Han kalder os ud af døvhed og stumhed

Her er vi i Markus evangeliet, et evangelie, som er fyldt op med mirakler. Det handler om gerninger og ikke så meget om ord. Mange mirakler er nedskrevet og deriblandt mange mirakler om helbredelse. Der er hele 13 helbredelser i Markus evangeliet, som kun har 16 kapitler. Hvad er det, som Markus vil give til os?

Først har det en historisk værdi, alle disse mirakler viser os, hvem Jesus er, og hvad han gjorde. For det andet vil Markus vise os et glimt af, hvad vi kan forvente os, når Kristus får lov til at være Herre. De er vinduer ind til den måde, tingene bliver gjort på i Guds riget. Der hvor alting bliver gjort godt, og hvor alt det onde forsvinder. Det er lysglimt ind i det rige. En dag vil vi komme derind, og helbredelser vil ikke længere kun være en undtagelse, men en normalitet.

I historien om manden, som ikke kunne hverken høre eller tale, ligger der for mig en dobbelt betydning. Den ligefremme betydning er logisk, det handler om et menneske, der hverken kan høre eller tale og får begge dele tilbage ved, at Jesus helbreder ham. Det er det helt åbenlyse fysiske mirakel. Et helbredelses mirakel, som venter os, om ikke her så i det rige, som Gud har tænkt, vi skal leve i, når livet her er forbi.

Det, som denne historie også fortæller mig, er, at mange mennesker har problemer med både at høre og tale, når det gælder den livsvandring, som vi er på som mennesker mod Gud og med Gud. Det kan være svært at høre den indre stemme, som leder os til Gud, og som guider os i hverdagen, den lille stille stemme, som ikke presser sig på, men som bare er der. Hvis vi lærer at lytte til den, finder vi Gud og finder ro, glæde og indhold, selv når livet presser sig på med udfordringer og besværligheder.

Livet bliver en vandring, hvor vi lærer af det, vi oplever og går igennem. Vi får nedbrudt vores opblæste stolthed, som i alle mennesker stikker sit hoved op ind imellem. Og vi oplever, at vi ”vokser”. Bliver mere rummelige og ikke altid har ret. Jesus lærer os at høre igen. Høre ordet og opleve, det får liv og ben at gå på. Når man bliver god til at lytte, bliver man også bedre til at tale, ordene får mere vægt, og der bliver lidt færre af dem.

Man oplever at blive helbredt for diverse frygtrelaterede svar og meninger. Og ser Guds kærlighed til alle sine skabninger. Man ønsker ingen kompromiser, men kun at forstå det, Jesus siger, og opleve, hvor godt det er at følge hans vejledninger og opleve livet ud fra den kærlighed, han har til dig og mig og til dem omkring os. I denne verden oplever vi, at der er så meget støj omkring os, folk, som egentlig vil fortælle os noget, de syntes er vigtigt, noget, de vil, vi skal forstå.

Men når der er så mange røster, kan man let blive forvirret, men et er sikkert – at turde sætte sin lid til en Gud, som vil dig og mig det bedste, og lade Jesu ord være dem, som leder os, det er det bedste, vi kan gøre. Og så er det, vi oplever, at Jesus helbreder vores hørelse og åbner vores mund med frimodighed. Vi begynder at være tro mod os selv og dem, vi er skabt til at være. Ikke som andre forventer, vi skal være.

Jeg vil gerne opmuntre dig til at give Gud din ”manglende hørelse” og dine egne ideer og din ”stumme mund”, den, som holder dig tilbage, når du får tanker som: ”Der er ingen, som vil lytte til mig,” ”jeg er ikke god nok til at udtale mig.” Gud vil læge dig, både i dine åndelige ører og i din mund. Lære dig hvordan, som han lærte disciplene det. De var ofte åbenmundede og uenige, men Jesus skabte i dem hver især en ny måde at leve på, elske på, tale på. Det vil han også lære dig.

Gå til ham, som har skabt dig med et klart formål, glem Youtube, Facebook, Instagram, tv og podcast for en tid og gå til kilden for det grundlag, som du skal bygge dit liv på. Ham, som siger sandheden, og som længes efter tæt fællesskab med dig, sin skabning. Som ved, hvad du indeholder, og hvad netop du har brug for. Få din hørelse tilbage igen, lyt, for han taler. Få din stemme tilbage igen, for han ønsker, du skal tale. Tale tro, sandhed og lægedom ind i menneskers hjerter.

Vil du give din tid og din hørelse til ham, som skabte dig? Vil du tro på en Gud, som elsker dig, og som har en plan for dig? Vil du acceptere den Gud, som gav sit liv for dig? Vil du lade ham åbne dine åndelige ører, så du kan høre hans stemme? Vil du give ham din mund, så han kan fylde den med gode ord? Han kalder dig ud af døvhed og stumhed.

Prædikentekst: Mark. 7,31-37

Helbredelsen af den døve og stumme

”Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« – det betyder: »Luk dig op!« Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt.

Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.