Ny B&U-medarbejder i Sudanmissionen

I et samarbejde med Afrika InTouch har Sudanmissionen ansat Søren Krabbe som ny børne- og ungdomsmedarbejder
Søren Krabbe er 21 år og kommer fra Århus. Han blev sidste sommer matematisk student fra Århus Statsgymnasium. Efter studentereksamen var Søren et halvt år i Tanzania som volontør for Brødremenighedens Danske Mission.
Søren Krabbe skal nu på en kort besøgsrejse til Nigeria, hvorefter han skal være roadmanager for Hassan Naaungo, en ung nigerianer, som skal være gæstelærer i Projekt Konfirmand Aktion. Konfirmand Aktion er et undervisningsprojekt rettet mod konfirmander og elever på 7.-8. klassetrin. Folkekirkens Nødhjælp, Folkekirkens Pædagogiske Institut, Danmission og Sudanmissionen står bag projektet.