Konference om mødet med muslimer: ’Kom med lys i stedet for at pege på mørket’

”I kan godt begynde med at forære muslimer en bibel. Men jeg vil ikke anbefale det. I skal først og fremmest bede. Og så skal I blive venner med dem, I vil dele evangeliet med. I skal møde dem som mennesker, der ikke bare taler med dem for at få dem til at blive kristne, men med et reelt ønske om venskab.”

Sådan lød det fra Muayad Namrood, hovedtaler ved en stor inspirationskonference i Fredericia, arrangeret af foreningen Mahabba, der arbejder med venskab med og mission blandt muslimer. Konferencen, der fandt sted i Indre Missions Hus, havde deltagere fra mange dele af dansk kirkeliv, som var samlet for at få inspiration til, hvordan de kan forkynde evangeliet blandt migranter i Danmark, særligt muslimer med rødder i Iran og Irak.

Hovedtaleren var inviteret fra Finland, hvor han er præst i en international pinsekirke i Helsinki med særligt ansvar for den arabisktalende del af menigheden. Han er vokset op i Bagdad i Irak i en kristen familie, men måtte flygte som 16-årig og kom via Rusland til Finland.

”Når I vil lære arabere at kende, uanset om de er muslimer eller kristne, skal I gøre det anderledes, end I ville gøre, når I har med vesterlændinge at gøre. For os er familien og slægten afgørende, og når vi kommer som migranter til et nyt land, har vi først og fremmest brug for, at nogle åbner deres hjerter og hjem for os,” sagde Muayad Namrood. Han fortalte, at han selv som nyankommen flygtning i Finland blev budt inden for hos et finsk ægtepar, som han kom til at opfatte som en slags forældre.

”De var kristne, men læste aldrig op af Bibelen for mig. Alligevel er det dem, jeg husker tydeligst efter mere end 30 år i Finland. De gav mig kærlighed,” sagde han.

At vise sig værdig til tillid

Muayad Namrood tilføjede, at muslimer opfatter religion som noget, der omfatter hele livet og sætter sig spor i alle dele af hverdagen. Derfor vil de vurdere kristendommen på, hvordan den sætter sit præg på kristnes livsform og væremåde. ”De lytter ikke først og fremmest til dine ord, men ser på, hvordan du opfører dig, hvordan du lever, og hvordan møder dem. Du skal vise dig værdig til deres tillid. Så vil de åbne sig for dig og fortælle dig om deres udfordringer, tro og tvivl,” uddybede han.

Han understregede, at når først der er etableret et venskab, vil der typisk ikke være langt til samtaler om tro og tvivl med muslimer. ”I Mellemøsten er tro noget, vi taler åbent om, mens det er noget af det sidste, folk i Vesten deler med hinanden. Så I skal nok få chancen for at tale om Jesus, hvis I vil have besværet med at lære og lytte først,” sagde han. Muayad Namrood anbefalede desuden, at man i sit møde med muslimer ikke er så optaget af at forkynde og fortælle – eller af at kritisere islam – men mere af at lytte og svare på de spørgsmål og den undren, som muslimerne kommer med.

”Vi skal ikke møde dem med fordomme eller tale negativt om islam eller profeten Muhammed. Jesus beder os ikke om at bringe mørke, men om at bringe lys. Fortæl om, hvad Jesus har gjort for dig, og hvordan han elsker dig. Vi skal hjælpe muslimer med at finde lys, ikke bringe mere mørke ind i deres liv. Måske vil de selv fortælle om det mørke, de har erfaret, men du behøver ikke at fortsætte. Det er ikke din opgave,” sagde han.

”Fortæl om, hvad Jesus har gjort for dig,
og hvordan han elsker dig. Vi skal hjælpe
muslimer med at finde lys, ikke bringe
mere mørke ind i deres liv. Måske vil
de selv fortælle om det mørke, de har
erfaret, men du behøver ikke at fortsætte.
Det er ikke din opgave.”

En mand med irakisk baggrund, der var kommet til tro i Danmark, bekræftede Muayad Namroods budskab. ”De arabiske muslimer, jeg møder i Danmark, ser på, hvordan jeg lever og handler. De vil se, hvad Gud gør i mit liv, ikke høre mig sige en masse om, hvad jeg tror på,” sagde han.

De mærker både hadet og kærligheden

Muayad Namrood tilføjede, at man skal forstå, at hvis man opfordrer muslimer til at forlade islam, beder man dem om at give alt, hvad de kender og elsker, fra sig. ”Det svarer til at sige, at de skal forlade deres historie, kultur, deres forældre, deres familier, deres Gud. Ville I gøre det? I må komme med noget, der kan bringe mening og sandhed og kærlighed ind i deres liv – og give dem tid til at erfare det,” sagde han. Muayad Namrood nævnte tre spørgsmål eller påstande, som muslimer ofte vil møde kristne med:

– Bibelen er forvansket, så den er ikke troværdig.

– Hvordan skulle jeg kunne tro på en Gud, der lader sin søn dø på korset?

– Treenigheden er blasfemi, for det er et brud med troen på én Gud.

