IPSICC

Studiedag i Herning om bibelsk skabelse

Pastor Dr. Adam Koontz

De to organisationer, Luthersk fordybelsesdag og Bibelsk Skabelse, afholder en studie-dag i Herning for alle interesserede den 28. februar.

Her vil der blive undervist og samtalet om Bibelens forståelse af tid og dage, om Guds skaberalmagt, om Guds ret til at være Gud i både skabelse og opretholdelse af verden – og om Gud, som giver af køn og ordninger for livet. Det er et program, der rækker ud til alle, der ønsker at leve i et helbibelsk univers.

Undervisere fra udlandet

Til at varetage undervisningen, har man inviteret pastor Dr. Adam Koontz fra Oakmont i Pennsylvania. Han står for tre oplæg under overskrifterne ’Seks dages skabelse’, ’Bibelens tidsmåling / Dag, uge og år’ og ’Guds vilje i skabelsens orden’. Fra NLA University College i Bergen deltager ass. professor Brandt Klawitter med undervisning om ’Skriftens lære om skabelsen og Guds Ords virkekraft’ og ’Guds skabelse, stadige skabelse, opretholdelse og domme’.

Ass. professor Brandt Klawitter

Undervisningen er på engelsk og tolkes til dansk. Også præst i Ølgod Valgmenighed Jon Poulsen bidrager med et oplæg om pointer fra Luthers kommentar til 1. Mosebog 1-11. Dagen begynder med formiddagskaffe fra 8.30 og rummer seks lektioner, frokost og eftermiddagskaffe. Hele dagen inkl. måltider koster 400 kr. Tilmelding er nødvendig. Det er syvende gang Luthersk Fordybelsesdag afholder en sådan studiedag i Herning – denne gang altså i fællesskab med Bibelsk Skabelse.

Der kan læses mere på Lutherskfordybelse.dk eller på Bibelskskabelse.dk.