IPSICC

En god længsel

Af Simon Thidemann. Ansvarshavende redaktør.

I adventstiden længes vi. Nogle vil nok kalde det: I december længes vi. Vi længes efter juleaften. Vi længes efter julefred. Vi længes efter lyset. Vi længes måske også efter et afbræk i hverdagen. Vi længes efter gaver og den særlige gode julemad. Måske længes vi også efter noget, der var engang, eller noget vi aldrig har haft.

Som kristne længes vi efter, at Jesus skal komme igen. Vi længes efter den dag, hvor alt bliver godt. Den dag, hvor de, der har mistet, skal møde deres kære igen. Vi længes efter den dag, hvor der ikke længere skal være sorg, smerte, sygdom, konflikter og misforståelser. Vi længes, fordi vi har et håb, fordi vi kender ham, som kom julenat for cirka 2.000 år siden. Vi kan have en periode, hvor livet er dejligt; der bruger vi måske ikke så meget energi på at længes, men når vi har en periode, hvor livet er hårdt, eller måske bare lidt trist og gråt, så er det godt at længes.

Og heldigvis er forventningens glæde ikke størst, men stor. En god forventningsglæde er god at varme sig ved. Som lille længes man efter at blive stor, som stor længes man nogle gange efter at være lille igen, som ung længes man efter at blive færdig med uddannelsen (eller at finde en uddannelse), som voksen kan man længes efter at være ung igen – man kan også længes efter at trække sig tilbage og gå på pension, og som gammel kan man længes efter igen at være på arbejdsmarkedet osv.

Det er en øvelse ikke altid at længes efter noget andet, noget mere eller noget nyt, men i stedet bare leve i nuet. Det er ikke dovenskab. Det er fred. At længes efter noget kan også udspringe af et savn eller måske en sorg. Det kan være godt at give sig selv lov til at være i sorgen – og måske kan man finde varme i håbet om noget, man længes efter. At længes efter, at Jesus kommer igen, at længes efter at være sammen med ham, hvor alt er godt, det er ikke en negativ længsel.

Det er en god længsel. Det er en længsel og et håb, som giver livet endnu mere værdi, og som ovenikøbet også kan bære på de svære dage. En dag skal vi se ham, og i julen skal vi fejre ham. Der er meget at længes efter.