To nye lærere ansat på Mariager Højskole

Mariager Højskole har udvidet lærergruppen med to dygtige undervisere: Simon Pedersen og Vibeke Frandsen Lundorf.
Simon Pedersen er en af landets dygtige lovsangsledere og sangskrivere med flere udgivelser bag sig. Han er ansat som underviser på skolens store valgfag ’Musik og Lovsang’ og vil også stå for valgfagene Musik+ og Kor. Vibeke Frandsen Lundorf vikarierer frem til sommer på flere områder: undervisning, vagter, rejser, samtaler og andre forefaldende opgaver. Vibeke har tidligere været tilknyttet skolen og er meget glad for at kunne vende tilbage til Mariager Højskole:
”Det er en glæde at få lov at lægge kræfterne de næste måneder på et sted, jeg både kender og holder af og så sammen med en flok fantastiske lærere, jeg har stor respekt for,” siger hun.



