Gud elskede den lille tigger Juma og havde en god plan for ham

Hannah og Egon Falk fra New Life Outreach (NLO) fortæller her historien om deres kok, Paulo, som er en stor hjælp for teamet i deres daglige arbejde.

”Vi har et stort team og det er nødvendigt at holde sig til bestemte tider for måltider m.m. så vi kan fungere. Paulo overholder tiden til punkt og prikke. Det er vigtigt at have en person vi kan stole på så vi får god mad – og ikke bliver syge i maverne. Hver dag laver han mad til os alle – vi er ca. 15 personer i teamet. Når vi ikke er ude på kampagner men hjemme i Arusha arbejder han på en af vore skoler som kok. Vi er utroligt glade for ham og han er loyal og trofast,” fortæller Hannah Falk.

Paulos historie

Paulo har fortalt sin historie til missionærerne fra NLO:

”Som syvårig gik mine forældre fra hinanden. Mine ældre søskende blev hos min far, men min mor tog mig med sig. Hun ville ikke, at jeg skulle gå i skole, og derfor førte hun mig ud i skoven, hvor jeg skulle bo hos hendes søster. Det var langt borte fra mit hjemsted. Jeg var syv år og havde et stærkt ønske om at gå i skole og ville ikke være hos min mors søster ude i skoven. Kl. 4 om morgenen forlod jeg stedet sammen med en kammerat og sammen gik vi hele dagen til kl 18 om aftenen. Jeg havde ingen sko, og mine fødder var fuld af sår, og blødte. Min kammerat vidste om en landsby, der hed Gitting, og der gik vi til. Vi gik igennem skovene og på dårlige veje uden mad eller drikke. Da jeg kom frem, havde jeg ingen steder at gå til, men jeg blev ledt til en bonde, hvor jeg bad om hjælp. Jeg sagde, at jeg ville vogte hans køer, hvis han ville give mig lov, og jeg ville også gå i skole. Bonden var en flink mand og godtog mig. Han havde to koner, og den ældste kone havde børn, der var ældre end mig, hvorimod den yngste kone havde små børn, og jeg blev som en storebror for dem. Gud velsignede bonden, fordi han tog sig af mig. Da jeg kom til ham, var han fattig, men nu begyndte hans ejendom at vokse. Jeg blev færdig med mine syv års skolegang. På et tidspunkt vendte jeg tilbage til min far, men hans yngre kone ville ikke godtage mig og smed mig ud. Til at begynde med havde hun taget mig med i kirke, hvor jeg blev frelst, og jeg oplevede et dejligt fællesskab med andre i kirken, og mit liv ændrede sig. Jeg fik det godt med mig selv og begyndte at leve et ordentligt liv. Derefter ville min fars kone ikke have mig i huset mere. Jeg fik et værelse et sted, men havde kun en madras og et tæppe. Jeg havde ingen gryde, kop eller tallerken, og tit måtte jeg gå sulten. På et tidspunkt fik jeg arbejde i et køkken på et lille hotel, og jeg blev dygtig til at lave mad. Langsomt blev jeg i stand til at skaffe mig de ting, jeg havde brug for i mit værelse. Jeg fik lyst til selv at åbne en lille café, og den gik så godt, at jeg snart blev i stand til at åbne endu en cafe. Også det gik godt, og folk kom til mig for at spise, fordi min mad var bedre end andre steder – sagde de. På et tidspunkt traf jeg en ung pige, og vi ville gerne gifte os. Jeg havde ikke selv et hus, hvor vi kunne bo, jeg boede kun på et lille værelse, og min far ville ikke hjælpe mig. Derfor byggede jeg en jordhytte, hvor vi kunne bo som nygifte. Man måtte passe på ikke at læne sig op af væggen for så faldt den sammen. Til at begynde med var væggene meget fugtige, men de tørrede efterhånden. Senere fik jeg arbejde som kok hos New Life Outreach, og efterhånden er jeg blevet i stand til at bygge mit eget rigtige hus, og nu har min kone og jeg to børn, og vi bor godt. Jeg har oplevet, hvordan Gud har velsignet mit liv.”

Læs mere om New Life Outreach på hjemmesiden.