Han gav generelt det råd, at man ikke går til modangreb, men stiller spørgsmål, der kan gøre muslimer nysgerrige på de påstande og præmisser, som ligger bag deres kritik af kristendommen.
Hvem skulle have forvansket Bibelen – og hvornår? Med hvilket formål? Ville det ikke være nævnt i Koranen, hvis det skulle ske – eller allerede var sket? Hvordan kan der være så mange vidner, der ifølge Bibelen har genkendt Jesus på korset ved hans død og identificeret ham som Jesus – selv dem, der ikke brød sig om ham? Og kunne hans mor, der fulgte ham hele vejen, have taget fejl af, at det var hendes søn?

”Når muslimer stiller kritiske
spørgsmål til vores tro, skyldes
det, at de elsker Gud – og de
elsker profeten Jesus.”

”Når muslimer stiller kritiske spørgsmål til vores tro, skyldes det, at de elsker Gud – og de elsker profeten Jesus. De kan ikke holde tanken ud om, at Gud har ladet en af sine profeter dø på et kors. Så I skal ikke møde deres spørgsmål med had, men med kærlighed. De vil mærke hadet, og de vil mærke kærligheden,” sagde Muayad Namrood.

Han understregede, at mødet med muslimer er en mulighed for, at kristne kan blive klogere på deres egen tro. ”Lad være med at give simple svar, for så gør I Gud mindre, end han er. Hvis vi skal være ærlige, er der vel ingen af os, der til fulde forstår treenigheden. Så skal vi heller ikke forsimple den for at forklare det til muslimer. Vi skal lade Gud være kompleks og stor,” sagde han.

Isolerede somaliske brødre

Muayad Namrood lagde op til refleksion til konferencens deltagere om, hvor Gud ønsker, at de lægger en indsats. ”Det letteste for os er at tale til dem, der ligner os, og dem, vi kender. Men ønsker Gud det? Hvem er de mest isolerede grupper af migranter i Danmark? Har I rakt ud til dem?” spurgte han. Fra salen lød det samstemmende, at den mest isolerede migrantgruppe i Danmark var somaliere.

”Det er det også i Finland, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kender ret mange somaliere. Selv blandt migranter er de også isoleret. Men jeg har lært et par somaliske mænd at kende, og så snart, de havde fået tillid til mig, spurgte de efter Bibelen på somali. Der er en sult blandt somaliere, som vi skal hjælpe med at stille,” sagde han. Fra salen blev det nævnt, at der er startet et missionsarbejde op i Danmark målrettet mod muslimer – primært online. Det samme var tilfældet i Finland, kunne Muayad Namrood berette.

Herefter henviste han til Kains spørgsmål til Gud: ’Er jeg min brors vogter?’. ”Svaret er ja, vi er vores brødres vogtere. Og Gud har sendt mennesker til os, som vi ikke troede, at vi skulle forkynde for. Men de er der, og Gud kan gøre store ting med vores indsats, hvis vi handler nu. Tænk bare på, hvilken effekt det kan have, hvis blot nogle af disse mennesker giver deres liv til Jesus og vender tilbage til Mellemøsten, hvor de vil kunne tale lige ind i den kultur, de kender,” sagde han.

Kirke med lukkede øjne

Samme tanke præsenterede formanden for styregruppen i Mahabba, Clement Dachet, i sin indledende bibelrefleksion. Med henvisning til Esajas 19, 23-25, hvor profeten taler om, at egyptere og babyloniere og israelitter forenes og tilbeder Gud i enhed, opfordrede han til at se muligheder selv i tider, hvor konflikter og krige kan kalde på bekymring og forvirring.

”Gud bryder stolthed og arrogance ned og ryster alt det, som folk og nationer ikke kan leve på i længden. Han gør det ikke for at nedbryde os, men for at give os en chance for at vende os til ham. Hans løfte er, at de folk, der har været præget af hovmod og stolthed, kan rystes og søge hjælp hos ham – og finde sammen i fælles tilbedelse,” sagde Clement Dachet. Han opfordrede de tilstedeværende til at være årvågne og lyttende i bøn – og være parate til at slippe de planer, som måske ikke er Guds.

”Vi har vores årsplaner og strategier og vores ideer om, hvordan og hvor og over for hvem vi skal drive mission. Men Gud har måske handlet og allerede opfyldt nogle af vores løfter, mens kirken sidder i bøn med lukkede øjne,” sagde han. Inspirationsdagen bød også på lovsang ved Asylbandet fra Kærshovedgård, vidnesbyrd, gruppesamtaler og information om lokale bedegrupper under Mahabba.

---

Mahabba.dk

Mahabba betyder ’kærlighed’ på arabisk. Det er en bevægelse, der begyndte i Oxford i Storbritannien i 2005. I Danmark blev den første lokale Mahabba bedegruppe etableret i 2018.
Mahabba arbejder bl.a. med:

– At oprette lokalgrupper med støtte fra lokale kirkeledere på tværs af kirkeskel i områder med mange muslimer og opmuntre lokalgrupperne til regelmæssig bøn for muslimer, til at fremme kærligheden og til at fremme forståelse for islam og dens kultur.

– At udruste kristne til at dele deres tro på Jesus med muslimer lokalt ved at opbygge venskaber og leve et liv, der demonstrerer kærlighed, respekt og nåde over for muslimer.

– At vejlede og oplære nye troende med muslimsk baggrund og udruste dem til at dele deres tro med andre muslimer

– At hjælpe hverdagskristne til at dele Jesus med muslimer gennem bøn, omsorg og forståelse Mahabba understøttes i Danmark af en forening, som også udgiver undervisnings- og inspirationsmateriale.