IPSICC

Nåde til at holde fred

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Hilsen Bente Sørensen
Korsør

Tusind tak til Josua Christensen for et meget sobert og konstruktivt indlæg. Hvor er det velgørende i en tid, hvor debattonen er blevet skinger og fratager i hvert fald mig al lyst til at blande sig.
Hvor ville jeg ønske at tanker som disse i langt højere grad kunne vække os til besindelse på, hvad vi er kaldet til. Jeg har til morgen netop funderet over Mattæus 5:9 “Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.”

Jeg kan føle mig uendelig magtesløs i forhold til krige og konflikter, selv om jeg inderligt længes efter fred. I den sammenhæng er det svært at se, hvem de er, der stifter fred. Vi er kaldet til at begynde i det helt nære med at stifte fred mellem dem, vi er uenige med, og os. Det er det, Paulus opfordrer til i Romerbrevet 12:18 “Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer.” Må Gud give os nåde til at leve det ud.