IPSICC

Ordet og Israel tog afsked med generalsekretær Ole Andersen

Mere end 200 mennesker var mødt op i missionshuset Stjernen i det nordlige Aarhus den 15. november for at sige tak til Ole Andersen. Ved årets udgang går han nemlig på pension efter 35 års ansættelse i Ordet og Israel – heraf 20 som generalsekretær.

Der blev bragt mange gode hilsner til Ole. Blandt andet sagde formand Rolf Weber Jørgensen i sin tale: ”Ole, du har formidlet med teologisk tyngde, didaktisk klarhed og varm tro, og det har gjort dig til en meget benyttet taler. Du har i høj grad været bannerfører for teologisk redelighed og dybde.” Jens Lomborg er ansat som ny generalsekretær fra 1. december. Ole Andersen fortsætter som frivillig med at holde møder i regi af Ordet og Israel.