Hvordan chokolade spredte evangeliet i verden

Beretningen om, hvordan en ung piges tro har gjort en forskel for tusinder af mennesker verden over.Helen var en genert ung pige på tolv år, da hun blev kristen, men hun blev hurtigt begejstret for at læse i Bibelen.

Grundlæggeren af Pocket Testament League, Helen Cadbury

Og så startede hun sammen med et par venner en klub ”hvor medlemmerne lovede at læse et stykke fra Biblen hver dag, samt at bære et lille nyt testamente i vores lommer. Det, vi lagde vægt på, var at Læse, Bære og Dele.”
Helen fortalte i 1969 sin historie i et interview med den kendte journalist fra Fleet Street, Dan Wooding, kort tid før sin død.
Dan og hans søster Ruth havde ca. 10 år tidligere mødt Helen sammen med deres mor i et stort hus i Moseley i Birmingham, der blev kaldt Tennesee. De kom for at høre en række missionærer tale.

”Vi blev hver gang budt varmt velkommen ved havelågen af en ældre dame ved navn Helen Alexander Dixon, fortæller han.
”Hun gik med stok og smilede altid stort til os,” husker Dan.
”Så gik vi igennem det store udendørsområde hen til et hus, som hun havde stillet til rådighed for at folk kunne høre mange talere fra hele verden.
”Det var først i 1968, da jeg blev journalist ved Billy Grahams avis i London, The Christian, at jeg fandt ud af, hvem denne dame var. I det, der viste sig at blive hendes sidste interview før hun døde den 1. marts 1969, afslørede hun for mig, at hendes pigenavn var Cadbury, og at hun var født ind i en velhavende kristen familie i slutningen af det 19. århundrede i England.”
Helen Cadburys stiftede det berømte chokoladeimperium, Cadbury, som stadig findes.

”Min farfar, John Cadbury, og min granonkel, Benjamin Cadbury, havde grundlagt Cadbury, kakao- og chokoladefirmaet i Birmingham,” sagde hun.
Familien brugte deres midler til at støtte kristent arbejde, ikke mindst blandt fattige.
Det botaniske navn for kakao er Theobroma Cocoa. Theobroma betyder pudsigt nok ”Gudsføde”.

”Min far, Richard Cadbury, og min onkel, George Cadbury, flyttede vores families voksende fabrik til et rekreativt sted i Bourneville, i udkanten af Birmingham. Min mor var altid meget kærlig og forstående, og min far var meget venlig og betænksom.”
Helen var et af otte børn, der boede i Moseley Hall, et storslået palæ som hendes far nød at dele med andre. Han var vært for en søndagsskole, bibeltimer og mødregrupper, og kristne arbejdere fra alle kirkesamfund var hyppige og velkomne gæster.
”Hele husholdningen samledes dagligt før morgenmaden til ti minutters bibellæsning og bøn,” mindedes Helen.

”Da jeg var tolv år, tog jeg en søndag aften med min far til et kristent møde i det missionshus, han havde bygget i et af slumkvartererne i Birmingham. Jeg sad bagi og betragtede medlemmerne, mens de fulgte folk fra kvarteret ind. De så alle sammen fattige og sultne ud, og mange af dem var påvirkede af alkohol.
Jeg blev dybt rørt af det, jeg så den aften…”

Det gik op for Helen, at nogle af missionshusets medlemmer engang havde været ligesom de håbløse mennesker, som de nu tog med ind til mødet; og alligevel sad de nu og sang salmer med sand glæde og overbevisning.
”Noget havde ændret deres liv dramatisk, og jeg vidste, at det var Guds kraft,” sagde hun.
”Taleren afsluttede sin prædiken og bad dem, der ønskede at bekende offentligt, at de ville tro på Jesus Kristus, om at rejse sig op. Eftersom jeg var opdraget af meget hengivne kristne forældre, vidste jeg, at det i sig selv ikke gjorde mig til en kristen.”
Helen vidste, at Jesus var død på korset for at hun kunne få evigt liv, og at hun nu måtte reagere personligt på det, han havde gjort for hende.
”Så jeg rejste mig op sammen med adskillige andre folk, og taleren bad os om at gå ind i et lille rum bag prædikestolen, hvor nogle af medlemmerne ville bede sammen med os.
Tøvende gik jeg fremad og følte mig meget alene og meget ung. Inde i rummet stod min far og talte med en af mændene, der havde rejst sig inde i salen. Efter at han havde bedt sammen med manden, kom han med det samme hen til mig med et ømt smil på læberne og et glimt i øjet.
Sammen knælede vi ved missionshusets hårde stole, og jeg bad Herren Jesus om at komme ind i mit hjerte.
Den tunge byrde var væk, og jeg vidste at jeg nu kunne bekende mig selv som kristen.
Fra den dag havde jeg en mening med mit liv. Jeg var nu en efterfølger af Herren Jesus Kristus, og min længsel var at lede andre til ham, så de kunne modtage det evige liv som en gave, som han ønskede at give dem.”
Selv om Helen som en 13-årig pige i 1893 var genert, så fandt hun ud af, at det at bruge Bibelen var en måde at hjælpe hendes venner til også at lære Jesus at kende.

Et af PTLs ny testamenter reddede menig Jennsons liv under 1. verdenskrig, da kuglen blev standset af testamentet i hans brystlomme.

Evangelisten Charles Alexander, som Helen giftede sig med i 1904, fik organiseret hendes bibelklub til en ”Pocket Testament League” (Lommetestamente Forbundet).
PTL har sørget for at få trykt og uddelt omkring 100 millioner ny testamenter i lommestørrelse for at hjælpe mennesker til at finde det nye liv, som Jesus tilbyder.
Charles havde arbejdet sammen med den legendariske prædikant og forfatter D. L. Moody, og hans erfaring med verdensomspændende evangelisation var en stor inspiration.
I 1914 åbnede The Pocket Testament League et kontor i London og begyndte at dele evangelier ud som en del af sin udadrettede indsats under Første Verdenskrig – der blev uddelt 400.000 nye testamenter til soldater på Salisburysletten under en kampagne i oktober.
Under Depressionen i 1930’erne uddelte forbundets medlemmer evangelier gennem Civilian Conservation Corps i det Sydlige USA og over hele New England. Korpset var organiseret af regeringen for at få arbejdsløse mænd i arbejde gennem offentlige projekter.
Igennem historien er over 100 millioner evangelier i lommestørrelse blevet delt ud af forbundets medlemmer i alle dele af verden.
Billy Graham var en stor opmuntring for forbundet. Han sagde: ”Jeg er helt solgt til det arbejde, Pocket Testament League gør, og jeg bliver ved med at bede for alle, der har tilknytning dertil.”
Charles Alexander døde i 1920 i ”Tennesee,” huset hvor han og Helen boede.
I 1924 giftede Helen sig med dr. Amsji C. Dixon og boede sammen med ham i USA indtil hans død. Derefter vendte hun tilbage til Birmingham og viede sit liv til at opmuntre folk til at involvere sig i verdensmission.
The Pocket Testament League har nu 140.000 medlemmer og giver stadig evangelier væk gratis. Medlemskabet er også gratis (op til 200 melder sig ind hver dag), men, som de skriver på deres hjemmeside: belønningen ved at give deres kopier af Johannesevangeliet væk er ikke til at sætte pris på.
Henri/Sidsel