Ændret struktur i Arrow Lederskab

I efteråret 2025 har Arrow Lederskabs bestyrelse i samarbejde med teamet omkring programmets afvikling valgt at ændre strukturen, således at den overordnede ledelse nu ligger hos teamet. Dette sker med stor tak for indsatsen til den hidtidige bestyrelse. Organisatorisk er Arrow tilknyttet Ådalen Retræte som en arbejdsgruppe, der arbejder under ansvar overfor Ådalens bestyrelse.
Teamet for Arrow Lederskab ledes af Peter Kofoed Herbst (Kronjyllands Frimenighed, Randers) og Michael Rostved (Frikirken Randers), og består derudover af Camilla Westen, Rebekka Væggemose og Peter Sode Jensen.
Lederkurser
Siden 2013 har 85 ledere gennemført Arrow Lederskab, hvor der sættes fokus på vigtigheden af, at kristne ledere først og fremmest er ledt af Jesus, vokser i at lede som Jesus og leder mere til Jesus. I en kompetencefikseret kultur vægtlægger Arrow lederens karakterdannelse og selvledelse og inviterer til fællesskab og følgeskab med andre ledere, der kender til lederskabets glæder og udfordringer.
Næste forløb med Arrow Lederskab begynder i august 2026, og der kan allerede nu søges om optagelse via www.arrowlederskab.dk



