En kristen flygtninge- families livshistorie

Den kristne familie blev truet og diskrimineret i Irak – nu vil udlændingestyrelsen udvide dem igen…Johana Toma Isho flygtede med sin kone, Mariam Jamil Robert, og deres syv børn fra Irak i oktober 2001 og søgte asyl i Danmark i november 2001. Børnene er nu i alderen 13 til 22 år.

Mariam Jamil Robert og Johana Toma Isho i sofaen i deres stue i Center Avnstrup med to af deres børn – pigerne Marina og Marlin. Familien har fået afslag på asyl i Danmark, men tør ikke rejse til Irak, da en klan har truet med at dræbe dem, hvis de vender tilbage.

Familiens historie er med i den rapport, Københavns Stiftsudvalg for Etniske Minoriteter udgav i oktober 2006 om afviste irakiske asylansøgere. I rapporten fortæller Johana Toma Isho, hvorfor familien flygtede fra en lille landsby i nærheden af Mosul i det nordlige Irak:

”Vi blev truet og diskrimineret, fordi vi er kristne. I 1996 blev min ældste søn dræbt af en mine, som nogen havde lagt ved vandpumpen for at skræmme os væk. Politiet var muslimer og gjorde ikke noget. Da min bror senere blev dræbt sammen med to muslimer ved en bilulykke, blev jeg fængslet i seks måneder, fordi det var sket i min bil. I oktober 2001 blev jeg tvunget til at transportere våben til kurderne på min traktor, men på vej tilbage blev vi omringet af politi og sikkerhedsfolk. Det lykkedes mig at flygte, men jeg turde ikke vende hjem. En ven hentede min familie, og vi flygtede ud af landet.”
Familien fik i september 2004 afslag på asyl på et møde i Flygtningenævnet, der er øverste instans i behandlingen af asylansøgninger. Familien fik også afslag, da den senere søgte om humanitær opholdstilladelse.

I rapporten fra stiftsudvalget bliver Johana Toma Isho stillet flere spørgsmål, som vi gengiver her sammen med hans svar:

Hvordan var forholdene i din landsby før og efter Saddam Husseins fald?
”Der var 220 huse. De 20 tilhørte kristne familier – resten tilhørte muslimer. Allerede i Saddam Husseins tid forsøgte Hadidiin-klanen at få fat i de kristnes jord og smide de kristne familier ud af området. Efter Golfkrigen i 1991 blev det sværere for de kristne. I dag bor der kun muslimer i landsbyen. Da vi flygtede, blev vores ejendom konfiskeret af sikkerhedstjenesten og overtaget af muslimer.”

Hvorfor rejser I ikke tilbage til Irak?
”Da vi fik afslag i Flygtningenævnet, tænkte vi, at nu havde vi ikke mere håb her i Danmark. Derfor bad vi min kones bror om at henvende sig til sheiken i vores landsby og sige, at vi gerne ville tilbage. Men han svarede, at hvis vi vendte tilbage, ville de dræbe os alle sammen. Min kones bror siger, at situationen i Irak er meget farlig, og at vi overhovedet ikke må tænke på at rejse tilbage.”

Hvad tænker du om fremtiden?
”Jeg tør ikke tænke. Jeg er meget bekymret for mine børn. De fire ældste på 16, 18, 20 og 21 år (de er nu et år ældre, red.) går ikke længere i skole. Der er ikke noget tilbud til dem. Det er ikke godt for unge mænd at gå og lave ingenting i flere år.”