet meddelt tilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4.
Sådan står der i et brev, som Udlændingeservice den 26. juni sendte til Johana Toma Isho, der bor med sin kone, Mariam, og deres syv børn i asylcentret i Avnstrup på Sjælland.
Ingen af dem forstod, hvad den sætning betød, så de henvendte sig til en af politibetjentene i centret. Han fortalte dem, at familien havde fået opholdstilladelse i Danmark.
Familien ville være helt sikker på, at de havde hørt rigtigt for den besked var næsten for god til at kunne være sand så de spurgte endnu en politibetjent. Han bekræftede, at den paragraf, der blev henvist til, betød, at de havde fået opholdstilladelse.
Mariam, Johana og deres børn jublede og det samme gjorde de andre kristne irakere, der bor i Center Avnstrup.
Familien viste også brevet til en medarbejder fra Dansk Flygtningehjælp, specialkonsulent Louise Juelskjær, der samme dag var på besøg i asylcentret i forbindelse med rådgivningen af andre irakiske asylansøgere. Hun fortalte, at hun ville undersøge sagen, når hun kom tilbage på kontoret. Da hun kontaktede Udlændingeservice, blev det opdaget, at der var sket en fejl i sagen.
Alligevel regnede Johana, Mariam og børnene på baggrund af politibetjentenes forklaring med, at de var blevet tildelt opholdstilladelse i Danmark og de begyndte at se frem til en mere normal tilværelse uden for asylsystemets restriktioner. Men dag for dag kiggede de forgæves i posten efter et brev, der kunne bekræfte deres forventning.
I stedet for blev der to uger senere den 9. juli skrevet et brev, hvor Udlændingeservice meddelte, at der var sket en fejl, idet udlændingeregistret var blevet opdateret således, at det fremgik, at I var blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Der skulle rettelig være opdateret et afslag. Familien fik først brevet nogle dage senere ved et møde i Udlændingeservice.
Øjeblikkeligt blev glæden afløst af chok og fortvivlelse.
– I de dage, vi ventede, glemte vi alle de lidelser, vi har været igennem i de seneste seks år, men da vi fik besked om afslaget, vendte lidelserne tilbage men nu var de dobbelt så smertelige, siger Mariam Jamil Robert.
Spørgsmålet er så, om Udlændingeservice på denne måde kan trække en meddelt afgørelse tilbage, selv om der er sket en fejl i sagsbehandlingen?
Det mener lektor i forvaltningsret, Sten Bønsing, Aalborg Universitet, ikke, at den kan.
– Jeg føler mig ret sikker på, at Udlændingeservice er bundet af det brev, som den har sendt. Det er godt nok formuleret lidt uklart, men jeg mener, at der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, som ikke kan trækkes tilbage, selv om den skyldes en fejl, siger Sten Bønsing.
– Rent juridisk vil jeg sige, at der er givet en egentlig opholdstilladelse med det brev, Udlændingeservice har sendt til familien. Men det er klart, at der er et problem, hvis myndighederne ikke vil anerkende det, og så bliver man nødt til at gå efter sagen på en eller anden måde, siger Sten Bønsing.
Han mener, at det vil være oplagt at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, da han netop er ekspert i sager, der handler om forvaltningsret.
Udlændingeservice er ikke enig i, at der er tale om en begunstigende forvaltningsakt.
– Vi har lavet en kommunikationsfejl, som vi beklager dybt, men vi mener ikke, det ville være juridisk korrekt at give opholdstilladelse på det grundlag. Familien har hele tiden fået afslag på opholdstilladelse senest den 12. juni , fordi de ikke opfylder betingelserne, sagde Anni Fode til TV2 Nyhederne, der omtalte sagen tidligere i sommer.
Familien har rådført sig hos Dansk Flygtningehjælp, som har sendt en klage til Integrationsministeriet over fremgangsmåden i sagen. Samtidig søger man om opholdstilladelse til familien efter udlændingelovens paragraf 9 c, der handler om mulighed for at få ophold af ganske særlige grunde.
– Vi påpeger i klagen, hvor alvorligt det er, når Udlændingeservice giver sådan en besked. Dernæst søger vi om opholdstilladelse, hvor vi som de ganske særlige grunde netop henviser til hele det forløb, familien har været igennem, og den belastning, de har oplevet ved at få trukket den første besked tilbage, siger specialkonsulent Nina Lassen, Dansk Flygtningehjælp.
Familien har tidligere på året søgt om at få deres asylsag genoptaget med henvisning til, at FNs Flygtningehøjkommissariat i en rapport fra december 2006 henstiller at give opholdstilladelse til de irakiske asylansøgere, der har søgt tilflugt i Europa. Denne henstilling blev gentaget i en stor rapport, UNHCR udsendte i august i år.
